At falde i en drøm

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2012
  • Opdateret: 21 apr. 2013
  • Status: Igang
Den 10årige Evy kan ikke placeres i samfundet. Hun er hverken klog eller stærk, og har absolut ingen koncentrationsevne. Hun kan intet, bortset fra at drømme. Dette opdager børnepsykologen Ambrosius Fernan, da han bliver trukket ind i den besynderlige og indelukkede piges drømmeverdener der når ud over alle grænser.

Historien foregår i et univers der både minder om vores, og samtidigt har helt andre værdier. Effektivitet er over alt andet, og barndommens glæder er meget få.

God læselyst ^^

30Likes
141Kommentarer
4430Visninger
AA

7. Skraldekvarteret

Evy kunne høre sirener i det fjerne da hun gik over jernbaneskinnerne til Skraldekvarteret. De grå skyskrabere var brat ophørt, og afløst af mere ujævne og slide betonbygninger, der var omgivet af beskidte gader, og skumle gyder. Evy drejede ned af en lille vej, og forsatte stedkendt ned gennem kvarteret. Der stank af en blanding af urin og forrådnelse, men hun lod sig ikke mærke med det.

Gaderne omkring hende var mennesketomme, og Evy gik stille og roligt af sted, mens hun afslappet betragtede de velkendte omgivelser. Hun havde gået et stykke vej, da hun til sidst stod overfor en dør med nummeret 053427, skrevet med sorte blokbogstaver. Et øjeblik tøvede hun, men vendte så om og løb væk fra døren. Hun løb længe, og stoppede først da hun var flere gader væk. Derefter gik hun videre i et raskt tempo.

 

Efter en tid nåede Evy en lille plads, mellem de store betonblokke. Pladsen var næsten helt ryddet for skrald, som et af de få steder i bydelen. Midt på den lille plads stod en statue, af en mand med et stykke papir i hånden, han holdt papiret frem for sig, mens den anden hånd pegede insisterende på det. Hans ansigtsudtryk var bestemt, og hans holdning stolt. Han stod på en firkantet platform, hvis inskription lød:

Hans Værnkilde 1916 – 1990, En forkæmper for de svage.

Hans Værnkilde havde engang for mange år siden startet et oprør mod staten, på grund af alle dem som de ikke ville give arbejde. Folk som bare blev smidt på gaden, uden nogen anden forklaring end at de ikke duede til noget. Han havde startet kæmpedemonstrationer, og sympatistrejker. Resultatet blev at det blev indført i grundloven, at alle der var under staten skulle have tag over hovedet, og et erhverv der kunne skaffe dem brød på bordet. Det var et af de få historiske emner Evy faktisk vidste lidt om. Måske mere på grund af skraldekvarterets beboeres stolte snakke om de svages forkæmper, end fra hvad de havde lært hende i skolen.

Hun nikkede respektfuldt op til statuen, og fortsatte videre, forbi den. Hun gik ned af en smal gade, og drejede derefter til højre til en lille gyde. Der stod et par overfyldte containere, og der lugtede som om noget var dødt, og havde ligget i al for lang tid. Evy fandt en papkasse og stilede den foran en af containerne, så tog hun et skridt op på kassen og fortsatte op på containeren. Så hoppede hun op, og tog fat i en brandstige, som hun trak længere ned. Hun begyndte langsomt at klatre op, et trin ad gangen. Hun fortsatte helt op til taget. Det var bare en flad platform, med en bred betonkant så man ikke kunne falde ned. Evy gik ud midt på taget. Hun lagde sig langsomt ned, og kiggede op mod de dovne hvide skyer, der svævede forbi hende, på en baggrund af uendelig blå. Hun lå der længe, uden at bevæge sig det mindste, og tænkte.

En lille evighed senere, satte Evy sig forvirret op. Det var ved at være mørkt, hun kunne ane en solnedgang i det fjerne, skjult af en tykt lag asfaltsgrå skyer. Hun rejste sig hurtigt op, hun kunne høre nogen tale, og råbe. Hun skyndte sig hen til stigen, og kravlede ned så hurtigt hun kunne. Hun løb uden at se sig tilbage, en stemme råbte til hende, hun fortsatte, Hun løb over til gadedøren med nummeret 053427, døren var ulåst, hun skyndte sig ind, og smækkede døren hårdt i efter sig, hun fortsatte op ad de mange trapper, op til 6. sal, på vejen op slappede hun lidt mere af, og nåede at puste ud. Hun endte ved en dør med et skilt hvor der stod:

Steffan Berg 05 TP SK + Evy Berg SB.

Evys far var skraldemand, og bogstaverne TP stod for transport, mens SK stod for skrald.

Hun åbnede døren med en lille nøgle, hun havde i bukselommen, og gik ind i entréen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...