My life ends here-One direction

Mary er 17 år og har et forfærdeligt liv. Hendes Mor drikker, hendes far tager stoffer og hendes storebror slår hende. Endag får hun nok og flygter. Hun ender med at sidde på gaden, indtil en samler hende op. Hun tror hun har fundet livets kærlighed, og han bliver det mest fantastiske der er sket i hendes liv. Men ville han svigte hende med vilje?

8Likes
8Kommentarer
1467Visninger
AA

4. kapitel 4

Vi sad alle sammen ude i bilen og skulle til at køre ind til byen. Der var kun fem pladser, så jeg måtte sidde på skødet af en af dem. Louis kørte, Liam sad på forsædet, Niall sad i midten på bagsædet, Zayn sad til højre på bagsædet og Harry til venstre. Jeg gik stille ind på bagsædet og skulle til at vælge hvem jeg skulle til at sidde på, da en tog fat om mine hofter og trak mig ned. Harry. Han havde åbenbart besluttet at jeg skulle sidde på ham. Alle drengene havde store hættetrøjer og solbriller på, de ville jo helst ikke blive overfaldet af skrigende fans på gaden. "Så hvor skal vi hen?" spurgte Liam, "Aner det ikke, jeg er ikke så tit ude at shoppe." svarede jeg. "Lad os bare køre lidt rundt, så finder vi en butik." sagde Louis og begyndte at køre. Der var en pinlig tavshed i bilen, jeg kiggede bare rundt på alle sammen som sad og kiggede på mig. Jeg strakte min arm frem mod radioen og tændte. Den spillede 'Up all night' drengene begyndte at synge med på den.

"I wanna stay up all night and jump around untill we see the sun. I wanna stay up all night and find the girl and tell her she's the one. Hold on the felling, And don't let it go. Cause we got the floor now, Get out of control. I wanna stay up all night and do it all with you." jeg flækkede af grin. "Synger vi ikke godt eller hva?" spurgte Harry, "Jo, det lyder vildt godt. Men jeg har bare en underlig humor." svarede jeg og begyndte at grine igen. "Du skal ikke grine af os." sagde han og begyndte at kilde mig. "Harry. Stop. Kan. Ikke. Få. Luft." sage jeg imellem alle grinene. Han stoppede og begyndte at snakke med Zayn. "Så lad os komme ud af bilen og shoppe." sagde Louis og steg ud. Jeg løb ud af bilen for at se byen. Jeg har nok boet i London lige siden jeg var lille, men min mor havde aldrig nok penge til at tage mig ind og se byen sådan rigtig.

"Se der." sagde Louis og pegede på en butik for både piger og drenge. Han tog fat i min hånd og trak mig hen til butikken. "Se den her." sagde han og holdte en sort lårkort kjole uden stropper frem mod mig. "Ja den er flot Louis, men jeg tror ikke du har formerne." sadge jeg med et grin, drengene begyndte at grine af ham. "Prøv den på Mary." sagde han og lavede hundeøjne, "Fint nok jeg prøver." sagde jeg og gik ind i prøverummet med den. Jeg kiggede på mig selv med kjolen på. Louis havde ret, den var flot. "Mary vi ville se dig med den på." sagde Louis, "Hvorfor?" spurgte jeg. "Måske sidder den ikke ordentligt, vi er nødt til at tjekke det." svarede han, "Kommer." svarede jeg og trådte ud af omklædnings rummet. Drengene begyndte at pifte, "Den er smuk." sagde Harry, "Hvad, kjolen eller kjolen på mig?" spurgte jeg. "Dig og kjolen." svarede han, "Aww tak Harry." sagde jeg og kyssede ham på kinden. Bare som venner. "Den køber vi." sagde Louis, "Nej hvorfor?" jeg hadede folk som købte dyre ting for mig. "Det kan jeg ikke lade jer gøre, den koster 100 dollars (Omkring 500 danske kroner). Det er for dyrt." sagde jeg og var på vej ind i omklædnings rummet igen. "Mary vi køber den, du skal bruge den iaften." sagde Zayn, "Til hvad?" spurgte jeg imens jeg fik mit tøj på igen, "Vi skal ud at spise." svarede Liam. Jeg gik ud af omklædnings rummet med kjolen i hånden. "Så køber vi den." sagde Louis og tog kjolen ud af mine hænder. Før jeg nåede at protestere havde han allerede betalt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...