Secrets hurt. [1D]

Vild, ung, glad, skør, underlig – ja det er Daisy Tomlinson. Daisy er en pige på 18 år som bor hos sine ’forældre’ Jenny og Simon i London. Hvad Daisy ikke ved er, at hun er blevet adopteret væk fra sin bror da hun var 1 år gammel. Hun lever sit liv perfekt, indtil en hvis person kommer ind i billedet.


Louis Tomlinson er 20 år gammel og lever sit liv som kendt. Han har de fire bedstevenner i hele verden + en kæreste som han holder meget af. Louis har hele sit liv vidst, at han har en søster ved navn Daisy ude i verden, og da Daisy endelig bliver 18 år tager han kontakt til hende, hvilket ændrer deres begge liv fuldstændig.

1445Likes
1388Kommentarer
221722Visninger
AA

7. London eye.

 

”Hvor skal vi hen?” var det første jeg spurgt om da vi sad i hans bil. Jeg kunne ikke lade være med at smile da et smil bredte sig over hans ansigt. ”Nogen steder du vil hen først?” spurgte han om og tændte radioen. Jeg kiggede seriøst på ham. ”Zayn, jeg ved ingenting om London!” sagde jeg hurtigt og trak mit ene ben op på sædet. ”Overrask mig” sagde jeg, hvilket åbenbart kom bag på ham. Han rystede på hovedet og grinte. Okay, godt nok kendte jeg ikke Zayn, men han kunne få mig til at grine! Og det var altid godt, ikke? Måske ville jeg alligevel komme til at nyde mit ophold her i London? Eller hvad? En lille stemme i baghovedet trængte sig på, fortalte alt der var sket, og fortalte om Holly. Jeg savnede hende

”Hvad siger du til voksmuseet?” Zayn trak mig ud af mine tanker, hvilket jeg var taknemmelig for. Jeg skulle huske hvor jeg var lige nu. Så måtte jeg tage alt det triste i aften – for jeg vidste det kom igen. ”Det lyder godt” sagde jeg hurtigt og smilede.

Der gik ikke særlig lang tid før vi nåede voksmuseet. Det var ret stort, hvilket kom en smule bag på mig. Jeg var her sammen med Holly, men intet af det virkede bekendt. Jeg åbnede bildøren og gik ud. Der havde overhovedet ikke været en akavet stilhed herhen. Det var rart. Inden jeg tog af sted hjemmefra, havde jeg slet ikke tænkt over, at jeg også ville møde resten af drengene. Jeg havde faktisk slet ikke tænkt noget af det igennem. Jeg var taget af sted med en sur attitude, men hvad skulle jeg ellers? Jeg var så ved på Louis, og han havde ikke engang sagt undskyld. Jeg var ikke selv den store fan af ordet undskyld, men jeg kunne godt bruge det, når jeg vidste jeg havde lavet lort i det.

”2 billetter” hørte jeg Zayn sige til billetmanden, eller damen. Jeg skyndte mig hen til ham, og kiggede på bygningen. ”Kom” sagde Zayn og sendte mig et smil. Jeg fulgte med ham ind i bygningen og kiggede rundt. Der burde komme en smule minder frem, men der var ingenting – hvilket var en smule skuffende. ”Har du været her før?” spurgte Zayn om. Jeg kiggede over på ham, hev ud efter billetterne og viftede med dem i hånden. ”En gang ja” sagde jeg og grinte over Zayn’s forvirret ansigt. ”Åh. Så du har været i London før?” spurgte han om da vi bevægede os frem af. Jeg grinte ”Ville det ikke være underligt, hvis jeg aldrig havde været i mit lands hovedstad?” Zayn nikkede for at erklære sig enig. ”Men det er meget meget lang tid siden” sagde jeg og tog min mobil op, for at tjekke klokken. Jeg hørte Zayn grine, og lidt efter mærkede jeg et blidt skub i ryggen. ”Vi har et meget langt program” sagde han og prøvede at lyde alvorlig, hvilket totalt mislykkedes. ”Javel sir” sagde jeg grinende og gik op af nogle trapper.

