Den døde mand

Historien handler om en mand der bryder ind i huse og bogfører børnene, men en meget klog pige får en ide.... Og pludselig sker der ting som ikke burde kunne ske!!!

2Likes
2Kommentarer
550Visninger

1. Overrasket.

 Jeg ligger i min seng, klokken er 23. Mor og far er til en eller anden dårlig koncert, tænk at de gider. Jeg fatter dem seriøst ikke, det er også derfor jeg er alene hjemme, sammen med Alexis, min lillesøster. Alexis er 4 år og er meget nervøst anlagt. Jeg er 15 og hedder Destiny, jeg er fuldstændig modsat af min søster, jeg er frygtløs, der skal ihvertfald utrolig meget til at skramme mig.

"Deeeeeeeeeeestinyyyyyyyyy" skriger min lillesøster og to sekunder efter kommer hun løbene grædene ind på mit værelse. "hvad er der sket? Har du haft maridt igen Lex?" spørger jeg hende og trækker hende op i min dobbeltseng, helt ind i mine arme, som jeg altid gør når hun er ked af det. "Jeg kunne hører noget nedenunder, Dess der er nogen dernede" hvisker hun og kigger mig i øjnene. Hun er virkelig skræmt, det kan jeg tydeligt se. " så, så Lex det var sikkert bare en drøm." siger jegog trækker hende helt ind til mig igen, jeg vugger hende frem og tilbage og tilsidst falder hun i søvn igen. Jeg ligger hende ned under min dyne, og jeg ligger mig ved siden af hende. Jeg ligger og tænker på at jeg stadig ikke er begyndt at læse alt det jeg nok får brug for at vide til eksamnerne. Indtil videre har jeg brugt min læseferie på at gå i biografen og shoppe. Det er nok en ide at jeg begynder at læse imorgen. Jeg bliver forstyrret i mine tanker, da der kommer et kæmpe brag nede fra stuen. Jeg kigger hurtigt hen på Alexis, hun er også vågnet og hun ligger og kigger på mig med tårer i øjnene, jeg kan tydeligt se at hun er skræmt. " Jeg sagde jo jeg havde hørt noget" mumler hun med grødet stemme, hun er på på kanten til at bryde sammen i gråd igen. Jeg nikker, forholder mig i ro og lytter, det kunne jo være at det bare var en fugl der var fløjet ind i ruden, eller måske var mor og far kommet hjem og var lidt fulde? Jeg rækker ud efter min mobil, der ligger på mit sengebord, jeg låser den op og kigger på klokken, 24. Så var det ihvertfald ikke mor og far, deres åndsvage koncert er først slut ved 2 tiden. Jeg tænker det nok bare var en fugl, men Lex kigger stadig på mig som om hun kunne begynde at skrige hvert sekundt. Jeg trækker hende ind i et stort varmt knus. Vi sidder sådan og krammer i et par minutter til jeg hører en eller anden på vej op af trappen. Okay, jeg indrømmer jeg er lidt urolig nu.
 Jeg løfter stille Alexis op og lister hen til mit Walkin closet og sætter hende ned, "Lex, ligemeget hvad der sker eller hvad du hører, bliver du lige her okay?" hvisker jeg, hun nikker og jeg løfter hende ind i bunden af mit skab, kysser hende på kinden og dækker hende til ned alle tæpperne der normalt ligger i bunden af der skab. Jeg lister hen og tager min iPhone, tager en jernstang der er faldet af min seng i hånden. Jeg hører skridtede komme nærmere min dør, jeg taster hurtigt 112 ind på min mobil, men lige da jeg trykker på det grønne rør, går døren op...Jeg kan se at min iPhone ringer 112 op, jeg skynder at sparke den ind under sengen. En mørk man kommer ind i rummet, han går direkte hen imod mig med et lusket utryk smækket i fjæset, jeg undlader og skrige, også selv om jeg er rædselslagen, for jeg har på fornemmelsen at hvis jeg begynder at skrige nu, kommer Alexis løbende ind til mig, og det er seriøst det sidste jeg har brug for lige nu. Han står nu lige foran mig, jeg er så skrækslagen at jeg bare taber jernrøret, jeg kan ikke røre mig, jeg er stiv af skræk. Han bukket sig ned og samler jernrøret op, han tager det helt op til mit hoved for at sigte går jeg ud fra... Derefter svinger han det lidt væk fra mig og så med fuld fart lige ind i fjæset på mig, jeg skriger af smerte og det sidste jeg husker er at jeg lander på gulvet og jeg kan hører min søster skriger inde fra mit Walkin closet, derefter går alt i sort.
Hvor er jeg? Hvordan er jeg havnet her? Hvorfor er Alexis her? Hvorfor sidder der en masse andre og kigger på os? Hvorfor har de refter over det hele, og blå mærker? Alle disse tanker popper op i mit hoved da jeg åbner mine øjne. Jeg kigger rundt, her er ulækkert og koldt... Jeg går ud fra vi er i en kælder, væggene og gulvet er af beton, her er intet.... Seriøst vi sidder på gulvet... " eeh er du okay?" spørger en pige omtrent på min alder. Jeg glor bare mærkeligt på hende, gad vide hvad hun mener med det. Pludselig kommet jeg i tanke om alt der var set... Jeg kigger igen rundt med store øjne.."Faktisk er jeg lidt rystet, hvorfor er vi her?" spørger jeg "Han nyder at slå os, han ser os som ting men kan skære i og slå på." svarer en køn dreng og viser mig snitsår han har hele vejen oppe af sit ben. Jeg er skrækslagen, seriøst jeg har aldrig været mere bange. " Okay, hvad hedder i? Jeg går udfra at vi ikke kommer ud lige med det samme?" siger jeg og prøver at lyde frygtløs, Alexis skal ikke kunne mærke jeg er bange for så vil hun bare blive dobbelt så bange som hun er allerede. "Mit navn er Zayn, jeg er 16 år gammel og har nu været fanget her i et år..." siger den kønne, som åbenbart hedder Zayn. Han smiler til mig." mit navn er Jay, og jer er 8 år gammel, jeg er Zayn's lillebror og har som i nok kan regne ud også været her i et år." siger den anden dreng, Lex og jeg nikker og kigger så over mod den sidste som er en pige " Jeg hedder Selena, jeg er 15 og jeg har været her i 7 år nu..." jeg kigger på hende med åben mund, tænk engang i 7 år... Den stakkel...

