Secrets hurt. [1D]

Vild, ung, glad, skør, underlig – ja det er Daisy Tomlinson. Daisy er en pige på 18 år som bor hos sine ’forældre’ Jenny og Simon i London. Hvad Daisy ikke ved er, at hun er blevet adopteret væk fra sin bror da hun var 1 år gammel. Hun lever sit liv perfekt, indtil en hvis person kommer ind i billedet.


Louis Tomlinson er 20 år gammel og lever sit liv som kendt. Han har de fire bedstevenner i hele verden + en kæreste som han holder meget af. Louis har hele sit liv vidst, at han har en søster ved navn Daisy ude i verden, og da Daisy endelig bliver 18 år tager han kontakt til hende, hvilket ændrer deres begge liv fuldstændig.

1446Likes
1388Kommentarer
225341Visninger
AA

11. Kept an eye on me

 

Hollys synsvinkel:

Jeg kiggede skiftevis på drengene, som nu var blevet helt stille. Hvad var der i vejen med Daisy? ”Er jeg gået glip af noget?” spurgte jeg om, og glemte helt hvem jeg sad og spiste med. Jeg kunne se Louis og Harry veksle blikke, hvilket nok ikke tydede godt. Stemningen var pludselig blevet helt ødelagt. Jeg kiggede over på Niall med et smil. ”Ja, jeg vil genre med til koncerten i morgen” sagde jeg så. I starten så han helt forvirret ud, men lidt efter sendte han mig et stort smil. ”Holly, måske du skulle snakke med hende?” Louis lød usikker, og da jeg kiggede på ham sendte han mig et skævt smil. Jeg blev siddende i to sekunder, før jeg rejste mig. Hvad end det var, så måtte jeg finde ud af hvad det var.

Daisys synsvinkel:

Holly kom ind på værelse, og kiggede straks hen imod mig. Jeg vidste hun ville spørger ind til hvad der skete ude ved bordet, men jeg kunne ikke fortælle hende det. Jeg kunne ikke fortælle hvilket tanker jeg havde haft derude, og jeg kunne ikke fortælle hvordan jeg havde det med mig selv. Godt nok kunne vi fortælle hinanden alt, men det her kendte jeg hende godt nok til at vide, at hun ikke ville forstå. Derfor sendte jeg hende et stort smil, som hun gengældte med et skævt et.

”Daisy” sagde hun efter en halv akavet stilhed. ”Hvad skete der, derude?” hun kom hen og satte sig ved siden af mig. ”Hvad mener du?” spurgte jeg om, og prøvede at lyde så overbevisende som muligt. Hun skubbede blidt til mig. ”Hold op med at spil dum” sagde hun hurtigt ”jeg kender dig”. Jeg sukkede og kiggede væk. ”Jeg er bare nevøs for i morgen” røg det ud af min mund. Det var det første og bedste jeg lige kunne komme på. ”Hvad mener du?” hun kiggede forvirret på mig. Jeg kneb øjnene sammen, og lod som om det var hårdt for mig at sige, hvilket det ikke var, for hun var min bedsteveninde. ”Jeg vil ikke i medierne. Og hvis vi skal med til koncerten i morgen, så vil alle vide hvem jeg er om to dage. Og det er jeg ikke klar til” hviskede jeg, og kunne mærke hvor ægte ordene egentlig var. Holly tog hurtigt min hånd. ”Det er da intet problem” sagde hun og smilede stort. Jeg kiggede forvirret på hende. ”Vi tager da bare med som fangirls!” Hun klaskede en hånd i mit hoved, for at hentyde til mit flotte tegnet ansigt. Jeg kunne ikke lade være med at grine. ”Jeg skylder dig så meget for det der” sagde jeg og skubbede til hende, hvilket fik hende til at grine højt. ”Det var så morsomt! Du skulle have set dig selv” sagde hun og fniste. Jeg rejste mig op, tog en pude og slog hende med den. ”Jeg tager min hævn så meget!” sagde jeg og slog løs på hende. ”DAISY!” skreg hun højt og tog en pude. Så var der dømt pudekamp!

