At falde i en drøm

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2012
  • Opdateret: 21 apr. 2013
  • Status: Igang
Den 10årige Evy kan ikke placeres i samfundet. Hun er hverken klog eller stærk, og har absolut ingen koncentrationsevne. Hun kan intet, bortset fra at drømme. Dette opdager børnepsykologen Ambrosius Fernan, da han bliver trukket ind i den besynderlige og indelukkede piges drømmeverdener der når ud over alle grænser.

Historien foregår i et univers der både minder om vores, og samtidigt har helt andre værdier. Effektivitet er over alt andet, og barndommens glæder er meget få.

God læselyst ^^

30Likes
141Kommentarer
4416Visninger
AA

6. Frk. Hudson

Ambrosius gik frem og tilbage ude i det lille venteværelse, mens han ventede på at blive kaldt ind. Han blevet bedt om at komme op på kontoret klokken 16:00, og han kunne ikke lade være med at vente sig det værste. Han kiggede ned på sit armbåndsur 15:59, han fulgte den lille viser med øjnene, da den langsomt bevægede sig en tak. Der sad en kvinde bag et lille skrivebord i den ene ende af rummet, hun så op på ham i samme øjeblik,

   ”Fernan?” spurgte hun, han nikkede. ”Du må gå ind nu,” han nikkede igen og gik over mod en dør der førte ind til kontoret.

   Uden på døren var der et lille skilt med påskriften:

   Nancy Hudson 23 CF PS (chef inden for psykologi).

   Han tog i håndtaget, og åbnede stille døren. Kontoret han trådte ind i var velkendt, men alligevel følte han sig ikke helt tilpas i det højloftede, lyse lokale, med de kolde moderne møbler, og det kæmpestore panoramavindue der dækkede næsten hele den ene væg, og havde en udsigt over gaden der befandt sig omkring 20 etager længere nede, og flere firkantede betonbygninger. Kontoret virkede meget upersonligt, og det samme gjaldt om dets ejer.

Frk. Hudson var et skræmmende følelseskoldt menneske, og var kun interesseret i regnskaber og resultater, hvilket efter Ambrosius’ hoved ikke var det mest praktisk indenfor børnepsykiatri. Men han kunne godt forstå at man havde placeret hende her, hun var god til at holde styr på sine folk, og sørge for at alle foretog sig noget fornuftigt. Og hun var jo faktisk aldrig i kontakt med børnene - gudskelov. Hun var en høj, slank, lyshåret kvinde, midt i halvtredserne, med stram opsat knold, og elegant knaldrød jakke. Hun så vel egentlig meget godt ud, men der var noget giftigt over hende, som fik ham til altid at holde mindst en armslængdes afstand. Nancy sad bag det store skrivebord da han kom ind, og så ud til at læse nogle papirer igennem.

   ”Sæt dig” sagde hun med sin bestemte stemme.

    Han gik tværs over gulvet, og satte sig ned i en spinkel ukomfortabel stol. Nancy læste bare videre, og lod ikke til at have den mindste interesse i ham. Han rømmede sig en enkelt gang, og hun kiggede irriteret op. Hvilket var temmelig ubegrundet, da det var hende, der havde villet se ham. Hun lagde de papirer hun havde læst i til side, uden at slippe ham med øjnene.

   ”Rapporten?” spurgte hun kort.

   Han lagde en papmappe på bordet foran hende, med analysen af sin sidste klient. Hun trak den hen til sig, og bladrede lidt i den. Før hun så op på ham igen.

   ”Godt, jeg har et nyt projekt til dig. En pige”

   Hun bladrede i en anden mappe der lå på bordet, den var mærket: Evy Berg. Frk. Hudson rystede på hovedet og begyndte at remse op

   ”Fjern, ukoncentreret, sær, underklassebarn. Et typisk problembarn, med alt det forkerte i hovedet.” hun rystede igen opgivende på hovedet, ”De vil se om hun evt. skal indlægges, som psykotisk,” hun lukkede mappen, og rakte den over til Ambrosius, ”Du finde alle detaljer her.”

   Så åbnede hun den computer der stod på hende skrivebord, og begyndte at skrive løs på tastaturet, mens hun koncentreret stirrede på skærmen.

   Ambrosius rejste sig fra stolen, gik over til døren, og gik ud, så stille han kunne. Så snart han var kommet ud af døren, åndede han lettet ud. Han smilte stille for sig selv, og gik ud af forkontoret. Han fortsatte ned til sit eget kontor, satte sig bag skrivebordet, og gav sig til at læse om Evy Berg. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...