Secrets hurt. [1D]

Vild, ung, glad, skør, underlig – ja det er Daisy Tomlinson. Daisy er en pige på 18 år som bor hos sine ’forældre’ Jenny og Simon i London. Hvad Daisy ikke ved er, at hun er blevet adopteret væk fra sin bror da hun var 1 år gammel. Hun lever sit liv perfekt, indtil en hvis person kommer ind i billedet.


Louis Tomlinson er 20 år gammel og lever sit liv som kendt. Han har de fire bedstevenner i hele verden + en kæreste som han holder meget af. Louis har hele sit liv vidst, at han har en søster ved navn Daisy ude i verden, og da Daisy endelig bliver 18 år tager han kontakt til hende, hvilket ændrer deres begge liv fuldstændig.

1445Likes
1388Kommentarer
224863Visninger
AA

19. Envy is an ugly thing.

 

Jeg åbnede døren til badeværelset, men inden jeg fik den låst, satte Harry en fod imellem døren. ”Daisy, hvad sker der?” Hvis det ikke var fordi jeg vidst hvad han havde sagt, så var jeg hoppet på hans skuespil. Jeg lod et hånligt grin slippe ud af mine læber.

”Snak med mig Daisy” sagde han lidt efter. Jeg prøvede igen at skubbe døren i. ”Så hvad?” sagde jeg inden min stemme knækkede. ”Så du kan gå ind til Louis og fortælle en løgn igen?” hviskede jeg stille, og kunne mærke sorgen indtage min krop. Harry blev stile. Nu vidste han klart, at jeg vidste det.

”D-et..” han stoppede med at snakke. Han havde ingenting at sige. Jeg lænede min krop af døren. ”Så den person jeg stolede mest på, bare kan stikke mig i ryggen?” sagde jeg hårdt. ”Daisy, hør nu lige” sagde han hurtigt, men jeg afbrød ham. ”Høre? Hvis nogen skal høre, så er det dig!” vrissede jeg surt af ham. ”Jeg fortalte dig alt Harry! Alt jeg holdt skjult for Holly fortalte jeg dig” sagde jeg og skubbede døren op, da det ikke kunne betale sig alligevel. Han ville aldrig tillade at lade mig være alene når jeg var i det her humør.

Han kiggede med et trist blik på mig. ”Jeg stolede på dig Harry! Men hvis du kun kyssede mig fordi du ikke vidste hvad fanden du ellers skulle gøre, så kan du godt skride” sagde jeg hårdt. ”Jeg vil ikke engang se på dig” snerrede jeg af ham. Han trådte et skridt frem mod mig, men jeg tog hurtigt et tilbage. ”Jeg har ikke brug for din omsorg. Jeg har ikke brug for du leger med mine følelser” sagde jeg stille og kiggede væk, da jeg pludselig kunne mærke vreden forsvinde. ”Daisy” sagde han og var over ved mig, før jeg kunne træde et skridt tilbage. ”Skrid med dig” sagde jeg og skubbede til ham, men han tog om mine hænder. ”Jeg løj” sagde han stille. Jeg fnøs, gu fanden løj han! Jeg åbnede munden, og skulle til at råbe af ham, da han pressede sine læber mod mine. Hvad fanden havde han gang i?! Jeg lukkede hurtigt mine øjne, og da jeg skulle til at skubbe ham væk trak han mig ind til sig.

”Jeg løj for Louis” sagde han stille uden at åbne øjnene. Der gik et chok igennem mig, og hurtigt åbnede jeg mine øjne. ”Jeg troede du ville forstå” mumlede han stille. ”Jeg troede du kendte mine følelser Daisy, det troede jeg virkelig” sagde han og strammede grebet om mig. ”Da du kiggede mig i øjnene i går” sagde han roligt, hvilket også gjorde mig rolig. Det var den skide irriterende effekt han havde på mig – han gjorde mig rolig. ”Jeg troede du vidste jeg var forelsket i dig” sagde han langsomt. Jeg kunne straks mærke en varm glæde gå igennem min krop, og alle mine tvivelser havde forladt min krop. Han var virkelig forelsket i mig.