*

Holly havde ordnet det hele med drengene. Hun havde hoppet på det jeg sagde, selvom jeg havde det dårligt med at lyve. I dag skulle vi til koncert, men vi tog selv derhen og fandt selv vores pladser. Det skal lige siges, at vi skulle stå helt fremme ved scenen! Wuhu! Nå, men drengene havde forstået det og havde straks fået to billetter til os. Vi skulle også selv sørge for at komme hjem, men det var vel ikke så svært. Jeg var bare glad for, at jeg for første gang skulle se min bror og hans venner optræde, og så sammen med Holly! Jeg havde aldrig hørt deres sange før, medmindre Holly havde tvunget mig. Det blev en speciel oplevelse. Både for hende og mig, og jeg så virkelig frem til det. Lige nu gik vi bare i huset, hørte enormt højt musik og gjorde os til. Drengene var taget af sted, så vi skulle selv sørge for at låse og sådan.

Jeg stod inde på toilettet i undertøj. Jeg kiggede i spejlet, og kunne mærke hvordan min selvtillid faldt i bund. Jeg kiggede over på mine shorts, og blev pludselig helt nervøs om jeg stadig kunne passe dem. Jeg greb forsigtig ud efter dem for at tage dem på. Jeg trak dem op og knappede dem. Jeg kiggede i spejlet og sukkede lettet ud, da de var så højtaljede, at de holdt alt inde. Jeg greb ud efter mit Louis Vuittion bælte. Jeg elskede det virkelig højt. Jeg havde fået det af Holly, fordi hendes onkel arbejdede der.

Jeg greb ud efter min trøje, og idet jeg skulle til at trække den ned over min krop, åbnede Holly døren og kom ind. Hun gav et gisp fra sig, hvilket hurtigt fik mig til at trække blusen ned over hovedet. Havde hun lagt mærke til hvor meget jeg havde taget på? Jeg kiggede hurtigt på hende. ”DU HAR MIT BÆLTE PÅ” sagde hun og hvinede stolt. Jeg kunne ikke lade være med at grine. ”Jeg elsker det” sagde jeg og grinte. Jeg tog hurtigt mine smykker på og gik ud på mit værelse. Jeg kunne se Holly kigge på mig, og da hun skulle til at åbne munden kiggede jeg på hende. ”Er du klar?” Hun nikkede ivrigt og sendte mig et stort smil. ”Jeg vænner mig aldrig til hvem du i virkeligheden er. Hannah montana!” sagde hun grinende, hvilket smittede af.

”Oh my god” sagde jeg og kiggede rundt på alle de piger, som stod i kø. ”Det siger du ikke” sagde Holly og greb hurtigt ud efter min hånd. ”Bliver vi væk fra hinanden, så skriger vi i vilden sky, okay?” sagde jeg og kiggede Holly i øjnene, inden vi begge flækkede af grin. ”Kom, vi har travlt” sagde hun og hev mig med hen til køen. Drengene havde sagt, at det var en lille koncert. Der var kun stå pladser, men alligevel havde jeg aldrig set så mange mennesker på en gang i mit liv! Hvis det var en lille koncert, så ville jeg ikke se dem til en stor. ”Kom nu” sagde Holly og trak i mig.

”Omg, Harry er så mega lækker!” sagde en pige foran Holly og jeg. ”JA!” skreg en pige højt. ”Og Zayn’s mave!” Jeg grinte af dem, og kiggede mod indgangen. ”Eller Louis! Eleanor burde vide hvor heldig hun er” sagde den samme pige igen. Jeg kiggede over på Holly, som trak mig ind til sig. ”Oh my god!” sagde hun og lavede grin med pigen foran. ”Jeg kunne slikke Zayns mavemuskler” sagde hun lidt for højt, hvilket gjorde, at de piger foran os, vendte sig om og gloede dumt på os. Jeg kiggede væk og flækkede af grin. Hvad fanden have Holly lige sagt? ”Det mente du forhåbentlig ikke!” sagde jeg og kiggede rundt. ”Jo, det gjorde jeg faktisk” mumlede hun, hvilket fik mig til at kigge overrasket på hende. ”Hvad? Han er jo hot” sagde hun og fniste. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kom pludselig til at tænke på den dag Zayn og jeg havde været rundt i London. Jeg smilede automatisk og gav ham foran min billet. Nu var vi inde!