”OMG DET ER JUSTIN BIEBER” sagde jeg for sjov og tog hænderne op foran munden. Nogle mennesker vendte sig rundt for at kigge på mig. De måtte virkelig tro jeg var en eller anden syg fan. Zayn grinte og rakte ud efter min mobil. ”Hey!” sagde jeg hurtigt og ville tage fat i den igen, men Zayn kiggede på mig med et sjovt blik. ”Stil dig hen ved siden af ham” sagde han og viste han ville tage et billede. Jeg lavede store øjne. ”Det kan du godt glemme.” Det kom faktisk helt bag på mig, hvor godt Zayn og jeg havde det med hinanden. Det føltes som om jeg havde kendt ham i langt længere tid end en halv dag. ”Kun hvis du er med” sagde jeg og sendte ham et skævt smil. Han pegede på sig selv, kiggede omkring og kiggede så spørgende på mig. ”Ja sku da dig” sagde jeg og begyndte at grine. Zayn lyste op i et smil og gik så hen til mig. ”Smil!” sagde han og lavede et vildt overdrevet smil.

”Det sårer mig faktisk, at du ved hvem Justin er, men at du ikke engang kan mit navn” sagde han og rettede på sit hår. Jeg trak på skulderne og kiggede mig omkring. ”Alle ved da hvem Justin Bieber er?” sagde jeg og puffede til ham. ”En dag” sagde han og løftede en finger. ”Så kommer jeg til at være en figur af voks” den måde han sagde det på fik mig til at grine. ”Jamen Zayn! Jeg tror den flotte voksfarve vil stå utrolig godt til dit hår” sagde jeg og prøvede at holde masken. Han stoppede op og lagde sit hoved på skrå. ”Ha-ha Daisy” sagde han langsomt, mens han puffede til mig. ”Meget morsomt!” han begyndte at gå igen. ”Jeg mente, at jeg en dag vil være herinde” før han sagde mere stoppede jeg op, og lagde en hånd på hans bryst. ”Hvor vildt!” sagde jeg og lavede store øjne. ”Hvad?” sagde han forvirret. ”Du er herinde lige nu” jeg kunne ikke holde mit grin inde. Han måtte virkelig tro jeg var syg eller sådan noget. Han begyndte at prikke mig i siden, hvilket fik mig til at sætte farten op. ”Du ved godt hvad jeg mente” sagde han og sende mig et charmende smil, hvilket fik mig til at smile større.

*

Mørket havde efterhånden lagt sig om os. Vi gik rundt midt inde på gågaden og snakkede, og grinede af og til. Klokken måtte være over syv, og det var nu vi skulle have været hjemme. Zayn havde slet ikke taget sin mobil op under hele turen. Jeg tror faktisk han havde den slukket, hvilket jeg virkelig håbede på. Jeg havde ikke lyst til at tage hjem – ikke lige nu. Min dag havde været virkelig god. Det havde lykkedes Zayn at få mig på helt andre tanker. Det var længe siden mit humør havde været så godt, så det måtte ikke stoppe nu.

”Er du sulten?” spurgte Zayn mig om, da vi lige var kommet u af en butik. Jeg rystede langsomt på hovedet. Der var et eller andet jeg ville prøve i dag – inden vi tog hjem. Et eller andet jeg havde hørt så meget om, men lige nu var jeg helt blank. ”Jorden kalder Daisy” Zayn grinede og puffede til mig. Jeg kiggede hurtigt op ”Hvad?” Zayn kiggede undrende på mig. ”Er du okay?” jeg trak på skulderne. ”Der var noget jeg ville have vi skulle prøve inden vi tog hjem. Noget Holly har fortalt var ret vildt” ”Holly?” Zayn lød uforstående, og det gik hurtigt op for mig, at han ikke anede hvem hun var. ”Holly er min bedsteveninde” sagde jeg og smilede automatisk. ”Ahh!” sagde han forstående. ”Men jeg kan ikke huske hvad det var. Noget London er kendt for” sagde jeg og kiggede rundt. ”Big ben?” spurgte han hjælpende om. Jeg rystede på hovedet. ”London eye?” Jeg kiggede uforstående på ham. London eye? Jeg trak på skulderne. Well, jeg havde da hørt det før! ”Naa. Det er en eller anden ting man kan være i. Lidt ligesom et pariserhjul!” sagde jeg glad, da jeg endelig kom i tanke om det. Pludselig brød Zayn ud i et grin. Jeg kiggede på ham med et underligt blik, og kiggede mig så rundt. Jeg var ikke den eneste der kiggede på ham. ”Søde” sagde han langsomt og prøvede ikke at grine. ”Det er London eye” sagde han så. Jeg kunne straks mærke mine kinder blusse. Var det virkelig London eye Holly havde snakket om? Jeg kneb øjnene i. Hvor var det pinligt. Jeg kiggede hurtigt over på Zayn, og slog ham blidt på armen. ”Sjovere er det ikke!” sagde jeg og prøvede at skjule et smil. Han rystede på hovedet og tog fat i min hånd. ”Nu skal jeg vise dig det sjove pariserhjul” sagde han og blinkede.

