Hypnagogia

Hypnagogia, også kaldet søvn paralyse, er en tilstand der i nogle tilfælde forekommer ganske kort før man vågner. Hjernen er vågnet men resten af kroppen er lammet. Man kan ikke andet end at vente på man vågner helt. Nogle gange, sidder hjernen i dette tidsrum fast i resterne af en drøm, og virkeligheden kan blive til et sandt mareridt. Mit bud til gyser-oneshot konkurrencen. :)

16Likes
19Kommentarer
1539Visninger

1. Hypnagogia

 

Søvnen nægtede at slippe sit tag i hende.

Selvom hendes hjerne kæmpede sig vej mod bevidstheden, var hendes krop ikke enig. Hendes øjne var åbne, hun stirrede lige ud i mørket, men hun kunne ikke dreje hovedet, hun kunne ikke kigge væk.

Hun vidste godt hvad der var ved at ske. Hypnagogia – søvnparalyse. Hendes brystkasse knugede hendes lunger tæt og gjorde det svært for hende at trække vejret. Hendes hjerte hamrede . Hun kunne høre dem omkring sig.

Biologer havde forklaret paralysen, alligevel lagde hun rædselsslagen og uforstående i sin seng. En fange i sin egen krop. Lammet; Hjælpeløs, som de kom nærmere.

 

De stod bøjet over hende, hun kunne mærke dem. Deres sorte, tågede skikkelser legede i kanten af hendes synsfelt. De drillede hende, advarede hende. Før eller senere ville de få hende.

Hun ville skrige, men også hendes stemmebånd var lammet. Der kom kun et ynkeligt lille piv fra hendes ubevægelige læber. En af dem lagde sin knoglede hånd for hendes mund. En rådden stank sneg sig op i hendes næse; en kvalm stank af død der spredte sig gennem hende som en sygdom.

 

Hun gav signal til hendes krop om at skrige og vride sig, slå og sparke men hun kunne ikke. Hun vidste hun ikke kunne.

Psykologer havde forklaret væsnernes tilstedeværelse. Rester af en drøm. Det skete for mange, havde de sagt. Men hun vidste det var løgn. Væsnerne var virkelige. Ægte døde væsner der var kommet for at hente hende.

Hun tiggede sig selv om at vågne, kæmpede for at bevæge bare den mindste muskel, men kunne ikke. Hun skreg igen og igen i håb om, at de svage grynt, hendes stemme kunne præstere i denne tilstand, ville være nok til at vække hende. Men hun forblev i den samme hjælpeløse tilstand

 

Anstrengelse fra at kæmpe mod den tilstand, fik hende til at ryste. Kulden tog fat om hende som væsnerne kravlede hen over hende. Hun kunne mærke deres lange negle skrabe mod hendes hud. Deres frosne ånde krøb hen over hendes ansigt. De var helt tæt på. Hun kunne se deres tomme øjne og mærke deres voksagtige hud mod hendes.

Endnu et mislykket skrig forlod hende. De klamrede sig til hende. Lå i sengen hos hende og holdt om hende. Deres arme snoede sig om hende som slanger, klemte hende. Hun kunne ikke trække vejret.

 

Angsten skød gennem hende. Hun kæmpede med alt hun havde i sig, hun måtte vågne nu, før det var for sent. Verden begyndte at sløres omkring hende. Hendes hoved føltes tungt og hun kunne kun lige holde sine øjne åbne. Hele hendes krop begyndte at snurre. Deres klamme hænder greb om fat hendes arme og ben. Hun kæmpede og vred sig, deres kroppe fordampedes omkring hende og efterlod hende alene kæmpende med sin dyne, mens det ene skrig efter det andet eksploderede fra hendes lunger.

Hun satte sig brat op og gispede efter vejret. Hendes blik flakkede rundt i lokalet, mens hun så de sidste skygger langsomt fortage sig, indtil værelset igen var som det burde.

 

Rester af en drøm. Hjernen der endnu ikke helt har slået til. Det kaldte de kloge fænomenet. Hun vidste det var løgn, for hende var det ligeså virkeligt som som hendes forældre, der allerede var på vej op ad trappen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...