Jeg stod helt foran sammen med Holly. Vi var kommet ret sent ind, så vi måtte mase os igennem en masse piger, som bare kiggede dumt på os.. Alle pigerne herinde havde tegnet sig i hovedet, eller havde 1D trøjer på, mens Holly og jeg kom i helt normalt tøj. Holly trak mig frem ad, og da vi endelig kom frem begyndte musikken til What Makes You Beautiful, og så kom der lys på scenen. Pigerne rundt omkring begyndte at skrige enormt højt, og jeg kunne se nogen begynde at græde. ”Wow” råbte jeg til Holly, som lænede sig hen til mig. ”Det er jo helt sygt det her!” Holly nikkede bekræftende, sendte mig et smil og kiggede så op på scenen, hvor drengene var kommet ind. Pigerne skreg som aldrig før, og de slog ud til siden med armene og alt muligt – ret vildt.

De havde nu sunget fire sange eller sådan noget. Pigerne skreg, hoppede og dansede med. Liam var lige gået i gang med at synge til sangen Up all night. Jeg kiggede over på Holly, som havde taget sin mobil frem. Jeg kiggede underligt på hende. Hvorfor filme det? Det var nok ikke den sidste koncert hun kom til.

”Jeg vil have minder fra hver koncert” sagde hun og svarede på mit spørgsmål, uden jeg overhovedet havde stillet det. Jeg rystede på hovedet af hende og fniste.

”People going all the way, yeah all the way” sang Harry, og trak armen i siden, hvilket fik ALLE til at skrige. (I ved.. Det move han altid laver!) Jeg kunne ikke lade være med at grine. Han stod næsten foran Holly og jeg, og da jeg kiggede op fik jeg øjenkontakt med ham. Han blinkede med det ene øje og rakte hans hænder ud, så nogen af pigerne kunne røre ved ham. Han rakte sin hånd ud efter min, hvilket fik mig til at grine. Jeg tog dog imod den, og mærkede han gav den et lille klem. Jeg burde nok skrige lige nu, men jeg stod bare og smilede.

”OH MY GOD!” skreg Holly højt – men forsjov. Jeg flækkede af grin og kiggede over på Louis, som sendte mig et stort smil. Jeg var nok lidt stolt af ham. Faktisk af dem alle sammen. Tænk det var MIN bror der stod deroppe. Jeg sendte ham et stort smil, hvilket fik ham til at grine.

Niall kom hen imod os, sendte os begge et smil og tog så imod Hollys mobil. En helt masse piger skreg, og andre råbte ”Aww!” da han vendte mobilen hen imod Zayn, som lavede et sjovt ansigt ind i mobilen. Jeg kiggede over på Holly, som stod og fulgte sin mobil med øjnene. Selvom vi ikke var fans, så vidste jeg det ikke var første gang de havde gjort sådan noget – hvilket var sødt. De var generelt bare søde ved deres fans. Jeg vidste dog også, at de gav særbehandling til os i dag.

Jeg kunne ikke lade være med at smile. Jeg var en stolt søster! ”Daisy, dans nu! Bevæg dig” sagde Holly højt og tog min hånd. Jeg kiggede på hende, og så hun havde ret. Alle stod og hoppede i takt med musikken, og her stod jeg helt stille. Jeg gjorde som hun sagde, men kun fordi det var hende. Havde det været enhver anden havde jeg protesteret, men med Holly kunne jeg alt. Jeg lagde min mobil i lommen og begyndte så at opføre mig virkelig virkelig fangirl sammen med Holly.

Jeg havde det virkelig skidt. Jeg havde det enormt varmt, og kvalmen havde overtaget alt. Jeg kiggede på Holly, som stadig stod og hoppede og dansede. Det hele snurrede rundt, og det at folk maste sig op af mig, det fik mig næsten til at skrige. Jeg kiggede panikkende rundt, og et øjeblik føltes min krop helt lam. Jeg kiggede op på scenen og fik hurtigt øjenkontakt med Liam, som vidst allerede havde bemærket der var noget galt.Det bankede i mit hoved og skreg efter vand. ”Daisy?” Holly råbte mit navn, men hendes stemme var fjern. Jeg kunne se Liam gik hen til Louis og hviskede noget, og lidt efter kiggede Louis bekymrende ned på mig. Nogen af de piger der stod ved siden af mig begyndte at skrige helt vildt, hvilket fik mit hoved til at eksplodere – eller det føltes sådan. ”Daisy!” Holly råbte højt og tog fat i mig.