”Jeg løj kun fordi du er Louis søster” mumlede han roligt og løftede mit ansigt op, så jeg kunne se hans grønne øjne, som så virkelig triste ud. Det klædte ham ikke at være trist. ”Han vil aldrig tillade det her Daisy” sagde han og kiggede mig dybt i øjnene, hvilket sendte signaler ud til selv mine fingrespidser. ”Jeg er hans bedsteven Daisy. Du hørte ham selv nede i lobbyen den dag i Spanien” Jeg huskede tydeligt hans ord, og jeg huskede tydeligt hvordan jeg havde følt det da han sagde Harry og jeg sov sammen. Han havde ret, Louis ville aldrig tillade det her.

”Det var ikke på noget tidspunkt min mening at gøre dig ked af det, eller få dig til at føle jeg havde stukket dig i ryggen” sagde han og kærtegnede min kind. ”Jeg troede mine følelser ville gå væk med tiden, men efter i går ved jeg de ikke forsvinder” sagde han og lagde sine arme om mit liv. Jeg anede ikke hvad jeg skulle sige. Når jeg endelig blev forelsket, så var det i min brors bedsteven. Louis ville aldrig tilgive mig, men Harry gav mig en glæde ingen andre kunne – ikke engang Holly.

”Undskyld Harry” hviskede jeg stille. Jeg følte mig virkelig dum. Jeg burde have tænkt mig om. Jeg kunne huske hans reaktion på vores kys så godt! Sådan ville man ikke reagere hvis man ikke var forelsket. ”Det er mig der undskylder” sagde han roligt. Jeg kiggede ned på hans læber mens han snakkede, og straks blev jeg fyldt med minder fra i går. Jeg kunne ikke lade være med at smile, hvilket også fik Harry til at smile. Jeg trådte et skridt hen mod ham, lagde mine arme om hans nakke og stillede mig på tær. ”Jeg er virkelig ked af det” sagde jeg igen og kyssede ham. Han lo kort inden han kyssede mig igen. Min mave blev fyldt med sommerfugle, og alt andet blev fyldt med glæde. Harry han… han var virkelig forelsket i mig. Mig Daisy Tomlinson – Louis Tomlinson’s søster.

Harry trak sig fra kysset. ”Tag med mig ud at spise i aften” hviskede han stille. Jeg kiggede chokeret op på ham. Mente han virkelig det? ”Hvad med Louis?” spurgte jeg forvirret om. Han sendte mig bare et charmende smil, hvilket ville få mig til at knække sammen når som helst, så jeg tog hurtigt fat i hans arm. ”Jeg har fortalt Niall og Zayn det hele. De vidste der lå noget mere bag det, siden du snakkede sådan til mig” sagde han og blinkede. Jeg fik pludselig skyldfølelse. Jeg havde virkelig opført mig dumt. ”Og jeg tror ikke de har noget imod en dobbeltdate” sagde han og løftede mit ansigt op. Hans smil blændede mig, og i stedet for at svare, kyssede jeg ham. Han grinte og lagde hans arme om mig. Selvom der var meget at se til lige for tiden, så følte jeg mig virkelig lykkelig.

***

”Er i ok igen?” spurgte Liam hurtigt om, Da Harry og jeg gik ind til de andre på Louis’ værelse. Han havde fået et til ham og Eleanor, så Liam sov inde hos Niall og Zayn. Jeg nikkede og prøvede ikke at bide mig selv i læben. Vi var mere end ok igen, men det skulle jeg vidst ikke sige.

