Hidden from the memories •1D•

Den 18-årige Maya Anderson bor til dagligt i den egnelske by Oxford, hvor hun bor med sin mor og brødre. Maya og hendes brødre bliver inviteret på ferie hos deres bedsteforældre i Bradford. Hun ser enormt meget frem til turen, da hun længe har savnet synet af hendes bedsteforældre. Maya håber enormt på, at turen til Bradford vil live hendes liv lidt op. Hun har længe været plaget af en uendelig skyldfølelse fra en barndoms ven, som hun ikke har kunne slippe af med.
Vil turen til bedsteforældrene hjælpe, eller forværre hendes i forvejen ustabil tilstand? Og hvad sker der, hvis hun møder nye mennesker, hun ikke vil møde?

51Likes
98Kommentarer
9292Visninger
AA

4. Kapitel 3.

 

Vi havde nu kørt i omkring 3½ time. Jeg sad op af den kolde dør, mens mit ansigt støttede mod den iskolde rude. Sam og Daniel sov tungt. Bilen drejede til højre. På gaden gik folk. Hånd i hånd. De så alle så lykkelig og u-bekymrede ud. Jeg misunde dem. Jeg lod langsomt mine tunge øjne falde i. De nåede ikke at være lukkede i mere end et par sekunder, før en stemme brød tavsheden i bilen. "Vi er her nu" Det kom fra den trætte taxa chauffør. Han gabte kort og steg ud af bilen. Selv strakte jeg mine søvnige arme og prøvede at vågne. Jeg tog tøvende fat i det lille dørhåndtag og åbnede. Et koldt stød gik gennem min krop. Jeg nød det. Sam og Daniel var lige så stille begyndt at vågne. De sad og gned søvn ud af deres øjne. Jeg kastede forsigtigt mit ben udover bilkanten og rejste mig op. Mine ben vaklede en anelse, men jeg fandt hurtigt balancen. Jeg strakte min krop endnu en gang og kiggede rundt. Der så ikke specielt spændende ud. Mit blik gled over på huset, der stod  til min venstre side. I vinduet kunne jeg svagt ane en skikkelse.

Jeg nåede ikke at tænke mere over det, før jeg kunne hører langsomme skridt bag mig. "Maya! Åh, Maya! Hvor er du blevet stor!" Det var min bedstemor, der kom farende hen mod mig. Det var begrænset hvor hurtigt det gik, så jeg begyndte at løbe hende i møde. Vi omfavnede hende. Hendes tunge åndedræt  var til at mærke. Hun trøje blev en anelse fugtig. Jeg hev mig ud af hende favn. Hun tog fat i mine overarme og kiggede smilende på mig. Hun vendte kort hovedet mod min bedstefar. "Se Harry! Hvor stor vores lille pige er blevet!" Jeg rullede grindende med øjnene, og kunne mærke bedstefars blik på mig. Lidt efter kom han hen til os. Han tog blidt bedstemors hænder væk fra mine arme, og knugede mig ind til sig. Jeg nød det. Han var helt varm. Fyldt af kærlighed. Han løsrev sig lidt efter og begyndte at gå om bagved mig. Han skænkede mig ikke ét eneste blik. Jeg vendte mit hoved og kiggede spørgende på bedstemor. Hun trak bare på skulderne og lod sit blik søge efter Sam og Daniel. De var langsomt kommet ud og bilen, stadig helt udmattede. Jeg vendte mig igen mod bedstefar og så, at han nu stod ved et hus. Det hus, hvor jeg svagt anede en skikkelse. Jeg kunne hører bedstefars tunge banken på døren og lidt efter blev den åbnet.

I døren stod en dreng. Nogle ville måske kalde ham en mand, men han lignede mere end ung dreng. Lidt ældre end mig måske. Han nikkede og smilede til min bedstefar. Så vendte min bedstefar sig om og begyndte at gå mod mig igen. Bagved fulgte drengen efter. "Han skal lige hjælpe med at få jeres bagage ind" sagde bedstefar smilende og gik videre mod taxaen, hvor vores chauffør stod og vakledelidt utålmodigt. Jeg sendte ham et forsigtigt smil som undskyldning. Han nikkede tilbage til mig og hævede den ene del af munden kort. 

Drengen, min bedstefar havde snakket med, var begyndt at tage vores kufferter ud. Der var kun tre, så jeg forstod ærligtalt ikke, hvorfor vi ikke bare selv kunne tage dem. "Maya! Kom nu! Du skal se dit værelse!" Det var Sam der kaldte på mig. Han stod og viftede med sin arm oppe ved hoveddøren. Jeg grinede kort af ham og satte kurs mod ham. Da jeg næsten var kommet op til ham, kunne jeg mærke et blik på mig. Jeg gik videre mod Sam, uden at tænke mere på blikene. "Den der kommer først må vælge værelse først!" råbte Daniel pludselig. Han kom stormende bagved Sam og jeg. Sam satte hurtigt i løb, for at komme før Daniel. Idet Daniel kom farende forbi mig, fik jeg overbalance. Jeg ville have landet på rumpen, hvis ikke et par armen tog fat om min overkrop. Jeg kiggede op og mit blik fandt et par mørke øjne. Jeg kunne mærke varmen stige op i mine kinder. Jeg vred mig løs af hans arme og vendte mig mod ham. Mit blik var i jorden. "Tak" mumlede jeg lavt. Han sendte mig et kort smil, inden han tog kufferten igen og gik mod anden etage, hvor Sam og Daniel nok havde fundet deres værelse. 

Jeg stod som forstenet. Jeg mærkede en stor hånd på min skulder, og derfor vendte jeg hurtigt mit hoved. Jeg mødte bedstefars store øjne. "Hvad synes du?" spurgte han langsomt. Jeg kiggede uforstående på ham. "Ja, om drengen" Han grinede kort. "Det ved jeg ikke" svarede jeg ærligt og trak på skulderne. Jeg kiggede mod trappen, hvor drengene var forsvundet op af. "Skal vi gå op? Så kan jeg introducere dig for ham" sagde han kort og sendte mig et varmt smil, inden han langsomt  begyndte at bevæge sig mod trappen. Jeg rystede kort på hovedet, og gik med hurtige skridt mod min bedstefar. Jeg tog fat under hans arm for at støtte ham og sammen gik vi op på anden etage. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...