”Shit” røg det ud af munden på mig, da vi stod foran London eye. ”Vas happenin?” sagde Zayn og lagde hans hænder på mine skuldre. ”Det er MOTHER FUCKER stort!” sagde jeg og spærrede øjnene op. Zayn klemte blidt min skulder og grinte. ”Er du bange for højder?” sagde han. Jeg vendte mig rundt og kiggede med et hvad-tror-du-selv-blik. Han tog hurtigt hænderne op foran sig ”Rolig tiger” sagde han og sendte mig et smil, som jeg hurtigt gengældte. Jeg kiggede om bag ham, og så et ur. Klokken var næsten otte. Zayn skulle til at vende sig om – for at følge mit blik. ”Kom” sagde jeg hurtigt og tog hans hånd. Hvis han vidst hvad klokken var, så ville han sikkert tage mig med hjem lige nu! Og jeg tog ikke herfra før jeg havde prøvet London eye.

Vi kom hen og skulle købe billetter. Zayn tog sin pung frem, men jeg skyndte mig at tage mine penge frem og gik foran ham. Han havde betalt for voksmuseet, og nu var det min tur. Det var jo ikke ligefrem en date, vel? ”Lad mig” sagde jeg og sendte ham et smil. Han så forvirret på mig, men han nåede ikke at protestere da jeg var den næste i køen. ”2 billetter til London eye” sagde jeg og smed pengene på disken. Personen bag disken så forbløffet på mig, men Zayn skulle på ingen måder have lov til at betale. Jeg tog imod billetterne og vendte mig om mod Zayn, som stadig så lige så forvirret ud som før. ”Kom” sagde jeg og tog fat i hans hånd igen.

Vi gik hurtigt ind i en af de ’bokse’ og stillede os. Jeg gik hurtigt hen til glasset og kiggede ud. Min mave vendte sig. Jeg var ikke så glad for højder, men det her kom vel ikke så højt op. Jeg kunne føle Zayn stod lige bag mig, hvilket lagde en dæmper på mit hjerte, som bankede løs mod mit bryst.

Zayn Malik!” en pigestemme lød i hele boksen. Jeg kiggede rundt og så der var kommet er par stykker herind. Blandt andet en pige på fjorten år sammen med sin mor. Zayn smilede og vendte sig rundt. ”Omg!” sagde pigen og kiggede på sin mor. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Her stod jeg, sammen med selveste ZAYN MALIk. Jeg fnes og stillede mig op af ruden, og så på Zayn der skrev autograf til pigen. ”Kan vi få et billede?” spurgte hun om. Jeg kunne se hendes øjne var helt blanke. Men hun stod måske foran sit største idol? Jeg havde ikke selv prøvet det, men det måtte være ret vildt. ”Selvfølgelig!” sagde Zayn hurtigt og lod hendes mor tage et billede.

”Omg det er jo selveste Zayn Malik!” sagde jeg da han kom hen imod mig. Han lagde hovedet på skrå og kiggede med et ’snobbet’ blik på mig. Jeg begyndte at grine, og tog hurtigt fat i Zayn, da hjulet startede. ”Jeg er selveste Zayn Malik. Kigge! Men ikke røre” sagde han og slog min hånd væk. Jeg flækkede af grin og vendte mig mod ruden. Han var så underlig.

Jeg kunne langsomt se hvordan vi lettede fra jorden. Det gav en underlig følelse i mig, og min mave trak sig sammen. Jeg strammede grebet om den jernstang man kunne holde i. Måske var det her en dårlig ide?