”Og for at få det på plads, så tager vi ud og spiser i aften sammen med Niall og Zayn” sagde Harry og smed sig i sengen, hvor Eleanor lå. Louis kiggede skiftevis på Harry og jeg. ”Og det du ok med?” spurgte han mig om. Jeg trak på skulderne. ”Det er vel ok” sagde jeg og prøvede at lyde lidt ligeglad. Zayn og Niall havde kigget dumt på Harry, men han havde sendt dem et blik, som fik dem til at spille med. Well, spørg mig ikke hvorfor. Jeg kiggede over på Liam. ”Hvad skal du i aften?” jeg følte lidt vi havde glemt ham, og han skulle ikke være fanget herinde med Eleanor og Louis – det ville være synd.

”Min far kommer” sagde han og smilede. Jeg håbede virkelig det var derfor Harry ikke havde taget ham med. ”Hvor hyggeligt” sagde jeg og gik over til ham. Jeg satte mig på hans skød, da jeg vidste det var ok. Liam var som min far. Ej okay, ikke lige som min far, for ham kendte jeg jo ikke engang. Men han var bare som familie for mig.

***

Jeg havde taget nogle jeans på, en hvid stram top og en løs uden over og så nogle ballerinaer. Zayn og Niall havde fået det at vide, og de var med på ideen, men hvis Louis fandt ud af det, så var vi blevet væk fra hinanden. Jeg forstod dem godt. De ville ikke ’vælge’ side, og om jeg så skulle tage skylden så var det okay. Louis var min bror, han skulle vel tilgive mig før eller siden, ikke?

”Ses klokken elleve guys” sagde Harry og gav dem et hurtigt kram. ”Yeah” sagde Niall og grinte. Zayn lavede kyssemunde til mig, hvilket bare fik mig til at fnise. Han var så underlig, men alligevel dejlig.

”Kom” Harry kiggede på mig mens han gik baglæns. Han rakte ud efter min hånd, som jeg hurtig tog imod. ”Hvad skal vi?” spurgte jeg om og lagde min anden hånd på hans arm. Han klemte blidt min hånd ”det får du at se” sagde han og kyssede mig i håret. Lige nu var jeg taknemmelig for, at det var mørkt. Jeg havde ikke brug for folk til at løbe skrigende efter Harry. Jeg havde set frem til denne date hele dagen, og nu var vi på den.

***

”Her” sagde han og gav mig et glas med vand. Jeg tog hurtigt imod det og kiggede mig omkring. Der var næsten ikke nogen herinde på denne restaurant, hvilket var ret dejligt. Harry ville have bestilt et privat bord, men jeg ville gerne på en helt normal date. Harry var normal i mine øjne, eller.. Faktisk langt fra normal, men han var ikke kendt i mine øjne. Jeg ville have det til at være en rolig aften, selvom jeg vidste det var en stor risiko at tage.

Jeg stak til maden, inden jeg tog mig sammen og spiste noget mere. Jeg var fuldstændig mæt, men jeg ville ikke ødelægge stemningen. Jeg havde valgt noget salat med noget kød, og Harry havde forsikret mig om, at det var sundt. Jeg stolede på ham. Jeg stolede ligeså meget på ham som jeg gjorde da jeg vågnede i morges. Selvom alt det med Louis var sket, så stolede jeg på ham. Jeg vidste jo den rigtige grund bag det, og det at han var villig til at lyve for Louis for min skyld, det var ret vildt.

”Du behøver ikke spise mere” sagde Harry, som vidst havde set jeg bare prikkede til min mad. Jeg kiggede lidt forvirret på ham. Havde han ment det? ”Du har været flittig til at spise idag” sagde han på en måde, der gjorde, at jeg ikke fik skyldfølelse. Jeg kunne ikke lade være med at smile genert, så jeg drak hurtigt noget vand.

”Her” sagde han og gav mig sin jakke. Det var ikke fordi det var koldt, men duften af ham fik mig i godt humør. Jeg tog den om mig og kiggede så på ham, inden vi gik ud i mørket. Eller, måske ikke mørket. Vi var i Paris – The city of love! Alt havde åbent lige nu, selvom klokken var lidt i ti.