Et par dage efter,sidder vi og spiser det de andre kalder ugens måltid, en dåse kold suppe til hver...adr.... Det må være derfor de er så tynde... Vi har i det mindste adgang til en vandhane hele tiden.  Da vi er færdig med at spise falder Alexis grædene i søvn i mine arme, hun er bange, jeg kan enlig godt forstå hende, men jeg prøver hele tiden at glemme at de andre har sagt at det plejer at være nu at han kommer og vælger en han kan pine hele dagen. De andre dage havde han kun taget Selena og Jay, og de var kommer tilbage med kraftige skader. Hvergang han har hentet nogen indtil nu så bryder jeg sammen i Zayn's skød. Han har lært at tackle smerten han får påført sig og smerten han ser i Selenas øjne og i sin brors øjne. Men jeg ved det gør undt på ham. 

Døren går op, jeg kigger op fra Zayn's skød, manden står i døren, jeg kan se at han står og overvejer hvem han har mest lyst til at pine idag, det ender med at han går ind til os og river op i Alexis's trøje så hun bare hænger og er ved at blive kvalt. "Neeeeeeeeeeeeeeej, slip hende lige nu, tag mig istedet hun er forhelvede kun 4 år." skriger jeg efter ham da han er på vej ud med Lex, jeg står og skælvet og ligesom jeg skal til at løbe efter ham, tager Zayn fat i mig og hvisker blidt i mit øre "det hjælper intet Destiny, han er ligeglad, vi overmander når han mindst venter det.... Men ikke nu, han har din søster hvis du træder et skridt forkert er hun ikke i live mere." han trækker mig ned til ham og sidder bare og trøster mig. 

Der er nu gået lang tid, et par timer går jeg ud fra, det føles ihvertfald sådan. Alexis er stadig ikke kommet tilbage og jeg har grædt uafbrudt. De andre sover, alle udentaget mig og så Zayn, han har bare siddet nusset mig på ryggen og trystet mig. Jeg vender mig om og kigger ham ind i øjnene, hans store smukke brune øjne. "hvad er det der ligger derovre i hjørnet, ved siden af Lex's cardigan? Ligner det ikke i iPhone?!" hvisker Zayn til mig og skynder sig tilbage med den...  " det er min, Lex må have fundet den og taget den ned i sin lomme." siger jeg og er pludselig fuldstændig oppe og køre. "sssshh... Vær stille han kan høre dig søde, ring til 112 nu!" hvisker han. Jeg låser den op, 300 opkald ohh shit... Det var mor og far der havde prøvet af fat på os... Jeg taster 112 ind på skærmen og ringer derefter op... " du har ringet til alarmcentralen, hvad kan jeg hjælpe med?" "vi er fanget i en kælder, en udlansk bortførte mig Destiny Prinsicl og min søster Alexis Prinsicl natten mellem lørdag og søndag, udover os er der også 2 drenge der hedder Zayn Malik og Jay Malik de har været fanget her i et år og så sidder Selena her også hun har været fanget her i" mere når jeg ikke at sige, jeg bliver afbrudt af manden, han hamre døren op... Han går direkte hen imod Zayn og jeg. Han river iphonen ud af min hånd og stormer op ovenpå. Lex kommer løbene hen mod mig hun har blod over det hele, hun græder og det ser slemt ud. Hun gemmer sig i mine arme... Hun græder og græder og jeg sidder og trøster hende. Pludselig kommer manden tilbage med et jernrør, han går imod mig, jeg skynder mig at give Selena Lex i armene, så Lex ikke kommer noget til. 

Manden begynder og slå mig med jernrøret og jeg mærker stille og roligt at smerten bliver størrere og størrere..... Zayn springer pludselig frem foran mig, han vil begynder og tage imod slagende istedet for mig. Jeg kan ikke holde ud og se på det, derfor skubber jeg Zayn ned ved siden af Selena, og gør mig klar til mere smerte. Zayn river i mit ben og jeg vælter baglæns ned i hans skød... Manden trækker en pistol op ad lommen og sigter den truende imod os. Vi er alle bange, det er som om tiden står stille, jeg vender mig om mod Lex og mimer jeg elsker dig til hende. Derefter kysser jeg hende på kinden. "SID FORHELVEDE STILLE MØJTØS!" råber han. Zayn holder mig fast, så jeg ikke tirrer manden mere end jeg allerede har gjort.

Nu har vi siddet sådan her i laaaaaaaang tid, jeg er ved at være lidt pissed of! Jeg vil skide på at den man står og retter en pistol imod mig, jeg skal jo dø lige om lidt lige meget hvad. Så jeg gør det jeg har haft lyst til lige siden jeg mødte Zayn aller første gang, jeg vender mig om og kysser Zayn på munden, han kysser ivrigt med og sådan sidder vi i lidt tid. BANG, kan jeg høre noget sige bagved mig, og da jeg vender mig om står manden og stiger direkte på mig, men denne gang er pistolen rettet mod hans eget hoved, han falder med et bump til jorden.... Han var død.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...