Zayn som stod og rettede på sit hår kiggede langsomt over på mig. ”Er du okay?” spurgte han om og gik lidt tættere på. ”Var det ikke dig, som ikke var bange for højder?” spurgte han om og prikkede drillende til mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile, men det forsvandt hurtigt igen. Man kunne jo se hele London herfra, og hvis man faldt ned, så var man død med det samme! Jeg trak vejret dybt og prøvede at bevare roen. Hvad fanden var det også for noget at tænke på?

”Hey, rolig” sagde Zayn roligt og tog fat i min hånd. ”Bare lad være med at kigge ned” sagde han hurtigt. Jeg vendte langsomt mit blik hen imod ham, og blev mødt af hans brune øjne, som så bekymret ind i mine. ”Jeg havde ikke troet det var så højt” forsvarede jeg mig selv med. Et smil gled over Zayn’s ansigt. ”Bare lad være med at kigge ned” sagde han igen, og gav min hånd et klem. Jeg vendte mig mod ruden igen og lukkede langsomt mine øjne. Vi var snart nede igen! Selvom det kørte forbandet langsomt.

Jeg kunne mærke Zayns bryst/skulder mod min skulder, hvilket gav mig en smule tryghed. Jeg åbnede mine øjne og så vi var halvvejs nede. Det værste var overstået. Jeg kiggede ned på min hånd, som stadig lå i Zayns. Et smil bredte sig automatisk over mit ansigt. Jeg havde rent faktisk klaret det. Ikke fordi jeg havde regnet med at dø, men ja. Jeg mødte Zayn’s blik og sendte ham et taknemmeligt smil, som han hurtigt gengældte med et charmerende et.

Jeg gik sammen med Zayn og grinede højlydt. Vi havde begge købt en is og gik nu langs havnen(det vand der er ved London eye) Vi var langsomt på vej hen mod hans bil for at tage hjem. Klokken var omkring halv ni, og jeg vidste at Zayn vidste klokken var langt over syv. Jeg havde selv slukket min mobil, da min baggrund var Holly, og jeg havde en vane med hele tiden at tjekke klokken. Jeg havde haft en virkelig god dag, selvom Zayn blev halv overfaldet da vi kom ned fra London eye. Men han var kendt, så det var vel normalt. Jeg havde holdt mig lidt i baggrunden og grint over de piger, som stod og græd efter en autograf fra ham. Det var sødt.

Jeg steg ud af bilen og gik op mod døren ind til huset. Zayn havde lige fyret en vildt dårlig joke af, og selvom den var så dårlig, så kunne jeg ikke lade være med at grine. Jeg åbnede døren og kom ind i huset. Jeg kunne straks høre stemmer, og et tv der var skruet helt op. ”De er her vidst stadig” sagde jeg til Zayn, som tog sine sko af. Vi gik begge to ind i stuen, hvor drengene sad i sofaen. Da vi kom ind kiggede de alle på os. Nogen blikke var venligere end andre – og med det mener jeg, at Louis blik ikke så speciel venligt ud. Han rejste sig hurtigt op. ”Hvor fanden har I været?” sagde han højt og surt. Jeg kiggede hurtigt over på Zayn, som kiggede ned på sit ur. ”Hov, er klokken så mange?” sagde han og kiggede hen på mig. Jeg kunne ikke lade være med at grine og kiggede så på tv’et hvor de spillede FIFA.

”Hvorfor har ingen af jer taget jeres mobiler?” jeg kiggede over på Liam som tydeligvis snakkede på vegne af Louis. ”Min er løbet tør for strøm” sagde Zayn og trak mobilen op, for at vise han talte sandt. Jeg mærkede Louis’ blik på mig, men jeg var ret ligeglad. ”Hvad er din undskyldning?” spurgte Zayn om og skubbede blidt til mig, inden han satte sig i sofaen. Jeg gemte mit smil væk, da jeg nemt kunne mærke det var et forkert tidspunkt at smile på. ”Efter et ukendt nummer havde ringet to gange, så slukkede jeg den” sagde jeg og satte mig ved siden af Niall, som kiggede ’surt’ på mig, fordi han åbenbart var ved at tabe i FIFA. ”Og du kunne ikke regne ud, at det var en af os?” spurgte Harry nysgerrigt om. Jeg lænede mig tilbage i sofaen. ”Den tanke faldt mig slet ikke ind” sagde jeg en smule sarkastisk, hvilket fik ham til at smile. ”Vi havde en aftale” sagde Louis og kiggede over på Zayn. ”Klokken syv! Ikke klokken ni” sagde han højt. ”Tiden løb fra os. Tøsen derover” sagde han og lavede et nik hen imod mig ”ville prøve det kendte ’pariser’ hjul”” sagde han drillende, hvilket fik mig til at grine. Niall kiggede underligt på mig. ”Du skulle have været der” sagde jeg og tog det andet joystick og joinede ham. ”Kan du finde ud af FIFA?” spurgte han overrasket om. ”Selvfølgelig!” sagde jeg og puffede til ham med min skulder. ”Og gør dig klar på at få tæsk” sagde jeg og overhørte Harry der lavede grin med mig og ’pariser hjul’.