”Hvor skal vi hen nu?” spurgte jeg nysgerrigt om, og rakte ud efter Harrys hånd. Han gav den et klem og trak mig hen til sig. ”Du er altid så nysgerrig” sagde han og kyssede min næse. ”Betyder det, at du fortæller mig, hvor vi skal hen?” spurgte jeg dumt om, hvilket bare fik ham til at smile. ”Nope” sagde han og tog bedre fat om min hånd. Jeg gav et irriteret suk fra mig, og fulgte efter.

Harry slap min hånd, da vi kom hen til en gade der var fyldt med mennesker. Jeg forstod godt hvorfor han gjorde det, men tanken om, at han måske ikke gad ses med mig kom frem. Måske fordi jeg havde så dårlig selvtillid, at den ting kunne plage mig helt vildt. Jeg rystede på hovedet og sendte ham et smil, for at vise, at det var okay.

Jeg stoppede op, da jeg fik øje på en maler, som stod og malede. Jeg kunne ikke lade være med at blive en smule overrasket over hvor gode tegninger han egentlig havde tegnet. ”Wow” sagde jeg og lod en finger glide hen over et af hans billeder. Harry stillede sig tæt hen til mig. ”Det er flot” sagde han og pegede på et billede ved siden af det jeg rørte. Jeg kiggede med store øjne på Harry. ”Interessere du dig for kunst?” Harry løftede det ene øjenbryn. ”Selvfølgelig! Min mor gik meget op i det, jeg ved næsten alt om kunstnere” sagde han stolt. Seriøst? Vidste Harry noget om kunst? Det virkede ikke sådan. ”Du ligner ellers kun en, der ved noget inden for musik, og om hvordan dit hår skal sidde” sagde jeg drillende og prikkede ham i siden. Ham formede sin mund som et o. ”Og hvad skal det betyde?” sagde han og prikkede mig i siden, så jeg vred mig væk fra ham.

”Harry stop!” sagde jeg og prøvede at få fat i hans hænder, men han blev ved. ”Harry!” jeg vendte mig rundt, og begyndte at løbe. Der var ikke så langt ned til enden af gade. Jeg vidste han løb efter mig, jeg kunne høre hans fod skridt. Jeg ville ikke kigge, for så ville han helt sikkert indhente mig.

”Bare så du ved det” råbte Harry bag mig. Jeg kunne høre han var stoppet op, hvilket jeg også gjorde. ”Så løj jeg” råbte han og lavede en bevægelse med armene. Her hvor jeg stod, var der helt mørkt, mens byen lyste Harry op. ”Igen?” sagde jeg for sjov. Han stoppede op et kort øjeblik, men kun for at sætte farten op igen. Jeg kunne ikke lade være med at grine højt. Hans ansigt da jeg løb fra ham, åh ha!

”Jeg har kun løjet en gang i mit liv” sagde han og tog fat om mit liv, så jeg næsten fløj mod ham, da jeg ville løbe væk fra ham. ”Aha” sagde jeg og kiggede ham seriøs i øjnene og prøvede at få min puls til at være normal. ”Og det var da jeg fortalte din bror at jeg ikke var bøsse” Jeg gik hurtigt et skridt tilbage og kiggede på Harry, som havde et stort smil på læben.

”Jeg vidste det!” sagde jeg og pegede på ham. ”Jeg havde ret fra starten! Jeg vidste der var noget mellem dig og Louis” råbte jeg højt – for sjov. ”Hvad mener du med det?” sagde han og gik hen imod mig. Jeg kunne ikke lade være med at grine. ”Dine flirtende blikke. Jeres kysseri, jeres behov for altid at gå nøgen” Jeg skulle til at fortsætte, men Harry afbrød mig ved at kilde mig i siden. ”Harry!” råbte jeg og tog hans hånd igen. ”Du er meget sødere når du ikke snakker” sagde han drillende, hvilket fik mig til at grine. ”Desuden, hvis jeg var bøsse” sagde han langsomt, som om han fortrød sine ord da han sagde han var bøsse. ”Så ville vi to aldrig blive til noget” sagde han og blinkede. Jeg trak på skulderne. ”Jeg tror jeg er som jeres fans” Han kiggede underligt på mig. ”Den eneste i må giftes med, det er hinanden” sagde jeg og prøvede at holde masken. Selvfølgelig havde jeg læst alt om Larry Stylinson. Jeg vidste hvor meget folk ville ønske de blev gift, og det fik mig altid til at grine. Nogen troede rent faktisk på de var sammen.

