Da de bestemte, hvem jeg skulle elske

De bestemte over min krop. Hvordan jeg skulle gå, hvad min mund skulle sige og hvornår.
Jeg var prinsesse, og hvem jeg var, var allerede skræddersyet før min fødsel.
De strammede mit korset ind, så der kun var plads til, hvad de ønskede.
Jeg kunne ikke trække vejret.
Når jeg lo eller græd, slog de mig, for det var ikke noget, de havde planlagt, jeg skulle gøre.
Men så mødte jeg Kiks. Han gav mig lov til at græde og le. Han passede på mig.
For de kan ikke bestemme over mit hjerte!
Eller?
Skrevet til konkurrencen: Forbudt kærlighed

103Likes
150Kommentarer
5987Visninger
AA

2. Drengen, der ændrede mit liv

 

 

Pigen tog en brun kappe over skuldrene og smuttede forbi vagternes ben.

Et virvar af mennesker mødte hende. Hun stoppede chokeret op. Hun så grøntsagshandlere råbe om kap med tæppehandlere. En bod med isenkram optog en håndfuld børns opmærksomhed. De slog på kander og skåle og dukkede sig hurtigt, når sælgeren rasende kiggede efter de skyldige.

Hestevogne kørte frem og tilbage.

Skyer af støv gjorde hendes øjne våde, og fjer fra tretten ny-plukkede fugle fløj hen over virvaret og fik hende til at nyse. Hun kløede sig i sit ene øje.

Hun smilede. Allerede nu elskede hun det.

Isenkramsælgeren havde opdaget børnene og løb nu råbende efter dem med en pande over hovedet.

Børnene løb direkte i hendes retning. Hun kunne høre deres skrig af begejstring og spænding komme nærmere. Hun kiggede efter flugtveje, men fandt ingen. Hun begyndte at løbe væk fra markedet for at finde en gyde, hvor hun kunne gemme sig, indtil tumulterne var ovre. Børnene var tæt på hende nu. Deres ben var stærkere, og hendes store brune kappe forsinkede hende. Snart løb hun ved siden af dem. En fregnet pige rakte tunge af hende.

Isabella drejede fra ved den første gyde, og de andre hoppede op på et nærliggende tag.

Pludselig stod isenkramsælgeren for enden af gyden. Hans silhuet var mørk og bred. Pigen gispede efter vejret. Han måtte da forstå, at hun ikke var et af de børn, der havde generet ham? At hun bare tilfældigvis var løbet i samme retning? Ville han ikke? Han kom nærmere. Hun krøb sig ind til skyggerne.

”Nå? Hvem har vi her? Er det mon en fra Kiks’ bande, jeg har fanget. Hvis det er, så venter der en hængning på den grønne bakke.” Han vred sine hænder i velbehag. Hendes hjerne blev lam af frygt. Skulle hun dø? Hendes far ville da forhindre det, ikke? Han ville da opdage det?

Pludselig svang en dreng sig ned til hende. Han tog fat om livet på hende og svang sig videre over på den anden side af gydens mure i en tørresnor. Pigen gispede af frygt. Drengen skreg af fryd. Slagteren kiggede et øjeblik på den forladte tørresnor, der nu hang og dinglede ved husets kant.

Så kiggede han op på den lille snavsede dreng og hans vilde, brune hår.

”KIKS!” råbte han.

Han løb hen til muren, hvor drengen, Kiks, stod foroven og rakte tunge af ham med et stort smil om munden.

”Jeg skal - Jeg skal tæske dig! Jeg skal dræbe dig! Jeg skal hugge hovedet af dig med min bedste kniv. Jeg skal mase din pande flad med min pandekagepande, og min æbleskivepande skal brænde dine **** af, så du aldrig vil tænke på andet end smerten! Jeg skal...” Kiks trak pigen væk fra isenkramsælgeren med et strålende smil.

Pigen kiggede på ham med store øjne og efterjag af den frygt og spænding hendes mave lige havde følt.

Hendes øjne lyste, da hun vurderende kiggede på ham for første gang. Hans snavsede tøj, hans muskuløse krop, hans vilde brune hår og store brune øjne. Han var kun et par år ældre end hende selv. Måske otte?

Han startede et ligeså vurderende blik på hende, men stoppede så, der var noget, der øjeblikkeligt smeltede den knasende chokolade i hans øjne. De smeltede hurtigere end smør på ristet brød, og en solstråle afslørede et glimt af karamel. Hans ellers vilde jeg blev blødt.

Han havde aldrig set sådan en pige før. Måske var det en engel? Hun så så skrøbelig og blid ud. Hendes hår var skinnende lyst, og hun havde dybe blå øjne, der mindede ham to stykker af himlen. Pigen kiggede skræmt på ham.

Hun havde aldrig set sådan en dreng før.

”Hvem er du?” spurgte han blidt. Han ville ikke skræmme hende. Faktisk havde han en stor trang til at holde om hende, så der aldrig var noget, der kunne såre hende.

Pigen lyttede til hans stemme. Alle de prinser hun havde mødt havde aldrig talt til hende sådan før. Deres sætninger havde været meget høfligere, men også meget mindre følelsesladede.

”Jeg er Isabella,” hun tøvede. Kunne hun fortælle ham, at hun var en prinsesse?

Pludselig hørte hun en klokke ringe højt og skingrende to gange. Kiks’ øjne kiggede mærkeligt på hende, som om der var noget, der dæmrede for ham.

”Det betyder, at en af prinsesserne er blevet væk.” Han kiggede på hende.

Så nåede hun altså ikke engang selv at fortælle ham det.

Hun kiggede på ham og brast så i gråd.

”Jeg har forrådt min far. Jeg kan ikke finde ud af at gå og tale, sådan som min søster kan. Jeg duer ikke til at være prinsesse.”

 Drengen kom hen til hende og gjorde noget, ingen før havde gjort.  Han lagde armen om hende og trak hende ind til sig. Hun følte et jag af tryghed omslutte hende. Sådan havde hun aldrig følt før, men følelsen varmede hende.

Hvis hun kunne blive her for evigt, så ville hun ikke have haft noget imod det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...