*

Jeg rakte ud efter min mobil, som lå på sin plads på sengebordet. Jeg puttede mig langt ned i dynen for at slappe mere af. En dør sprang hårdt op i samme sekund som jeg tastede korden til min mobil. Af skræk tabte jeg den ned på mit bryst. Jeg rev irriteret ned i dynen og så en skikkelse komme farende hen imod. Jeg gav et let suk fra mig, og lagde mig afslappet i sengen igen. ”Har du hørt om ordene ’bank på’?” spurgte jeg om. Louis ignorerede mig og fløjtede glad, da han rev gardinerne væk fra vinduet. Solen lyste hele værelset op, og gjorde mig i en kort stund blind. Jeg gned mig i øjnene og samlede min mobil op, som hurtigt blev taget fra mig igen. Jeg kiggede træt op på Louis, som satte sig ned på sengen, og lagde min mobil på bordet igen. Han kiggede mig i øjnene med et smil jeg ikke kunne gætte mig til. Mine øjne så spørgende på ham. Han grinte kort inden han talte: ”Daisy, du skal møde Eleanor i dag” han stoppede hurtigt, men fortsatte så igen. ”Min kæreste…. Jeg tror i vil komme godt ud af det med hinanden” han smilede helt vildt. Det var da altid noget han ikke bar nag fra i går af. Min reaktion var ikke til at tegne. Jeg var fort træt til at fatte hvad han sagde, men det gik da langsomt op for mig. Jeg havde lyst til at ryste på hovedet med det samme. Jeg havde ikke lyst til at møde hans kæreste. Jeg havde ikke lyst til at være en så stor del af Louis’ liv. Jeg kom ikke hertil pga. ham, og det var på tide han snart fik det at vide.

Han kiggede stadig på mig. Jeg tog mig sammen til at tale, ikke af min gode vilje, men mest fordi han ikke gik før han fik svar. ”Jeg vil ikke møde hende” sagde jeg langsomt. ”Ikke alene” mumlede jeg og kiggede væk. ”En af drengene skal med” sagde jeg så og smilede over min egen ide. Jeg vidste på en måde godt, at han ikke tog et nej for et nej, og jeg orkede ikke at diskutere med ham. Jeg kiggede på ham. Han så trist ud, men det ændrede sig hurtigt til et kæmpe smil, og lidt efter var han ude af døren. ”Hey, Harry!” sagde han højt, selvom han lige var gået forbi mit værelse og umuligt kunne være nået langt. Han trak ham ind på værelset.”Daisy vil ikke møde Eleanor alene. Vil du ikke med?” selvom jeg ikke kunne se Louis, så vidste jeg han så bedende på Harry. Harry så forvirret ud. Han kiggede over på mig, for at få anerkendt Louis’ konstatering. Jeg nikkede til ham og bed mig i læben. ”Selvfølgelig vil jeg med” sagde han og sendte Louis et stort smil. ”Tak babe!” sagde han og kyssede Harry på kinden inden han forsvandt ud af værelset. Jeg kneb øjnene sammen til det jeg lige havde været medvirkende til at se. Harry grinte kort inden han forlod værelset. Kyssede Louis lige Harry på kinden? Og kaldte ham babe? Jeg rystede langsomt på hovedet inden jeg valgte at stå op.

----------------------------------------------------------------------------------------

I må meget gerne like! Er 2 fra, at være på forsiden under populære. Tror jeg nok. HAHA! :D Nu mere i liker, nu hurtigere får i kapitel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...