***

”Luk øjnene” sagde Harry og tog sine hænder op foran mine øjne. Jeg kunne mærke jeg langsomt blev nervøs. ”Stoler du på mig?” hans stemme var lige ud for mit øre, hvilket sendte et gys igennem min krop. Jeg nikkede, og lidt efter placerede Harry et kys på min hals, hvilket fik mine ben til at føle sig som géle.

”Kom” han lagde en hånd om min hofte, og lod den anden blive for mine øjne. Han skubbede blidt til mig og begyndte at gå. Selvfølgelig stolede jeg på Harry. Han var den eneste jeg stolede på lige nu. Jeg bed mig i læben. Alt det skulle jeg slet ikke tænke på nu. Jeg var på en date jeg havde drømt om i flere uger nu!

”Stoler du 100% på mig?” spurgte han forsigtigt om. ”Selvfølgelig” sagde jeg uden tøven. Jeg vidste han ikke kunne finde på at gøre mig ondt. ”Så hold dine øjne lukket. Så stoler jeg også på dig” han tog hurtigt min hånd.. Lysten til at åbne mine øjne og se hvor vi var, den var stor. Men jeg gjorde det ikke! Jeg ville ikke ødelægge hans overraskelse.

”Bliv stående her” hviskede han stille og slap min hånd. Jeg nikkede og borrede nervøst mine negle ind i min hånd. Jeg hørte Harry snakke med en eller anden, og hurtigt fik jeg lyst til at kigge hen mod ham, men jeg gjorde det ikke.

”Kom” sagde han endnu engang og tog min hånd igen. Jeg lod ham føre mig hen hvor han ville. Der gik ikke særlig lang tid, før han stoppede op igen. ”Bliv ved med at hold dem lukket” hviskede han og lagde armene om mig. Jeg håbede ikke han stod sådan her med mig ude midt i Paris.

Pludselig gav det et ryk i os begge. Jeg gispede og skulle til at åbne øjnene, men Harry lagde hurtigt en hånd over. ”Stol på mig” sagde han igen og kærtegnede min kind. Jeg lagde mine hænder om hans liv, og lod ham trække mig ind til sig. Jeg vidste vi ikke stod udenfor lige nu. Der var ikke nogen vind at føle – overhovedet. Jeg kunne bedømme ud fra min mave, at jeg var ret nervøs, men jeg glemte det, når jeg stod i Harrys favn.

Harry tog fat i min hånd igen og trak mig vidst med udenfor igen. Det gav et gys igennem mig da jeg frøs en smule. Jeg lukkede hans jakke om mig og kiggede hen hvor han måske stod. Han tog min hånd igen, og lidt efter placerede han dem på noget koldt – jern.

”Harry, hva la..” ”Shh” sagde han hurtigt. Jeg kunne mærke hans ånde mod min hals hvilket fik alt i mig til at ryste. Han havde den trælse effekt på mig!

”Du må gerne åbne dine øjne nu” sagde han og gav slip om mig. Jeg åbnede langsomt mine øjne og lod et gisp undslippe mine læber. Jeg stod og kiggede ud over hele Paris. Hele Paris var lige foran mig! Det føltes som om jeg faldt, så jeg trådte et hurtigt et skridt tilbage. Jeg hadede højder! Jeg vendte mig om og kiggede på Harry. Han sendte mig et beroligende smil, og kom lidt efter hen til mig.

