Han flygtede

Jeg sad lidt og spekulerede over hvad jeg skulle skrive for at deltage i konkurrencen, så jeg spurgte min mor, haha. Hun fortalte så en historie om en kollega fra hendes arbejde, Sara, som forelskede sig i en muslimsk ung mand på trods af hendes families skepsis.
Dette inspirerede mig meget, så denne historie er baseret på en virkelig hændelse, men handler om Mark der forelsker sig i en muslimsk dreng.

Så dette bliver mit bidrag til konkurrencen 'Forbudt Kærlighed'.

2Likes
3Kommentarer
1155Visninger
AA

3. Festen

Nogle timer senere, var jeg næste klar. Festen begyndte klokken 20.00 og jeg stod og kastede et sidste blik på mit spejlbillede. Jeg er middelhøj og normalt bygget. Jeg er også okay veltrænet, eftersom jeg løber et par gange om ugen. Jeg synes personligt, at jeg ser helt og aldeles normal (kedelig?) ud. Jeg har lyst hår - der snart burde klippes - og blå øjne. I dagens anledning havde jeg en skjorte, et par sorte bukser og gummisko på. Jeg havde også prøvet at sætte mit hår, men havde trøstet mig med at det trods alt var Asger og ikke dronningen jeg skulle besøge.

Så jeg var ved godt mod da jeg gik ud i gangen og begyndte at tage overtøj og sko på.

"Jeg smutter over til Asger, mor," råbte jeg. Jeg håbede lidt at hun bare ville nøjes med at svare fra stuen og så lade mig gå, men så let slap jeg dog ikke. Det varede kun et par sekunder før hun dukkede op i gangen.

"Husk nu ikke at komme for sent hjem og lad nu være med at drikke for meget." Jeg åbnede munden for at protestere.

"Jeg drikker da ik..." Et skarpt blik fra hende, fik mig dog til at tie. Okay, jeg var måske kommet hjem med lidt hjælp engang, men det havde været første og sidste gang. Jeg hadede at hun altid skulle minde mig om det. Jeg sukkede lidt.

"Jeg har lært lektien, mor. Bare tag det roligt," forsikrede jeg hende om og lod hende give mig et kys på kinden, inden jeg smuttede udenfor og mod Asgers hus. Hus var måske lidt underdrevet. Kender I den der type der bare har alt og som man ville give en arm for at bytte liv med? Ja? Sådan en type er Asger. Og han boede i en kæmpe villa med nogle forældre der bare var helt okay med alle de skøre ting han fandte på. Min mor var bare stik anderledes, men jeg havde lært at acceptere det og priste mig lykkelig for at hun ikke også insisterede på at køre mig til skole og bære min taske ind i klassen. Jeg satte farten en smule op og det varede ikke længe før Asgers hjem dukkede op. Den store, hvide villa var pyntet op til fest og lyden af musik og glade mennesker strømmede ud fra alle vinduer og døre. Jeg kom omgående i den helt rette feststemning og skyndte mig op af verandaen og åbnede døren, for at komme ind og finde nogen jeg kendte.

Nu er jeg godt nok ikke udstyret med verdens bedste balance, men jeg blev alligevel overrasket da jeg stødte ind i en eller anden fyr med et tungt bump og nær havde fået ham til at spilde sit glas med velkomstdrink udover os.

"Undskyld! Jeg..." Min tunge slog knuder da jeg vendte blikket mod den fremmede og blev fanget af de mest fantastiske brune øjne jeg længe havde set.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...