I will always be yours - no matter what!

Dette er en historie baseret på virkelige omgivelser...

En lille forhistorie, skal læses for at forstå handlingen.
Liva, på 15 år, er lige flyttet skole. På hendes gamle skole var hun ikke populær, havde kun to venner, hvis man kunne kalde dem det og de eneste ting hun kunne lave i fritiden var, at se tv og lave lektier... Men da hun starter på den nye skole tager tingene sig en gevaldig drejning. Hun bliver populær, får masser af nye venner og veninder, fyrene er vilde med hende og alt går som smurt. Da hun så en dag får en besked på facebook af hendes gode ven Jacob, kommer der pludselig også romantik ind i billedet. Han er charmerende, flot (dog lav) og virkelig venlig! Men der går ikke længe før Liva opdager, at det måske er lidt for godt til at være sandt...

En historie om kærlighed, veninder og drama...

0Likes
0Kommentarer
676Visninger
AA

1. Meddelsen.

Åh, endelig hjemme! Efter en lang mandag kun med dansk (kedeligt), matematik (snork) og idræt (jaja). Lad os lige tage noget mad også tage en slapper på facebook... Uh, en besked! Fra Jacob, gad vide, hvad han vil lige nu her efter skole? .......... Åh, fuck!

Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle gøre. Jacob var blevet min rigtige gode ven efter kun fem dage. Vi sidder ved siden af hinanden ovre i skolen og snakker stort set ALT for højt i alle timer. Jeg er da så glad for at have ham som ven. Jeg har aldrig kendt en som ham... Hvad gør jeg nu? På min åbne facebook skærm, i beskederne, stod der noget jeg aldrig havde fået af vide før. Der stod "Amalie... Du er den sødeste pige jeg kender." Hvad skal jeg dog stille op med det? 

Den meddelse ændrede Jacob og mit's forhold for altid...

Som dagene gik måtte jeg jo prøve at spørge, hvad han mente med det. Han blev ved med at være så skide charmerende, og skrev lange kærligheds erklæringer til mig, dedikerede Bob Marley kærligheds sange til mig (det skal lige siges at han han hører meget den slags musik). Det blev med tiden sværere ikke, at holde lidt mere af ham, og jeg begyndte da også, at få lidt følelser for ham. Ikke noget forelskelse eller noget... Da, han så begyndte at skrive hjerter og sende endnu flere kærligheds sange, kunne jeg ikke lade vær' med at tænke, at jeg måske snart fik min første kæreste. Mit første knus. Mit første kys. Tankerne kørte rundt i hovedet på mig og blev vildt forvirret på en god måde. Vi skrev sammen i timevis efter skole. Jeg smilte mere end nogensinde. Jeg var ikke bange for at fortælle folk, at jeg kunne lide den her fyr. Jeg var ikke bange for, at han ikke havde det på samme måde, for det fortalte han mig hver dag! 

Ovre i skolen flirtede han helt vildt. Jeg turde næsten ikke kigge ham i øjnene, da jeg bliver hurtigt rød i hovedet (og komplimenter gør det ikke bedre). Han smilte, jeg smilte. Han grinede, jeg grinede. Han kiggede mig dybt i øjnene, jeg kiggede ham dybt i øjnene og sådan kunne det blive ved. Når jeg var i skole savnede jeg ham, selvom han sad lige ved siden af ham. Når jeg kom hjem savnede jeg ham, selvom han skrev lige med det samme. 

En dag fik jeg nok. Jeg var nødt til at spørge! Jeg havde aldrig været så tæt på en dreng før og jeg var bare så forvirret... Da jeg så spurgte ham om han kunne se os to være sammen i fremtiden, svarede han "måske, men jeg vil ikke have en kæreste ligenu.." Jeg måtte indrømme, at det gjorde lidt ondt, men det skulle han da ikke have at vide.

Nogle dage gik og Jacob og mig skrev videre... helt uskyldigt. Jeg sad bare og kiggede facebooks statuser igennem, da jeg så det. En kniv i ryggen. Forrådt. Løgn... Jacob og en pige fra min parallel klasse, Sofia, skrev sammen. Slog billeder op på væggen af hinanden. Skrev hjerter med hinanden. Det gjorde ondt, men jeg lagde ikke så meget i det, da det sikkert bare var sådan noget 'venne-agtigt' noget.

Næste dag, kom Sofia hele tiden ind i vores klasse, hen til Jacob. De snakkede hele tiden og det føltes bare som om, at han glemte mig... Jeg tog mig sammen da jeg kom hjem og spurgte helt uskyldigt Jacob, om de havde nået sammen. Han svarede, at det vidste han ikke helt, men han skulle sove sammen med hende om onsdagen - helt alene! Av. Bare av. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige... Det var på tide, at høre venindens mening! Ea, kendte jeg før jeg startede på skolen. Faktisk tre år før og hun var en af mine bedste veninder... Hun fik et chok da hun hørte det, men havde godt selv lagt mærke til det. Vi blev enige om, at jeg ikke skulle acceptere, at blive behandlet sådan. Ikke mere af søde og altid glade Liva... Jacob skulle mærke smerten. En dag, hvor jeg ville være iskold og ignorere ham totalt. Det lød lidt barnligt, men jeg var pisse sur og kunne ikke finde på noget andet...

Jeg tog missionen op og valgte, at ignorere ham hele dagen - men det var svært! Han blev ved med at være så skide charmerende, og ville høre hvorfor jeg var sur. Da vi nåede til dagens anden og sidste frikvarter sad vi i 'Kuppen' og lavede lektier, hvor jeg så spurgte ham.... "Vil du virkelig høre hvorfor jeg er sur?" han nikkede. Jeg tog ham så med udenfor sammen med Ea og BB (Jacobs ven fra klassen). Jeg spurgte så igen, om han virkelig ville vide det, han nikkede igen. Så tog jeg mig sammen og sagde iskoldt, "Du kunne have holdt dig til en pige ad gangen!" BB lavede den der "Uhhh," lyd og jeg måtte indrømme, at jeg følte mig lidt sej. Men pludselig begyndte Jacob, at grine højt. "Troede du virkelig vi havde noget sammen? Nej, nej, nej! Du har helt misforstået det, sådan noget gør jeg da med alle mine veninder." En knude trak sig sammen i min mave. Alle piger? Jeg følte mig brugt. En kniv i ryggen...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...