At falde i en drøm

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2012
  • Opdateret: 21 apr. 2013
  • Status: Igang
Den 10årige Evy kan ikke placeres i samfundet. Hun er hverken klog eller stærk, og har absolut ingen koncentrationsevne. Hun kan intet, bortset fra at drømme. Dette opdager børnepsykologen Ambrosius Fernan, da han bliver trukket ind i den besynderlige og indelukkede piges drømmeverdener der når ud over alle grænser.

Historien foregår i et univers der både minder om vores, og samtidigt har helt andre værdier. Effektivitet er over alt andet, og barndommens glæder er meget få.

God læselyst ^^

30Likes
141Kommentarer
4417Visninger
AA

25. Forældre

Ambrosius sad i sofaen og læste notaterne fra mødet med Evys far igennem. Steffan havde ikke sagt meget, som Ambrosius ikke allerede vidste, og havde undladt at svare på flere spørgsmål. Ambrosius havde dog forstået, at Evy og hendes far ikke ligefrem stod hinanden meget nær, hvilket dog ikke overraskede ham. Af hvad han havde kunnet forst,å ud fra Steffens svar, var hun altid på sit værelse når hun var hjemme, og kom kun ud for at tage noget mad. Når hun ikke var hjemme, var hun enten i skole, eller ”et eller andet sted ude i byen”. Lige præcis hvilket sted ude i byen havde Steffan dog ikke kunne svare på. Han havde forklaret at hun ofte kom sent hjem, også selv om han sagde, at hun skulle komme lige efter skole. Hun gjorde aldrig hvad han sagde, mente han. Da Ambrosius havde spurgt om Steffan nogensinde havde slået tin datter, havde han hårdnakket nægtet. Og da han spurgte ind til Evys mor, var Steffan blevet næsten helt tavs.

Ambrosius vidste at moren navn var Elisa, og at hun var død, af en sygdom for seks år siden. Men at hun blev placeret på en psykiatrisk institution, kun et halvt år efter Evy var født. Der var et billede af hende i Evys filer fra skolen, sammen med et billede af Steffan.  Ambrosius kunne konstatere at Evy lignede sin mor på en prik, bortset fra morens kraftige krøller, og tykkere læber. De store lyseblå, sørgmodige øjne, og de fine ansigtstræk var dog ikke til at tage fejl af.

Evy havde kun arvet det glatte hår og tynde lyse læber fra Steffan, men ellers var der absolut ingen lighed. Ambrosius så de to billeder af Evys forældre for sig, og undrede sig over hvorfor Elisa ville have valgt en som Steffan. Elisa var smuk, meget endda, og hvis Ambrosius havde mødt hende som yngre, ville han nok ikke tøvet med at gøre kur til hende. Hun havde nok kunnet vælge næsten hvem end hun ville. Steffan havde godt nok ikke altid været så langt nede som nu, men det virkede ikke som om han nogensinde havde udgjort noget særligt godt parti.

Han tænkte på sine egne forældre. Hans mor og far havde mødt hinanden og giftet sig da de var meget unge. Han havde set deres bryllupsbilleder. De havde været et smukt ungt par, og kort efter at de var blevet gift, blev Ambrosius far færdiguddannet som læge og hans mor som sygeplejer. De havde været relativt højt oppe i rang, men havde boet lige på grænsen til Skraldekvarteret, da faren arbejdede som overlæge på et sygehus i området. Ambrosius var blevet advaret mod folkene fra skraldekvarteret som lille, men havde alligevel leget med børnene derfra, og havde tit på opdagelse  i de smalle gyder og baggårde. Han var naturligt nysgerrig, og ville vide hvad det var for en verden han var så tæt på, og alligevel så langt fra.
Ambrosius far var blevet sendt på pension for 25år siden, og moren for 20 år siden. De var begge døde nu, men før det havde Ambrosius besøgt dem en gang om året, for at se til dem. Hvilket var mere end de fleste.

Ambrosius sad helt stille i sine egne tanker et øjeblik, hvorefter han lukkede notesbogen. Beslutsomt gik han ud i entréen og fortsatte ud i opgangen. Han tog trapperne ned til stuen, og gik hen til den lange række, af metalgrå kasser. Et øjeblik stod han lidt og fumlede med noget i sin bukselomme, endelig tog han en lille nøgle frem, og åbnede en af kasserne. Et enkelt brev, intet mere. Det var fra kontoret. Lettere irriteret lukkede han postkassen, gik op til lejligheden igen. Ambrosius lagde brevet på sofabordet da han trådte ind af døren, og fandt sin computer frem. Han oprettede en ny mail og skrev:

 

Til skole nr. 416 ang. før nævnte dokumenter.

Jeg har bestilt alle mine klients afleverede opgaver og kladdehæfter, men har hverken modtaget disse eller nogen form for svar på min mail.

Som det er nævnt i en tidligere mail, er min klient Evy Berg elevnummer: 27086430 9706.

Jeg ønsker hurtigst muligt at få tilsendt disse dokumenter, og en bekræftelse af at denne mail er blevet modtaget.

Mvh Ambrosius Fernan PS SB.

 

Ambrosius lukkede øjnene sammen med computeren. Har du nogensinde været oppe at flyve? Ordene gav genklang i hans hoved. Han tænkte på gårdagens mødet med Nancy, hans reaktion havde været langt fra objektiv, og han mærkede at hans følelser for den bizarre pige, var begyndt at blive næsten faderlige. Han havde tit haft nære følelser over for sine klienter, som til en hvis grad var de børn han aldrig havde fået, men han havde aldrig oplevede denne stærke beskytterfølelse over for nogen af dem. Nej… hun var andet og mere end bare en klient. Han sad et øjeblik med denne tanke plantet dybt i hans bevidsthed, så tog han notesbogen op igen og bladrede den igennem, han kom frem til den første side, og stirrede længe på det ene ord, der var sat ring om. Psykotisk? Han fnyste og klappede bogen i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...