A life with Justin Bieber

Ally har et helt normalt liv. Hun har sine veninder og venner. Men kan de ændre noget når hendes bedsteveninde pludselig ligger i koma og er døde nær? Kan der være mere en bare liv og død på et hospital.. Måske kærlighed?
Læs med, og se hvad der sker.

9Likes
16Kommentarer
2245Visninger
AA

3. Kap. 2

ALLY'S SYNSVINKEL:

Jeg vågnede og gabte. Jeg kiggede stille hen på Zack som havde ligget og brugt det meste af natten på at savle ud over Emily og hans egen hånd. Arh, ikke så charmerende at vågne op til. Jeg stod og kiggede lidt rundt i på hendes værelse. Jeg grinte for mig selv da jeg så en tegning hendes lillesøster havde tegnet. Jeg kiggede videre rundt, til min blik endte på Emily. Jeg fik tårer i øjnene, jeg kunne mærke hvor ked af det jeg blev. Jeg lukkede øjnene og græd. Da jeg åbnede dem igen og kiggede på Emily, var det eneste jeg kunne se.. Hendes øjne! Hendes flotte blå øjne var åbne! Jeg gik i panik og løb ud på gangen for at hente en læge! Jeg vidste ikke hvem jeg skulle snakke med eller spørge? Jeg løb og løb og løb. Jeg kiggede bagud og pludselig løb jeg ind i noget. Det sidste jeg husker var folk der kom løbende og råbte. 

"Halløj søde. Har du en smule hovedpine?" Jeg kiggede op mod stemmen. Jeg rynket min pande "Ja, en smule. Tror du jeg kan få noget vand?" Manden gik. Jeg satte mig op og kiggede rundt. Jeg var kommet ind på et helt nyt værelse? Hvor var Emily og Zack? Lidt efter kom lægen ind igen "Værsgo" Jeg mumlede et tak og drak så min vand. Efter jeg var færdig kiggede jeg op på manden "Hvor er jeg? Og hvor er Emily og Zack?" VENT Emily, hun åbnede jo sine øjne. Jeg skulle finde en læge og jeg tror måske han var den rette at snakke med! Han skulle til at svare med jeg afbrød ham "EMILY hun åbnede sine øjne. Kom nu" Jeg rejste mig op og begyndte at trække ham med mig, han stoppede mig. "Rolig nu Ally. Emily har det fint. Hun er stadig ikke vågnet. Du skal ligge dig ned og slappe af. Du, der er faktisk en der gerne vil snakke med dig? Har du lyst?" Jeg kiggede mærkeligt på ham, men fik nikkede. Der gik 5 min. inden min dør blev åbnet igen. Ind kom en ung flot fyr. Jeg kiggede underligt på ham "Undskyld. Jeg tror du er gået forkert. Jeg venter en." Han grinte. Hvorfor grinte han af mig? "Jeg tror du har misforstået noget. Jeg er ham der ville snakke med dig! Kan du ikke huske mig?" Jeg gik i panik. Burde jeg kunne huske ham? Hvem er han? Hvad skal jeg sige? det eneste jeg kunne var at ryste på hovedet. "Nå. Jamen så lad mig sige at jeg hedder Jaden og du løb ind i mig for en time siden ude på gangen? Siger det dig noget?" Han smilte. Jeg kunne egentlig godt huske ham. Eller ikke lige ham, men jeg kan huske jeg løb ind i noget hårdt og hørte et bump. "Jeg husker dig nu. Undskyld. Hey jeg hedder Ally" Han grinte og tog fat i min hånd og rystede den. Vi faldt pludselig i snak over ingenting. Det bankede på døren og vi kiggede begge brat på døren. Den blev stille åbnede og lægen kom ind og fortalte jeg godt kunne tage mit eget tøj på og gå ind til Emily og Zack. Mit smil blev stort. Jeg sprang op af sengen, tog mit tøj fra stolen, fik smilt og sagt farvel til Jaden og løb derefter ind til Emily. Da jeg kom ind i døren overfaldte Zack mig. Han krammede og kysset mig. Jeg grinte og spurgte "Hvad gik det lige ud på?" "Åh.. Jeg er bare SÅ sulten. Men jeg ville ikke lade Emily være alene så jeg ventede på du kom tilbage. Du har vel lige været nede og spise, ikke?" Jeg orkede ikke at forklare, så jeg smilte og nikkede. Han løb ud af døren og ned i den café der var her. Jeg satte mig ved siden af Emily. Hvor var jeg egentlig selv sulten, min mave rumlede vildt højt. Men hvis Zack ikke ville efterlade hende, så vil jeg bestemt heller ikke! 