”Rolig” sagde han og lod sine hænder kravle omkring mig, og låste mig fat. ”Du sagde du stolede på mig, ikke?” sagde han og sendte mig et charmende smil. Jeg bed mig i underlæben. Han vidste jeg hadede højder. ”Så stol på, at jeg ikke vil lade dig falde” sagde han og placerede en hånd på min hofte, for stille og roligt at dreje mig rundt. Jeg lukkede mine øjne i og lagde mit hoved ind mod hans bryst. Han stod lige bag mig, med armene om mig. Det her overskred min grænse.

”Stol på mig” sagde han endnu engang, men med så meget kraft, at jeg ikke kunne andet. Jeg åbnede mine øjne og kiggede ud over hele Paris. Hans arme lukkede sig strammere om mig, som om han kunne mærke hvordan mit hjerte pumpede i mit bryst. ”Det…. Det er smukt” sagde jeg og smilede. Det var smukt. Det var virkelig smukt, og det var han også. Både udenpå og indeni.

”Ligesom dig” hviskede han og kyssede mig på kinden. En glæde skyllede igennem mig, og min puls steg igen. Harry havde løjet for sin bedsteven, og løbet en stor risiko ved at tage mig med her. Han var helt utrolig. Tænk han havde fået mig med herop, selv efter lukketid.

Jeg pressede min krop ind mod hans og drejede mit hoved. ”Jeg elsker dig Harry” hviskede jeg stille, og det gjorde jeg. Det kom bag på mig hvor meget jeg mente det, men det gjorde jeg. Om det var som kæreste eller bedsteven, det vidste jeg ikke. Men jeg elskede ham, og det skulle han vide. Han brugte så meget af sin tid på at hjælpe mig, og om han elskede mig tilbage eller ej, det var jeg ligeglad med.

Uden at lade ham svarede, lagde jeg en hånd om hans nakke og pressede mine læber mod hans. Han kyssede straks igen, hvilket gav mig lidt mere selvtillid. Jeg drejede mig rundt – væk fra udsigten. Et enkelt skub skulle der til for at falde ned, men selvfølgelig ville Harry ikke gøre det.

Hans hænder gled ned over min krop og lagde sig på min røv. Jeg bed ham blidt i underlæben og kunne mærke han blev ivrigere. Hans hånd tog hårdt fat om min hofte. Jeg bed smerten inde, da det var hoften med alle sårene på. Hans hånd kørte ivrigt ned af, og landte på mit lår. Han kyssede mig en smule hårdere og kørte sin hånd op under min nederdel. Jeg kom hurtigt til mig selv og trak mig lidt væk.

”Ikke her Harry” mumlede jeg, selvom jeg selv havde lyst til ham. Han bed sig i underlæben og kyssede mig hurtigt igen. ”Jeg elsker også dig” sagde han mens hans pande lå mod min. Et lille smil kom frem på mine læber, og blev hurtigt erstattet af et stort et. En virkelig rar følelse gik igennem mig, og et øjeblik kunne jeg fortælle, at jeg var lykkelig. Jeg lukkede øjnene og lagde mine arme om ham.

***

Vi var lige kommet hjem fra byen. Zayn og Niall havde plapret løs om nogle sindssyge fans, som bad dem tegne dem i hovedet, eller slikke dem på kinden. Jeg kunne ikke lade være med at smile, men lyttede kun med et halvt øre. Jeg var træt, og tænkte på aftenen. Den havde virkelig været perfekt.

”Hvad har du gjort ved hende?” sagde Zayn og lænede sig hen imod Harry. ”Hun er jo helt væk mand” grinede han, hvilket fik mig til at kigge surt på ham. ”Okay, ro på” sagde han hurtigt og løftede hænderne op over hovedet. Niall begyndte at grine. ”Tror I der var nogen der så jer?” spurgte han roligt op, men man kunne godt høre han var nervøs. Harry trak på skulderne. ”Jeg tror det ikke” sagde han igen og lagde en hånd på mit lår. ”Hvornår har I tænkt at fortælle Louis det?” spurgte Zayn om, og kiggede på Harrys hånd. Jeg orkede ikke at svare. Faktisk havde det lykkedes mig næsten at glemme Louis i aften. Harry gav ham vidst et blik, som fik ham til at klappe i.