Det føltes som om alt gik i stå. Mine øjne sveg, min mund var tør, kvalmen tog overhånd og mit hoved skreg. Nogen piger ved siden af mig havde fundet ud af, at der var noget galt. ”Holly” hviskede jeg, selvom hun nok ikke hørte det. Jeg lukkede mine øjne og åbnede dem hurtigt igen, da Holly begyndte at skrige. Jeg mærkede lidt efter nogle arme om mig, og lidt efter forsvandt gulvet under mig. ”Holly” hviskede jeg igen. ”Jeg er her” sagde hun og tog fat i min hånd, mens vi gik igennem flokken af piger, der fulgte mig med øjnene. Jeg havde ingen ide om hvem der løftede mig, men det var også lige meget. Jeg skulle væk fra gruppen af piger. Det hele snurrede rundt. ”Denne vej” sagde en mørk stemme. Jeg gættede på han snakkede til Holly. Vi gik ned af en lang gang, og igennem nogle døre. Jeg kunne svagt læse ”Backstage” inden vi trådte ind.

Jeg blev sat ned på en sofa, og så forsvandt den mand der havde holdt mig. ”Daisy, er du okay?” spurgte Holly om. ”Åh gud du gjorde mig bange” hviskede hun og prøvede at fange mine øjne. ”Luft” hviskede jeg stille, men Holly hørte det. ”Åh, ja! Selvfølgelig” hun rejste sig op og trak mig med. Jeg anede ikke hvad vi lavede backstage. De tog vel ikke alle og enhver med backstage, hvis de fik det dårligt? Jeg tog mig til hovedet og kiggede på Holly, som prøvede nogle forskellige døre for at finde udgangen.

”Daisy?” jeg kunne pludselig høre skridt og stemmer bag mig. Jeg vendte mig rundt, og så alle drengene stod der. ”Er du okay?” Liam kom hurtigt hen til mig. ”Hun har brug for luft” sagde Holly hurtigt. ”Er hun okay?” Louis lød bekymrende, men jeg orkede ikke at snakke. Jeg følte mig tappet for kræfter. Jeg var træt og havde enormt ondt i hele kroppen. Jeg tog usikkert nogle skridt frem, da jeg følte jeg skulle kaste op. Jeg måtte finde et toilet.

”Drenge, I har travlt!” en damestemme skyndte på dreng, men ingen af dem så ud til at reagere. ”Daisy kan du høre mig?” Zayn gik hurtigt hen imod mig. Mit blik flakkede rundt. ”Har I noget vand?” hviskede jeg stille. Og hvor var jeg? Jeg kunne ikke kende stedet. ”Ja!” sagde Niall hurtigt. Jeg gik nogle få skridt hen imod ham, og rakte ud efter hans vandflaske. Jeg skruede forsigtig låget af og skulle til at sætte den op til min mund, da mine ben knækkede sammen under mig. ”Daisy!” hørte jeg Holly og Louis sige på samme tid. Jeg mærkede et par arme om mig, og vidste med det samme, at det var Zayn. Jeg kiggede op i hans urolige øjne, inden alt blev sort.

*

”Hun er vågen” sagde Liam hurtigt før jeg selv havde opdaget det. Jeg åbnede forsigtigt mine øjne og kiggede op på Liam og Louis som sad bøjet ind over mig. ”Vand!” sagde Louis hurtigt. ”Her” han rakte mig det, og løftede forsigtigt mit hoved op. Jeg lod vandet fylde min helt tørre mund. Det føltes rart. Jeg lukkede forsigtig mine øjne i, og prøvede at samle mine tanker.

Vent! Var de ikke i gang med en koncert? Jeg satte mig hurtigt op, måske lidt for hurtigt. ”I burde være derude!” sagde jeg og pegede hen mod scenen. ”Wow! Easy babe” sagde Harry. ”Der er kun gået 5 minutter” sagde Holly, som havde røde øjne – hun havde grædt. Niall sad over ved hende, hvilke fik mig til at smile.. ”Drenge! 2 minutter” sagde den kvindelige stemme igen. Liam rejste sig hurtigt op og gik hen til damen. ”Læg du dig ned igen” sagde Louis og skubbede mig blidt ned igen. Mit hoved lagde sig mod noget blødt – en jakke.

