My life ends here-One direction

Mary er 17 år og har et forfærdeligt liv. Hendes Mor drikker, hendes far tager stoffer og hendes storebror slår hende. Endag får hun nok og flygter. Hun ender med at sidde på gaden, indtil en samler hende op. Hun tror hun har fundet livets kærlighed, og han bliver det mest fantastiske der er sket i hendes liv. Men ville han svigte hende med vilje?

8Likes
8Kommentarer
1460Visninger
AA

6. kapitel 6

Vi bestilte vores mad, det smagte fantastisk. Aldrig havde jeg smagt så god mad. "Hvad syntes du om maden?" spurgte jeg Niall for at bryde tavsheden. "Godt, rigtig godt." svarede han med munden fuld af mad. Vi begyndte at grine af ham. Han spiste bare videre. "Men Mary, ved dine forældre hvor du er?" spurgte Liam, jeg rystede bare på hovedet. "De er helt ligeglade." svarede jeg og proppede noget mere mad i munden. "Men skal du ikke fortælle det?" spurgte Harry, "De er helt ligeglade med hvad jeg gør." svarede jeg. Derefter blev der stilhed. "Så snak dog mennesker, jeg kan ikke lide at i er så stille." sagde Niall, vi grinte bare af ham. "Vi ville gerne betale nu." sagde Louis og tog sit kort frem, hun nikkede og gik hen mod receptionen for at hente en maskine til dankort. "Lad os komme ud i bilen." sagde Harry og rejste sig. Vi nikkede og begyndte at gå, jeg kiggede på Louis som stadig var igang med at betale. Vores blik mødtes, han nikkede og begyndte at snakke med tjeneren igen. Der gik to min. så kom han gående hen imod os, "Lad os køre." sagde han og startede bilen. Vi sad i bilen og snakkede, men jeg kunne ikke rigtig følge med i snakken. Så jeg fik en ide. "Drenge jeg har aldrig hørt jer synge før, syng for mig." sagde jeg og smilte sødt til dem. "Okay." sagde Liam og begyndte at synge Up all night. "It fells like we been living in fast-forward, another moment passed by. The party's ending but it's now or never, nobody's going home tonight." sang Liam, "Katy Perry's on the replay, she's on the replay. DJ got the floor to shake, the floor to shake. People going all the way. Yeah, all the way. I'm still wide awake." sang Harry. "Mere behøver jeg ikke at høre." sagde jeg, drengene begyndte bare at grine af mig.

"We are homeee!" råbte Louis da han trådte ind af døren, "Hvem råber du til?" spurgte jeg. Han grinte bare af mig og gik ind. "Lad os hellere få noget søvn. Kan vi sove her Louis?" spurgte Liam, "Ja klart, jeg lader jer altså ikke tage hjem helt alene kl. to om natten." svarede Louis. "Jeg henter nogle madrasser. Så kan vi sove hernede." sagde Harry og gik ovenpå for at hente madrasser. "Kom Mary, vi hjælper ham." sadge Zayn og tog fat i min arm for at trække mig med ovenpå. Harry havde en masse madrasser i hånden, "Hjælp mig lige." sagde han og tabte dem alle. Vi grinte af ham, men hjalp. Jeg havde alle madrasserne lige smasket i fjæset, så jeg kunne ikke se en pind da jeg gik med dem. "Drenge hvilken vej skal jeg gå?" spurgte jeg med en madras i munden, "Bare fortsæt ligeud." svarede Niall. "Tak." sag´de jeg og begyndte at gå ligeud. Lige i det jeg lagde madrasserne ned på gulvet foran tv'et var der en der råbte mig i ansigtet. "SUPERMAAAAAANNNNNN!!!!" "Louis hvad i alverden sker der for dig?" spurgte jeg helt forpustet mens jeg holdte mig ved hjertet. "HAHAH du skulle have set dit fjæs." grinte han og holdte sig for maven. "Jaer haha hvor var det sjovt, du havde nær skræmt livet af mig." sagde jeg og begyndte at kaste puder efter ham.

"Skal vi se film?" spurgte jeg, vi sad nemlig bare og så nogle underlige kanaler om mad. "Lad os det." svarede Niall og gik ud i køkknet for at finde slik. "Lad os se Sherlock Holmes." sagde Zayn og gik over mod alle filmene under tv'et. Vi nikkede og satte os godt til rette. Jeg begyndte lige pludselig at flippe af grin. "Mary hvad sker der?" spurgte Harry, "Han virker bare altid så fuld." svarede jeg og grinede videre. Efter det blev filmen mere og mere kedelig. Mine øjne blev tungere og tungere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...