***

Jeg gik som det første ind på Louis’ værelse, da jeg savnede ham. Mit humør var virkelig godt lige nu, men alligevel en smule trist. Jeg prøvede at ignorere det, og bankede så på døren, som blev åbnet af Eleanor. Hun sendte mig et stort smil, hilste og lod mig komme ind. ”Hey Daisy” sagde han glad og kiggede op fra et blad. ”Var det hyggeligt?” spurgte han hurtigt om. Jeg nikkede og kiggede på Eleanor, som lagde sig hen ved siden af ham. Pludselig var det som om jeg blev helt trist igen. Jeg havde savnet Louis ret meget faktisk, og da jeg endelig ville snakke med ham, så hang Eleanor der. Jeg savnede ham allerede, men jeg vidste jeg selv skubbede ham væk. Jeg ønskede virkeligt, at vi kunne få et tæt bånd, ligesom alle andre har. Jeg ville ønske han vidste hvad der foregik inde i hovedet på mig. Jeg elskede ham, og måske var det snart på tide at lade ham vide?

”Hey Daisy” sagde Eleanor pludselig en anelse forskrækket. ”Er du okay?” hun trak sig væk fra Louis og satte sig på sengen. Smagen af salt bredte sig i min mund, og det gik hurtigt op for mig, at jeg græd. Jeg tørrede hurtigt mine øjne og lod et grin undslippe mine læber. ”Jeg har det fint” svarede jeg, og kunne straks mærke jeg var ved at blive kvalt i mine egne ord. Sikke en omgang lort at lukke ud.

”Daisy” sagde Louis, som om det først gik op for ham nu, at jeg græd. Jeg rystede på hovedet og tørrede ivrigt de tåre væk, som blev ved med at vælte ud. ”Hey” sagde han stille og rejste sig op, men jeg gik hurtigt hen imod døren. ”Godnat” sagde jeg og prøvede at sende Eleanor et smil, som hun ikke gengældte.

Jeg gik ind på værelset og smækkede døren efter mig. Jeg låste den og gik frem og tilbage. Jeg måtte tage dybe indåndinger for at holde min gråd inde. Jeg var misundelig. Jeg var helt igennem pisse misundelig på Eleanor. Og måske var det der, der gjorde at jeg ikke brød mig om hende. Jeg var så misundelig over hun var så tæt med ham, når jeg ikke var. Jeg vidste jeg selv havde skubbet Louis væk fra mig, men jeg elskede ham. Jeg elskede ham så højt, at det gjorde helt ondt. Jeg havde elsket ham siden første dag jeg så ham. Han var min bror forfanden da.

Pludselig faldt jeg ned på gulvet. Tårerne røg ud af mine øjne, og flere hulk slap ud, og overdøvede de andre. Det gik op for mig, at det hele var min skyld. Jeg havde glemt Holly pga. mit udseende. Det havde lykkedes mig at skubbe fire af de personer jeg elskede fra mig. Simon, Jenny, Holly og Louis. Jeg var et forfærdelig menneske. Jeg spiste ingenting, fordi jeg åbenbart synes jeg var tyk. Men siden hvornår var mit udseende begyndt at betyde mere end dem jeg rent faktisk elskede? Hvorfor skulle den stemme have sådan en kontrol over mig? Hvorfor skulle den pine mig på den måde?

”Daisy?” Jeg hørte Niall’s stemme ude fra døren, og da han prøvede at trykke ned i håndtaget og så der var låst, gik han i panik. Jeg kunne høre det på den måde han råbte Louis navn. Men lige nu var jeg ligeglad. Jeg havde ikke kræfter til at rejse mig op. Jeg havde så ondt som aldrig før. Det overslog smerten fra tidligere og smerten fra da Holly skred. Det her føltes så anderledes, fordi alle tingene flød oven i hinanden. Aften havde været så god, men det var som om jeg ikke kunne få lov at være oprigtig glad, før jeg indså, hvordan jeg ødelagde tingene for mig selv.

