[15+] Even Angels Fall

Jonghyun, søn af selveste Lucifer, synes det er kedeligt at pine de fortabte sjæle til evig tid, og finder da et nyt legetøj. Den mest hvide engel, Lee Taemin, som fredfyldt sover oppe i Himlen, og bliver pludseligt kidnappet i sin fredfyldte søvn.
Jonghyun har fundet sit legetøj, og har ikke tænkt sig at give afkald på det, før dets hvide vinger er blevet sorte, og deres hjerter forenet. Taemin skal snart opleve, hvordan kærlighed føles, også selvom den vil knuse ens hjerte før eller siden.

189Likes
179Kommentarer
16616Visninger
AA

3. Kedsomheden

 

Jonghyun P.O.V.

 

Jeg kunne ikke lade være med at fnise lidt, da deres pinselskrig lød i mine ører igen, da de bønfaldt mig om nåde. Da de skreg deres lunger ud, og deres skrig blev opslugt af de evige flammer. De fortabte sjæle, som stod i den brændende ild.

Det gode var, at de ikke kunne dø, og smerten blev værre og værre for hvert sekund. Den ville aldrig stoppe. Deres hud ville snart blive mørk, efter nogle hundrede år.

Det her var endnu værre, end at være i skæresilden. Det her var for dem, som havde begået dødssynder. Det her var det sted, de kriminelle endte, når de havde begået drab, voldtægt, frådseri, vrede, og så videre…

”Morer du dig, min søn?” hørte jeg min fars dybe stemme sige, da han kom gående mod mig. Jeg så koldt hen på ham, havde han endelig fået lettet sin fede røv fra sin trone, eller hvad?

”Nej, det er dødkedeligt,” knurrede jeg koldt og strammede mit greb om pisken i min ene hånd. Ja, jeg hadede min far, og det var der en god grund til. Han gik op på jordoverfladen i sin menneskeskikkelse, knaldede én eller anden tilfældig koreansk kvinde, og kidnappede mig ned til sig da jeg blev født. Siden da havde han sat mig til at pine de fortabte sjæle. Det var nu toogtyve år siden.

Sikken far jeg havde!

”Du tager over,” sagde jeg koldt og skulle til at gå forbi min far, men han tog fat i min arm og så alvorligt på mig. Jeg skød dartpile med mit kolde blik.

”Hvis du keder dig, så tror jeg, jeg har noget som vil more dig,” sagde han og rakte mig en stor, sort kugle, på lidt mindre end den slags krystalkugler som spådomskoner brugte oppe på Jorden.

”Hvad er det?” mumlede jeg. Min far grinede og klappede min skulder.

”Tag hen i dit rum og se lidt nærmere på den, min søn.”

 

Jeg satte mig ned på min store, sorte dobbeltseng. Den var overraskende blød, trods det var Lucifers palads jeg boede i. Det havde dog sine fordele at være døn af ondskabens konge, selvom jeg bare var en horeunge.

Jeg lagde mit hoved lidt på skrå, men fik straks store øjne, da jeg kunne se noget inde i kuglen. Det var et ansigt, som det langsomt blev zoomet ud på, indtil jeg kunne se den mest perfekte, unge dreng jeg nogen sinde havde set. Han var måske et par år yngre end mig, men jeg var allerede helt betaget af hans perfekte, rene hud, hans lyse hår og sovende øjne, som jeg virkelig gerne ville se farven på.

De var helt sikkert blå.

Drengen lå og sov, og jeg kunne ikke lade være med at smile skævt. Min far sagde, jeg skulle få mig noget nyt at more mig med. Jeg havde aldrig set en engel i virkeligheden, kun faldne engle som min far.

”Han kunne vel være spændende at have det lidt sjovt med,” mumlede jeg med et lille fnis, imens jeg betragtede hans sovende figur.

Jeg knipsede med mine fingre, og straks stod der tre faldne engle inde på mit værelse. Jeg så på dem med mit skæve smil.

”Godt I kom… Skaf mig den her engel,” sagde jeg og kastede kuglen til den engel som stod i midten. De rettede straks alle tre deres blikke mod kuglen, derefter så de på mig igen, som bare lå på min seng, helt afslappet.

”Gerne i dag,” sagde jeg sarkastisk, uden at se på dem, og deres ansigter, som stadig var smukke, ligesom ægte engle. De var bare mere blege, og deres øjne havde en rødlig glans.

Alligevel… Var de gudesmukke.

”Som de ønsker, min herre,” sagde englen i midten, og straks forsvandt de alle tre lige så hurtigt, som de var kommet. Jeg fniste lavt for mig selv ved tanken om, hvad jeg skulle lave med denne dreng. Så landede mit blik på pisken, som lå ved siden af mig.

”Det kunne nu være meget sjovt… Bare for at høre en ren engels skrig,” mumlede jeg med mit onde grin. Og straks kom kreativiteten til mig, lidt efter lidt, og jeg vidste straks hvor sjovt jeg nok skulle få det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...