Fallen

"Angela! Kom nu. Bliv dog. Lad hver med at springe!"
- Men sprang, gjorde jeg altså. Og problem med det? Næh. Progblem bagefter? Jep. Problemmet var altså, at det ikke var som jeg havde forestillet mig, og jeg røg ned på Jorden som menneske med vinger. I menneskerne ville nok kalde mig en Falden Engel.
Men jeg er ikke som alle andre. Jeg har lige dumpet ned i en følelsesfuld krop. Men jeg søgte, det var derfor jeg sprang, ingen følelser, blot had.

9Likes
11Kommentarer
1382Visninger
AA

3. Hvem er jeg?


 Helt ærligt, vidste jeg ikke hvem jeg var? "Er du sikker, ikke engang et navn?" spurgte stortudede Dan. Jeg rystede svagt på hovedet, men det gjorde ondt, så jeg holdte op. En er de to brødre gik lidt nærmere. "Kan du huske noget som helst?" Igen, jeg burde kunne huske noget, men intet kom frem. Jeg turde ikke sige noget, fordi selvom jeg ikke vidste hvordan min egen stemme lød, var det ikke den der kom frem.

 Jeg følte mig så indeklemt, fordi de havde sat en maske for min mund og næse, og det stikkede over det hele, fordi de havde sat en masse nåle ind i mig. Men langsomt begyndte de at tage en nål ud af gangen. Da alle var ude, stoppede uhyret, som havde spist os alle fire. Den kolde og hårde seng jeg lå på, begyndte de at køre ned af en rampe, og udenfor igen; de havde befriet mig! Uhyret var væk. Jeg lo let, men jeg fik ekstremt ondt i hovedet af det, og så sorte pletter over det hele. En af de brunhårede kiggede underligt på mig, og gav mig en sprøjte. Langsomt begyndte det at blive svært at holde mine øjne åbne, og til sidst måtte jeg give efter for søvnen. Eller, jeg håber det var søvn, og ikke døden. Jeg kendte ham ikke, så han kunne lige så godt have givet mig gift. Men han havde jo lige befriet mig fra monstret? Men, hvorfor bevægede det hele sig så? Og.. Mørket vandt.

Da jeg vågnede igen, følte jeg mig tung i kroppen, og følte mig uoverskueligt træt.Jeg kæmpede en hård kamp med mine øjenlåg, men til sidst vandt jeg, og fik slået mine øjne op. Rummet var lille, lys og overskueligt. Der var dog en vildt irriterende lyd fra siden af mig, og i samme øjeblik jeg lagde mærke til den, blev lyden højere. Forskrækket kiggede jeg til siden, og så en firkant med stigende og faldende buer, som bevægede sig hele tiden, og hver gang den vendte ned af igen sagde den bip. Jeg forstod ikke hvad det var, men den blev hurtigere og hurtigere, hvilket kun gjorde mig mere febrilsk. Der kom en person i hvid løbende ind, og kom styrtende over til mig. Hun kiggede bekymret på mig, og jeg blev mere og mere panisk over firkanten, rummet, damen og hvor jeg egentlig var henne - og over, at jeg intet kunne huske. Ikke engang hvordan jeg var havnet her. Et skrig af frustration undslap mine læber, og damen fandt en kanyle med en klar væske frem, og satte den i en tube, hvor der var et langt rør, som var forbundet med mig - og sad i min arm. Jeg kan ikke forstå, at jeg ikke havde opdaget det! Nu hvor jeg havde set den, kunne jeg ikke fokusere på andet. Jeg prøvede at bevæge min hånd for at fjerne den, men fandt ud af, at de var spændt fast. Endnu et skrig - jeg ville fri! Damen bakkede væk fra mig, stadig med kanylen i hånden, dog tom denne gang, og langsomt begyndte døsigheden at tage over. Den ramte mig pludseligt, og overmandede mig. Jeg sendte et længselsfuldt blik til damen - som jeg var sikker på, havde forgiftet mig med den klare væske - og hviskede "hjælp" til hende, inden mørket, igen, ramte mig. Denne gang værre end før, for denne gang, denne gang drømte jeg - og det var ikke nogen rar drøm.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Heii, dejlige læsere! Som jeg håber er der *I* 

 Jeg ville blive virkelig glad for lidt feedback på min historie, hvad i synes om den, længden på kapitlerne og måske også, hvad I tror vil ske. Jeg ville alt i alt, blive glad for lidt liv fra mine læsere. Eheh, ej, ville bare blive lidt glad, hvis i folk gad at kommentere hvad i synes, like eller favoritsere :)

Xx Ayameko

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...