 

”Daisy?” Louis bankede på min dør, og lidt efter Harry. Jeg kunne høre dem snakke sammen, men det eneste der kom ud var hulk. ”Daisy, luk op” sagde Louis bekymret. Hvorfor kunne han ikke bare forstå, at han var grunden til jeg græd? ”Daisy forfanden” Niall bankede hårdt på døren, som om jeg var i gang med noget helt vildt latterligt. Men det burde jeg måske også? Måske fortjente jeg den smerte? Forfanden, jeg havde skubbet alle jeg elskede væk. Jeg havde lukket en ind, men det endte med, at det ville såre en anden jeg elskede. Det hele var så fucking forvirrende!

Jeg greb ud efter min kuffert. Jeg havde altid nødløsninger til selvskadning. Det var blevet en del af mig nu, og jeg havde brug for det lige nu. Jeg elskede Louis så højt, at det fik vreden frem i mig. Hvordan kunne jeg være en så ond søster? Og hvordan kunne jeg være så ond overfor Eleanor? Misundelse var en virkelig grim ting!

Jeg tog et halv stort barberblad frem, pakkede det op og ignorerede deres kald. De kom ikke ind, hvorfor opgav de ikke? Jeg måtte prøve noget nyt. Jeg løftede min arm og kiggede på den. Den var så ren. Ingen ar, ingenting. Jeg stak den ned i armen og mærkede smerten gå igennem mig. Det var rart, det var præcis hvad jeg fortjente. Jeg trak den hen af armen, og kunne mærkede hvordan min hud blev sprættet op. Jeg tog den ud og stak den ned i mit ben. Jeg kiggede ned på det gulvtæppe der var blevet vådt at mine tåre. Jeg træk den langsomt en af benet, og kiggede nøje på blodet der kom frem. Jeg snittede to-tre gange hen af benet, men da det ikke gjorde ondt længere, løftede jeg min trøje op.

”Daisy” sagde en stemme igen. Jeg var i min egen verden fuld af smerte, så jeg kunne ikke sætte navn på hvem der kaldte. ”Tænk hvis hun er i gang med et eller andet” Stemmen tilhørte Eleanor, det vidste jeg. Det kunne jeg høre. Tænk hun stadig bekymrede sig for mig, når jeg havde været sådan en nar overhovedet hende.

Jeg trak op i min bluse for at lade min fede mave vælte ud. Det var den der fik Holly til at forlade mig. Jeg snøftede og stak igen barberbladet ned i. Denne gang hårdere, hvilket lod et skrig trænge igennem. ”Daisy forhelved, åben!” Det var ikke en banken længere, det var en hamrende og sparken. Jeg blev ved med at sætte den ind i huden, og ud igen. Mit ben var rødt, min arm var rød, min mave var rød, og sårene på hoften var blevet sprættet op.

Jeg lukkede øjnene og lod smerten overtage hele min krop. Det sveg over det hele. Selv mine øjne sveg! Jeg lagde mit hoved op af væggen og hulkede højt. Jeg var et forfærdeligt menneske! Forfanden hvor var jeg forfærdelig. En dramaqueen, det var hvad jeg var.

Jeg løftede min hånd for at lade barberbladet skære hen over mit lår. Jeg hørte slet ikke lyden af en nøgle der blev borret ind i døren, måske fordi det eneste jeg kunne høre, var mig selv der skreg inden i. Jeg kiggede ned på sårene.. Jeg var sikker på, at det denne gang var blevet dybt. Måske så dybt at jeg ville få grimme ar, men det var vel sådan det skulle være. Jeg undslap et gisp og hørte svagt døren blev banket op.

-------------------------------------------------------------

Undskyld det her blev så langt. Der er en grund til, at der komme hurtigere kapitler lige for tiden! Grunden får I at vide i næste. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...