Rebel love in Auschwitz...

Den 16-årige jødiske pige Sara forelsker sig i den kristne Adam. Endelig da deres forældre acceptere deres kærlighed til hinanden, er anden verdenskrig godt igang. Saras familie bliver ført til Auschwitz, men Adams kærlighed til Sara er så stort, at han følger med. Hvordan bliver deres kærlighed i den frygtede koncentrationslejr...??

Det er til den nye konkurrence;)

2Likes
1Kommentarer
1001Visninger
AA

1. Det var så smukt...

Vi gik langs parkens stig. Blomsterne var lige sprunget ud, fuglene sang, foråret var begyndt. Lykke var højst på skalaen lige nu, og det havde den været siden mine forældre havde accepteret min kærlighed til Adam. Vi gik, hånd i hånd, gennem den smukke park. Folk vendte sig tit mod os. Nogle stirrede ondt på os, andre sladrede om os, og en gang imellem blev vi spyttet på. Alt sammen på grund af at jeg var jøde, og Adam var kristen.

Men det havde aldrig stoppet os. Det tog os flere måneder at få vores forældre til at acceptere det. Men til sidst forstod de virkelig, hvor højt vi elskede hinanden. 

"Sara? Jeg må spørge dig om noget..." Han havde vendt sig mod mig.

"Ja? Hvad er det?" Jeg prøvede at ungå at lyde for ivrig, men min nysgerrighed tog over.

Han satte sig på knæ foran mig.

"Sara, vil du være min?" Han havde taget en lille æske frem, og i den var den smukkeste ring jeg nogensinde havde set.

"Ja," svarede jeg uden tøven. "Åh, ja, jeg vil!" Jeg faldt i armene på ham, og vi faldt om på det bløde græs.

"Jeg elsker dig," hviskede han blidt i mit øre. "Ingen, ingen må nogensinde tage dig fra mig!" Han havde sat sig op, og så alvorligt på mig.

Jeg smilede skævt til ham. "Mine forældre har jo accepteret det. De ville blive så... så... glade når de finder ud af at vi er forlovet."

"Du forstår det ikke..." Han så ned i jorden. "Ved du ikke hvor højt jeg elsker dig?!?"

"Jo... Og jeg elsker også dig, men jeg siger jo bare, at de ville blive glade, hvis..."

"NEJ!" Råbte han. Han havde aldrig råbt af mig før.

"Hvad mener du?" Jeg så tvivlsomt på ham. Han begyndte at skræmme mig.

"Sara," han tog en dyb indånding, "Du er jo jøde, så vi bliver nød til at tage væk!"

"Nej, jeg forlader ikke min familie!" Lige da jeg havde sagt det fortrød jeg. Jeg elsker ham jo. Jeg elskede ham endda højere end min egen familie. Mit eget kød og blod.

Inden han nåede at sige noget, lød der skrig. Skuddene fløj gennem luften. Hele påstyrret kom fra det jødiske kvarter.

Mit kvarter...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...