[15+] Even Angels Fall

Jonghyun, søn af selveste Lucifer, synes det er kedeligt at pine de fortabte sjæle til evig tid, og finder da et nyt legetøj. Den mest hvide engel, Lee Taemin, som fredfyldt sover oppe i Himlen, og bliver pludseligt kidnappet i sin fredfyldte søvn.
Jonghyun har fundet sit legetøj, og har ikke tænkt sig at give afkald på det, før dets hvide vinger er blevet sorte, og deres hjerter forenet. Taemin skal snart opleve, hvordan kærlighed føles, også selvom den vil knuse ens hjerte før eller siden.

189Likes
179Kommentarer
16644Visninger
AA

4. Fra lyset og ind i mørket

 

Taemin P.O.V.

 

Kender du det, at man kan have den særeste drøm, hvor man ikke er sikker på om det er virkelig, et mareridt eller den bedste drøm man nogen sinde har haft? Jeg kunne huske, at da jeg sov, efter jeg havde hjulpet de små engle med deres træning, sammen med Onew, at jeg havde en drøm om, at fremmede, smukke ansigter tog mig med sig i deres arme.

               Jeg kunne huske, at jeg så den varme, trygge sol for mig, hvorefter jeg pludseligt blev slæbt ned i mørket, hvor jeg følte mig svag og magtesløs. Der hvor alle mine kræfter langsomt forsvandt for mig.

               Jeg blev taget med ned i det mørke, som jeg ikke stolede på. Jeg kunne også huske, at det var i mørket, hvor jeg mærkede hvordan det føltes, når ens hjerte slog dobbelt.

 

               ”Vågner han ikke snart?”

               ”Tror du han er død?”

               ”Nej… Det må være mørket… Hvide engle kan ikke tåle for meget af den slags…”

               Jeg kunne høre nogle stemmer, imens jeg sov. Stemmerne gjorde, at min hjerne langsom blev klar, idet jeg lige så stille vågnede op, selvom jeg ikke havde lyst til det. Jeg ville sove, hvis det bare skulle være lidt længere. Bare fem minutter!

               Der var dog noget, som ikke gav mening. Hvis det var i mit hus, hvor jeg lå og sov… Hvad var det så for nogle stemmer som snakkede omkring mig?!

               Jeg gispede og slog straks mine øjne op og satte mig op, idet jeg var brudt ud af min fredelige søvn. Jeg hørte straks tre forskrækkede gisp, idet jeg stod ansigt til ansigt med tre smukke personer, som bakkede et lille skridt væk fra mig, alle sammen.

               ”H-Hvem er I?!” udbrød jeg forskrækket, og jeg kunne mærke hvordan frygten steg indeni mig, da jeg så deres kulsorte vinger og røde øjne. Jeg rettede også mit blik lidt rundt i lokalet som jeg befandt mig i. Her var meget mørkt, og meget sort. Jeg sad på en stor, blød dobbeltseng. Den var lige så blød som min egen seng, helt klart en konge værdig! Eller idet mindste en prins?

               Så slog det mig pludseligt. Jeg var ikke hjemme længere. Det forklarede også de faldne engle som stadig stod og hviskede lidt om mig, imens jeg drejede mig ivrigt imens jeg sad på den store seng, for at se mig omkring.

               ”H-Hvor er jeg?!” sagde jeg bange med en rystende stemme. Jeg rettede straks mit blik mod de tre faldne engle, som fortsat bare stod og hviskede med en skummel, uhyggelig hvisken.

               ”Yah!! Svar mig! Hvor er jeg henne?!” udbrød jeg, en smule vred, og deres hviskeri blev straks tyst. De udvekslede blikke med hinanden, før de pludseligt forsvandt i nogle sorte røgskyer, og et par sorte englefjer faldt til jorden, hvor de havde stået.

               ”Yah!” skreg jeg, men det var til ingen nytte. De var allerede væk, og ville ikke besvare mit spørgsmål. Jeg kunne mærke, hvordan frygten blev større og større, idet uvidenheden fik mig til at få det forfærdeligt.

               Jeg var virkelig bange! Både fordi det var et fremmed sted, men også fordi der var så mørkt, og engle kunne jo generelt ikke lide mørke, fordi det svækkede dem meget.

               ”Jeg ser at du er vågen,” sagde en stemme, og jeg gispede forskrækket, idet jeg kastede mit blik mod en skikkelse som stod ovre i den anden ende af rummet. Jeg kneb mine øjne lidt sammen for bedre at kunne se.

”Hvem er du…?” mumlede jeg og hævede et øjenbryn. Jeg kunne høre han lave fniseri, idet han trådte nærmere, og et svagt lys fra noget levende ild på nogle lysestager lyste hans ansigt op. Jeg fik store øjne, da jeg så hans smukke ansigt. Hans øjne var smukke og asiatiske, med en lille smule hundehvalpeblik i dem. Hans ansigt var perfekt markeret, maskulint. Hans overarme var store og stærke, for ikke at tale om hans brystkasse og mave, som var afsløret, idet han ingen trøje havde på. Mit blik landede dog hurtigt på hans stramme, sorte læderbukser, og mine kinder blev ildrøde. Jeg kunne slet ikke klare at se, hvordan hans private dele blev fremhævet i det læder!

”Jeg er Kim Jonghyun… Lucifers søn, og du er mit nye legetøj.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...