”Er du sikker på, at du er okay?” spurgte Zayn om, og satte sig på hug. ”Yeah” sagde jeg og sendte dem et smil. ”Jeg havde vidst ikke fået nok at drikke” mumlede jeg og kiggede over på Holly, som sad og snakkede med Niall. På en eller anden måde, så følte jeg, at jeg var enormt opmærksomhedskrævende. Enten kastede jeg op midt om natten, ellers diskuterede jeg med dem ved bordet, ellers faldt jeg om til deres koncert. Sådan noget plejede aldrig at ske. Jeg havde det aldrig dårligt. Det var nok også derfor Holly reagerede som hun gjorde. Jeg plejede altid at have det godt, men her på det sidste havde jeg haft det så dårligt.

”Drenge, vi har fem minutter” sagde Liam som var kommet tilbage. Louis kiggede mig i øjnene inden han rejste sig op. ”Hvis der sker noget igen, så ring til lægen” sagde Niall til Holly inden de gik ud i omklædningsrummet. Jeg kiggede over på Holly, som sendte mig et smil. ”Jeg blev så bange Daisy!” sagde hun og kom hurtigt ned på gulvet hvor jeg sad.

*

Vi var kommet hjem til mig og bestemte os nu for at gå i seng. Vi var taget før hjem, og drengene kom nok først om en time. Jeg var utrolig træt, og det var Holly vidst også. Jeg havde lige skiftet til nattshorts og stod nu kun i BH. ”Det er jo ikke din skyld du glemte at drikke” sagde Holly og kom ud fra toilettet. Jeg havde fortalt hende om hvordan jeg følte med at være opmærksomhedskrævende, men det havde hun hurtigt sagt jeg ikke var – så jeg måtte jo stole på hende.

”Wow” sagde hun og tog sin tandbørste ud af munden. Jeg trak hurtigt min trøje ned over hovedet og kiggede afventende på hende. ”Træner du?” hun tørrede sig om munden. Træner? Hvor kom det fra? ”Nej? Det har jeg ikke tid til” sagde jeg og grinte tørt. Hun nikkede lidt med hovedet, stirrede stadig på mig, og gik så ud på toilettet. Hvad mente hun med den kommentar? Måske var jeg ikke den eneste der kunne se jeg var taget på. Måske havde hun spurgt af venlighed, fordi hun synes jeg var blevet en smule tyk? Jeg rystede på hovedet. Det ville Holly da ikke sige, ville hun? Jeg lagde mig forsigtig under dynen. Nej, det ville hun ikke.

Hollys synsvinkel: Jeg lå og så tv da hoveddøren gik op. Jeg kunne straks høre Louis og Harrys stemmer. Jeg kiggede over på Daisy som lå og sov. Hun havde skubbet dynen væk, og hendes trøje var kravlet op. Jeg kunne se hvordan hendes hofte stak ud, og pludselig fik jeg det helt dårligt. Efter festen havde hun begyndt at gemme sin krop væk. Jeg vidste hun havde tabt sig, men jeg troede det hele ville blive okay på denne tur.

Jeg rejste mig næsten lydløst op og gik hen imod døren. Jeg listede ned af gangen og fulgte stemmerne. Jeg vidste hun ville hade mig, men jeg vidste også, at hun var gået alt for vidt med sin ”slankekur.” Jeg kunne ikke undgå at se hvor tynd min bedsteveninde var blevet. Hun havde tabt sig så meget på en måned. Ude på toilettet kunne man se hendes ribben så tydeligt. Jeg rystede på hovedet. Hun var ikke kommet til mig, hvilket hun altid plejede. Der var noget helt galt, og jeg kunne ikke være ene om det her. Jeg åbnede døren ud til køkkenet, hvor Harry og Louis sad og drak en øl. ”Hey Holly” sagde Louis overrasket. Jeg nikkede kort med hovedet for at hilse, men blev så alvorlig igen. ”Noget galt?” spurgte Harry om. Jeg nikkede og fik tåre i øjnene. De kiggede begge uroligt på mig. ”Vi bliver nød til at snakke” mumlede jeg og satte mig ved bordet.

