Efterårsaften

Det er en kort historie, der handler om en verden fuld af krig. Om to forelskede mennesker og om hvordan krigen har ødelagt alt for dem. Historien er fuld af kærlighed og den uretfærdighed krigen har ført med sig.

1Likes
1Kommentarer
844Visninger
AA

3. Kulden

 

Før havde han ikke lagt mærke til kulden, men pludselig virker turen herfra til hende lang og uoverskuelig. Blæsten er ved at vælte ham omkuld. Den får de tynde, skrøbelige træer til at svaje og vindens øredøvende og susende lyde omkring ham skygger for de velkendte lyde af liv. Men lyden af liv er alligevel for længst skaffet af vejen, ikke på grund af stormen, men krigen. Han tager et skridt frem, mens regnen trommer ned mod hans hullede paraply. Vinden tager fat i den, og hans glatte, regnvåde hænder får ham til at slippe paraplyen, som nu falder omkuld på jorden, mens den bevæger sig i vindens retning. Han er gennemblødt, og den bidende kulde der bevæger sig direkte gennem hans tynde uldsweater får ham til at klapre tænder. Det føles som om han er begravet af sne, mens et stormvejr raser over hans hoved. Hans knogler har forvandlet sig til is, og han ønsker mere end nogensinde at sidde hjemme foran pejsen, som i gamle dage. Da han sad sammen med hende dengang de var små, mens de fascinerede betragtede den lunende ild. Det var dengang, før han vidste hvilken skæbne ilden kunne give. I stedet for at tænke på kulden, dukkede hendes ansigt op i hans tanker, og det fik ham til at bide tænderne sammen mod den dræbende kulde, og han begav sig videre mod sit mål med hans livs kærlighed i tankerne. Hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...