[15+] Even Angels Fall

Jonghyun, søn af selveste Lucifer, synes det er kedeligt at pine de fortabte sjæle til evig tid, og finder da et nyt legetøj. Den mest hvide engel, Lee Taemin, som fredfyldt sover oppe i Himlen, og bliver pludseligt kidnappet i sin fredfyldte søvn.
Jonghyun har fundet sit legetøj, og har ikke tænkt sig at give afkald på det, før dets hvide vinger er blevet sorte, og deres hjerter forenet. Taemin skal snart opleve, hvordan kærlighed føles, også selvom den vil knuse ens hjerte før eller siden.

189Likes
179Kommentarer
16649Visninger
AA

5. Soulmate?

 

Taemin P.O.V

 

Nye legetøj? Jeg kunne mærke forvirringen sprede sig i min krop over Jonghyuns ord. Mennesker, engle, kan da ikke blive til legetøj? Kan de? Jeg havde ikke lyst til at blive til en legetøjsbil eller en krammebamse, og da slet ikke én af de der dukker, som de små piger legede med.

Jeg så op på den tiltrækkende mand foran mig, i sorte læderbukser og bar overkrop, og lagde svagt mit hoved på skrå.

"J-Jonghyun-sshi… Hvad mener De med… Med legetøj?" De mørke omgivelser gjorde mig ret utilpas, da jeg jo godt vidste, at jeg var magtesløs, uden det blændende lys jeg var vant til i himlen uafbrudt. På en måde var det også lidt behageligt, selvom jeg bedst kunne lide lyset.

Jeg prøvede med vilje at undgå at kigge på Jonghyun, men da hans mørke latter fyldte rummet, kunne jeg ikke lade være med at se op alligevel. Og det skulle jeg bestemt ikke have gjort! For i samme øjeblik, satte han sig på hug foran mig, og mit ansigt var kun få centimeter fra hans skridt, og det område som virkelig blev fremhævet i de bukser.

Jeg sank svagt klumpen i min hals, og kunne mærke mine kinder blive varme, da han bevægede sin hånd ned, og løftede min hage, så mine lysende blå øjne mødte hans mørke og chokoladebrune.

"Du har fanget min opmærksomhed, engel," fortalte Jonghyun mig med et skævt smil. "Det vil sige, engel, at du nu er min".

Jeg så endnu mere forvirret på ham, men da jeg pludselig indså noget, smilede jeg stort, og satte mig ordentligt op.

"Så... Du er min soulmate?" Jeg lænede mig langsomt tættere på ham med et smil. "Må jeg så kysse dig?" Jeg kunne ikke lade være med at spørge, jeg havde aldrig kysset én før, og jeg havde altid gerne villet prøve det. Hvis Jonghyun var min soulmate, var det jo perfekt, ikke?

Jeg vidste ikke helt hvad der gik af mig, men fik pludselig en lyst til at mærke hans læber mod mine, efter jeg havde spurgt ham. Og før han nåede at svare, havde jeg allerede lænet mig frem, og presset mine bløde læber mod hans. Jeg trak mig dog hurtigt væk igen, da han bare smilede skævt, mod mine læber. Han reagerede dog hurtigt, da jeg havde trukket mig væk, og han skubbede mig hurtigt ned at ligge, før han kravlede hen over mig.

"Vi er på ingen måde soulmates, engel," vrissede han. "Det ville betyde at vi var lige, og lad mig fortælle dig det her tydeligt, lille engel. Du er ikke andet end mit legetøj.”

Så snart de ord forlod Jonghyuns læber, kunne jeg mærke et eller andet inde i mig, som blev knust. Ligesom når man tabte et spejl på jorden, og dets glas splintres, bare minus de syv års ulykke.

Jeg lagde beslutsomt mine hænder på Jonghyuns nøgne, små svedige bryst, for at skubbe ham væk, selvom jeg godt var klar over, at jeg ingen styrke havde. Jeg vidste ikke, hvad det var for en følelse jeg kunne mærke, da jeg lagde mærke til, at hans hjerte slet ikke slog. Han var virkelig ikke et menneske. Han var Lucifers søn, og en dæmon.

Det så dog ud til at genere Jonghyun, at jeg rørte ved ham, da han hårdt tog fat i mine håndled og holdt dem i et fast greb, over mit hoved. Han skulle kun bruge én hånd, til at holde begge mine, hvilket bare viste min mangel på muskler og styrke.

"S-Slip mig!" fik jeg sagt, imens jeg trods mine manglende kræfter, prøvede ihærdigt på at kæmpe mig fri. Men da mit blik mødte Jonghyuns, kunne jeg tydeligt se at han bare morede sig over mig. Han grinede lavt af mig, og han var slet ikke bange overhovedet. Jeg, derimod, var rædselsslagen. Hvis han ikke var min soulmate, som han sagde, så havde jeg lige givet mit første kys til en dæmon!

Jeg gispede højlydt, da jeg pludseligt kunne mærke noget, idet Jonghyun blidt gned sit knæ mod det sted, ingen nogen sinde havde rørt mig. Selv jeg havde ikke gjort det! Det var jo en synd for os engle.

”Y-Yah! Stop!” skreg jeg nærmest og lukkede mine øjne sammen, imens jeg endnu engang forsøgte at komme fri fra hans greb, også ved at sparke efter ham, men han stod fast, og rørte sig slet ikke. I stedet grinede han med et skævt smil over læberne.

”Du kender vist ikke definitionen af legetøj, engel,” grinede han imens han endnu engang gned sit knæ mod mit skridt. Jeg bed mig selv i min underlæbe, for at holde mig selv for at komme med de lyde, som var en synd.

”Du skal snart finde ud af, hvad jeg gør ved mit legetøj,” fniste han. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...