ZACK'S SYNSVINKEL:

MAD. Hvor havde jeg ventet på det længe. Jeg stod i køen til pizza. Det var jo faktisk ikke den sundeste morgenmad, men klokken var over 11 nu, så jeg gjorde en undtagelse. Da jeg havde fået min pizza vendte jeg mig om og kiggede ud mod bordene. Oh, der var mange mennesker? Kunne man ikke få lov at sidde et eneste sted? Jeg gik lidt rundt mellem bordene og smilte til alle. Jeg kom ned i bunden og så et bord fyldt med mænd og kamera. Kunne der ikke godt lige være plads til mig der? Så kan det jo være jeg kan få nogle nye venner? Sådan var jeg tit. Jeg tog alt med et smil. Jeg halv løb hen mod de store mænd, men jo tættere på jeg kom jo større blev de. Jeg begyndte at gå. De så altså meget, MEGET store ud. Jeg skyndte mig at dreje til siden og sætte med ved et random bord. Det passede egentlig mig fint, der sad to unge fyre jeg da hurtig kunne falde i snak med. Jeg satte mig og åbnede min pizza bakke. Jeg tog det første stykke og kiggede så op på drengene og sagde hej. Deres ansigter var i chok, det var jeg også selv efter han have set deres reaktion. Vi sad bare og kiggede på hinanden. "Okay. WHAT? Dude, først så luk munden. For det andet. Hvem er du??" spurgte den højeste af drengene. Jeg smilede "Yeah, sorry dude. Men der var sgu ikke lige plads andre steder at sidde. Så i så meget venlige ud. Problem?" Den anden dreng begyndte "Ja lidt. Vi sad lige og snakkede om piger? Kender du til dem?" De grinte og lavede et håndtegn. Jeg kiggede ned på min pizza. Den højeste begyndte igen. "Ej, sorry. Jeg hedder Justin og det her er Jaden. Men det ved du jo?" Jeg kiggede op og gav dem hånden. Hvor skulle jeg vide fra de hed Justin og Jaden? Pludselig følte jeg lidt jeg ikke var den underlige mere? Men whatever. Jeg havde et sted og spise så hvorfor ikke bare blive og lade som om alting var cool?

ALLY'S SYNSVINKEL:

Omg.... Hvor havde han været lang tid om det. Jeg går altså ned til ham nu! Jeg forlod Emily og satte kurs mod den café jeg nu skulle finde? Jeg gik rundt i et kvarter og havde spurgt omkring 4 mennesker før jeg endelig fandt frem. Jeg kiggede efter Zack men han var ingen steder. Jeg købte mig en salat og en bolle og begyndte så at gå ned gennem bordene for at finde en plads.  Da jeg kom til bunden stoppede jeg og kiggede mig omkring.

ZACK'S SYNSVINKEL:

Det var faktisk rigtig sjovt at sidde med drengene. Jaden var ved at fortælle en joke da Justin pludselig afbrød ham. "Dudes.. Se lige hende der!" Han pegede mod en forvirrede brunette. "Shiiiiiit, hun er lækker" Udbrød Jaden. De kiggede begge på mig og forventede at jeg ville sige det samme, men jeg havde set hende ansigt. "Hvad synes du Zack?" Spurgte Justin "mmh, det ved jeg ikke. Jeg har ikke rigtig lyst til at bedømme MIN EGEN SØSTER!" De kiggede begge på mig med meget overraskede ansigter. Jeg rejste mig og vinkede Ally her hen.