***

Daisys synsvinkel:

Det var to dage siden koncerten. Drengene havde arbejdet sent, så Holly og jeg havde haft huset for os selv. Lige nu var hun i byen med Zayn og Niall. Jeg havde ikke lyst til at tage med, da de skulle på Nandos. De havde tvunget morgenmaden i mig i morges, hvilket var grunden til jeg nu havde det så forfærdelig dårligt. Maden lå tungt i min mavesæk, og jeg måtte klemme bollen ned. Det havde været så svært for mig at få den ned, lige meget hvor mange gange jeg stak den ind i munden. Det var som om min hjerne ikke tillod mig at spise det, og jeg havde ikke lyst. Hver gang jeg løftede den op til munden, så kunne jeg føle de andres blik. Jeg vidste de nærstuderede mig, og det var en forfærdelig følelse. Jeg ved ikke hvorfor de pludselig var blevet sådan. Mit eneste bud var efter det der skete til koncerten. De havde tvunget mad i mig det sidste døgn, og jeg havde det så forfærdelig. Jeg havde skæret ned på det usunde, og straks så holder de øje med mig. Jeg havde det fantastisk, hvis jeg ikke havde spist usundt i lang tid. Det gav mig næsten mere energi, og det gjorde mig glad – men det forstod de ikke.

Jeg tog mig hurtigt til hovedet. Smerten var ikke til at overskue, men jeg lod den ikke vinde. Den sidste uge havde jeg haft smerte i enten hovedet eller maven, og jeg burde snart være van til den. Jeg drak en masse vand, men alligevel gjorde mit hoved ondt. Jeg forstod det ikke. Jeg sukkede og lagde mig ned i sengen. Jeg kiggede op i loftet og håbede Holly hyggede sig. Hende og Niall kom vidst godt ud af det med hinanden, hvilket gjorde mig glad, da de havde utrolig meget tilfælles. Jeg smilede for mig selv og lukkede øjnene.

Jeg hørte en dør gå op. Jeg rejste mig hurtigt og kiggede hen mod døren, hvor Louis bekendte ansigt kom frem. Jeg så på ham, han mimede et eller andet. Jeg ventede på han kom helt hen til mig. Han rettede sit blik mod mig, og der var ikke lagt skjul på en bekymring. Han fastholdt sit blik, og jeg havde faktisk helt glemt hvor meget vores øjne lignede hinanden.

Han rakte langsomt sin hånd frem, men jeg var for svag til at tage den – ellers orkede jeg bare ikke. Han så endnu mere bekymret og seriøst på mig. Han var ikke den smilende og totalt hyper Louis lige nu. Han var så seriøs, at det faktisk skræmte mig lidt. Jeg så ikke længere på ham. Jeg tror langsomt det gik op for mig hvad han ville her, og da han åbnede munden bekræftede det min teori.

”Daisy, er du klar over hvor meget du har tabt dig?” han så på mig uden at fjerne blikket. Jeg åbnede munden for at give ham ret. Jeg ville gøre alt for at se hans smil, men da jeg opfattede hvad han sagde, gik jeg et skridt bagud. Hvad mente han med det?  Jeg kiggede ned af mig selv. ”Jeg har ikke tabt mig Louis.” Jeg sendte ham et smil. Jeg var bare gået på slankekur – ikke andet. ”Jeg har det fint” prøvede jeg, men han afbrød mig hurtigt. ”Du har tabt 7 kilo, skat” sagde han og kiggede på mig med et bebrejdende blik. Jeg prøvede at finde ironien i hans ’skat’ men der var vidst ikke noget.

”Hvordan skulle du være okay?” Han gik et skridt tættere på mig, men automatisk gik jeg et skridt baglæns. ”L-Louis.. Jeg har det fint” sagde jeg og sendte ham et usikkert smil. Han satte en arm i siden. ”Hvad fik du at spise i går?” det lød ikke rigtig som et spørgsmål. Jeg sukkede højlydt. ”Louis, jeg gider ikke det der er igen. Jeg er gået på slankekur, respekter det” mumlede jeg og gik irriteret hen imod døren. ”Daisy” sagde han og sukkede. ”Hvad har du fået at spise i dag?” Jeg vendte mig rundt, og kunne mærke vreden pumpe rundt. ”Det I tvang mig til at æde” vrissede jeg surt, hvilket kom bag på ham. Siden den snak med Harry, så havde alt været godt imellem Louis og jeg. Vi var blevet en del tættere, og jeg havde ikke vrisset af ham på noget tidspunkt, før nu. Hvad gik der af mig? Jeg kiggede ham i øjnene, rystede på hovedet og forlod Louis alene på mit værelse. 

 

------------------------------------------

Nu har jeg skrevet 11 kapitler, og det ville betyde meget for mig, hvis I gad at bruge 2 minutter på at skrive, hvad I synes om den. I må gerne skrive hvad jeg kan gøre bedre, og hvad I gerne vil have mere af! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...