Unchanged Girl.

Clair er en rå pige type. Hun har ingen pigevenner, kun drenge. Og det er de bedste venner man kunne tænke sig! Men en dag sker der noget totalt uforudsigeligt, og Clair ender et sted som hun aldrig vil komme væk fra igen. Et fremmed, og uhyggeligt sted. Men er der håb endnu? Læs den, og få gåsehud.

2Likes
3Kommentarer
989Visninger
AA

1. Løftet.

"Eblouie par la nuit." Sagde jeg.

"Fot! Ej, det tog sandelig også lang tid for dig at udtale det rigtigt." Grinede Jack og de 4 andre fyre.

Jeg grinede og vi gik og pjattede ude på fortorvet.

"Eblouie par la nuit... Blændet af natten..." Sagde jeg tankefuldt. "Hvordan kan man blive blændet af natten? Jeg mener... Den er jo mørk"

Drengene grinede og Steph sagde "Du tænker for meget over tingene Clair."

Vi gik bare og snakkede og pjattede, og diskuterede hvor vidt det var irriterende med alle de fordomme der var over for én når man kun havde drenge venner, som jeg.

Vi gik forbi to piger som bare gloede helt vildt på mig og gav mig elevator blikket, og da jeg gloede igen, gik de over til det modsatte fortov.

"Men du må give mig ret i at der ikke er så mange piger som dig, Clair." Sagde Josh, den ældste af os alle.

"Mmm... Og jeg er stolt af det" mumlede jeg bare. Josh havde ret. Det er ikke så mange piger som kaster sig ud i alverdens ting, uden at vide hvad der vil ske bagefter, eller hvad konsekvenserne er.

"Nåh, men vi ses drenge." Sagde jeg og gik rundt om hjørnet hen til mit hus.

Der stod en fyr udenfor. En jeg havde set før, men jeg kunne ikke sætte ord på, hvem han var.

"Hey." Sagde jeg til ham da jeg gik op ad indkørslen.

"Hvad så?" Sagde han hæst, og slukkede sin cigaret.

"Øhh ikk' så meget? Hvem er du? Ja, undskyld jeg spørger.."

"Søde ven, har du glemt det?" Grinede han og gik hen til mig og tog min hånd. "Jeg er Tony. Din sommerflirt for to år siden."

Jeg smilede og sagde "Tony! Ej, hvor savnede jeg dig dog da jeg kom hjem! Det var bare den bedste måned i paris!"

"Hvae.... Må jeg komme ind?" Spurgte han og nikkede hen mod min dør.

"Hmm.. Jeg tror ikk, det er så godt i dag... Men måske....." Og inden jeg fik noget at tale færdig, lænede han sig hurtigt ind mod mig og kyssede mig heftigt.

Jeg prøvede at skubbe ham væk, men han pressede sig ind mod mig og holdt mig fast ind til sig.

Da han begyndte at snave fik jeg nok. Jeg tog hånden op og gav ham en kæmpe lussing.

"Hvad har du gang i!?" Råbte jeg frustreret.

"Hvad har du gang i?" Gengældte han, og tog fat i min arm og smed mig ned i gruset i indkørslen.

Jeg børstede stenene og jordet af mig og udbrød "Du... Du kommer bare her og... Kysser mig!"

Han gik hen og stirrede mig koldt øjnene og snerrede "Hold øje med ryggen fra nu af!" og forsvandt så ud i skoven som lå nær vores hus.

Jeg skælvede da jeg gik ind.

Min mor stod ved køkkenbordet og lavede mad. Hun var helt stille men snøftede lige engang.

"Hvor er far?" Spurgte jeg undrende.

"Din far er.... Rejst." Hviskede hun, og brast i gråd. Jeg løb hen til hende og holdte om hende.

"Han ville ikke være her mere.... Så han er rejst." Sagde hun hulkende.

Jeg rystede på hovedet. Jeg var så forvirret. "Clair?" Sagde hun lavt "Lov mig at du og din bror bliver hos mig... For altid." Bad hun.

"Det lover jeg mor." Sagde jeg mildt.

 

Men jeg vidste at jeg ikke ville kunne holde det løfte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...