You never Know (1D)

Nicole Cowell er en hel normal pige fra Danmark med en dejlig kæreste, eller sådan da. Hendes onkel er Simon Cowell og da Nicole bliver 15 år, giver han hende en pladekontrakt og hun flytter hjem til ham i England. Da Simon også har en pladekontrakt med selveste One Direction bliver Nicole rigtig tætte til dem men hvad sker der når hendes manager og deres manager vælger at Nicole og Niall skal have et falskt forhold? Elhede skriver som Niall og The truly Niall Horan fan skriver som Nicole.

22Likes
17Kommentarer
2142Visninger
AA

1. Rejsen

Nicole's synsvinkel:

 

Jeg så ud af det lille flyvindue. Jeg gabte kort og tog min ipod frem, jeg så på alle de sange jeg havde, og valgte så at høre What makes You Beautiful- One Direction. Min fod kunne ikke sidde stille til musikken. Min mund åbnede sig og jeg gabte. Jeg hev mine høretelefoner ud, og stoppede musikken, puttede ipoden ned i min taske. Jeg kiggede i min taske og tog min pude frem, jeg lagde forsigtigt hoved på puden, og lukkede mine øjne. Jeg blev vækket af en dame stemme, de fleste folk omkring mig havde rejst sig, så jeg fulgte med strømmen. Da jeg havde fået min bagage ned fra hylden, gik jeg mod flyets udgang. 

 

Da jeg kom ned fra den rustene flytrappe, blev jeg mødt af min onkels smilende ansigt. Jeg gik hurtigt over til ham, og gav ham et knus. "Hej onkel" sagde jeg smilende. Jeg havde ikke forventet noget stort, men min onkel havde både skaffet balloner og flag. Min kuffert gav jeg til min onkels chuffør, som forsigtig lagde den i bagage rummet. Min onkel åbnede bildøren og sagde "Skynd dig at hoppe ind, jeg har en stor overraskelse til dig". Jeg gjorde som han sagde, spændt på at se min overraskelse. Bilen kørte afsted, gennem smalle og brede veje. Endelig stoppede bilen og jeg steg ud. Det første jeg så var min onkel Simons kæmpe hus. "Onkeeel.. hvad er min store overraskelse?" sagde jeg og smilede stort. "Den er gemt et sted i huset" sagde han meget selvtilfredst. 

 

Jeg så modvilligt på ham, men gik så igang med at lede. Der var alt for mange værelser i min Onkels hus. Jeg gik ned i kælderen, og gik ind af en dør. Jeg tabte både min taske og min kæbe på gulvet. "Ahhhhh I er jo One Direction" skreg jeg, i det øjeblik jeg fik øje på dem. Der stod de, det bands musik jeg havde lyttet til på flyet, det var virkelig dem. Jeg var forvirret, jeg viste ikke om jeg skulle være glad, eller sur over at min onkel kunne holde det hemmeligt for mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...