ALLY'S SYNSVINKEL:

Yay. Der var Zack. Jeg halv løb hen til ham. Da jeg kom derhen gav jeg ham en kæmpe lammer på armen. "Hvor fanden blev du af?" "Jamen havde du ikke fået mad?" "Nej man. Ville bare heller ikke have du skulle sulte vel?" Det var jo ikke sandt. Det var jo kun fordi jeg ikke orkede at forklare hvad der  var sket. Jeg kiggede på drengene han sad sammen med og smilte. Mit blik kørte tilbage på Zack med skiftede med det samme retning mod Jaden igen. Han sad bare og smilte "Nå, så du kan kende mig Ally?" "Jeg smilte og svarede "Ja da. Men... Hvorfor hænger du ud med.. ham?" Jeg pegede på Zack. Begge drenge grinte. Jeg kiggede på Justin "Hey, vi to har da ikke mødt hinanden før?" "Nej. Jeg hedder Justin." "Okay. du virker ret bekendt? Burde man kende dig?" Drengene flækkede af grin. Selv Zack? Jeg kiggede forvirrede på dem. "mmh, altså. Jeg er Justin Bieber." Jeg havde aldrig rigtig været fan af Justin Bieber, men synes faktisk han var ret lækker i virkeligheden. 

JUSTIN'S SYNSVINKEL:

Hun var sød. Men tænk hun ikke kunne kende mig? Det er ret tydeligt hun ikke er en belieber.  Fuck... Tiden. "Jaden, dude? Vi må tilbage." Jaden nikkede og vi rejste os. Zack rejste sig også "Hvorfor går i? Hvad skal i da?" "Altså Jaden skal over til sin søster og jeg skal snart til et interview. Men her er vores nummer. I ringer bare ikke?" Jeg smilte til Ally og løb så.

ALLY'S SYNSVINKEL:

Fedt.. Så sidder vi her efterladt. Men samtidig så skulle vi ville snart selv hjem. Jeg savnede mors pandekager og jeg ved Zack savnede sit tv. Vi løb op, kyssede Emily på panden og kørte så hjem. Det var tirsdag idag. Kun? Jeg havde det som om der var gået mange dage. Tænk på hvor meget jeg har oplevet?  2 TIMER EFTER

Jeg var kommet hjem og gik egentlig bare rundt i nattøj. Det havde jeg virkelig brug for! Jeg kom ind i stuen hvor resten af min familie sad og så tv. Jeg satte mig ved siden af min mor. Hun lagde en hand på mit hoved og kysset min pande. Det var noget af det jeg elskede aller mest når min mor gjorde. Det var så rart, jeg følte mig så tryg. Jeg faldt næsten i søvn da jeg lå der op ad min mor, men min mobil vækkede mig. Den lå henne på bordet, så jeg sprang hen til bordet og tog den. 

-Hey, det Ally.

-Hey, det Justin.

-Justin? (Hvem Justin)

-Hospital Justin, husker du? (Han grinte)

-Haha, ja. Jeg husker nu.

-Skal du noget senere? -(Jeg kiggede på klokken. Den var 16? Hvad havde han lige i tankerne?) mmh, ja. Hvad havde du da i tankerne?

-Ikke så meget. Ville bare se dig igen. Men hvis du ikke kan idag, så henter jeg dig imorgen kl. 13?

-Men Justin du aner jo ikke hvor jeg bor? *bib, bib, bib*

WHAT?! Han havde lagt på? Det var vel lidt romantisk at han bare lagde på efter det jeg havde sagt. Men samtidig så tror at jeg vil blive meget overrasket og imporneret hvis han står klar til at hente mig kl. 13 imorgen? 

Jeg spiste aftensmad og gik så i seng. Hvad kunne han have fundet på?  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...