Same mistakes 4 - One direction

Kate har endelig vænnet sig til tanken om et barn, mens Harry stadigvæk ikke er vild med idéen. De sætter alt på spil, og glemmer helt hinanden. Og ikke nok med utroskab, skænderier og hormoner får Kate og Harry deres hidtil største chok.

Hvis du vil vide mere, må du læse dig frem til det ;) xx

165Likes
306Kommentarer
20838Visninger
AA

14. Psykologen..

Kates P.O.V

 

Jeg satte mig i den vildt ukomfortable sofa og ventede. Efter omkring 5 minutter kom der er slags psykolog ind. Jeg havde fået afvide at jeg ikke skulle betragte hende som en pskolog, men som en ven. De kunne tro om, hun skulle komme her og få mig til at fortælle om mine problemer, og presse mig ud i det jeg ikke ville tale om. Så som om jeg kunne betragte hende som en ven!

Døren åbnede og venlig udseende dame kom ind. "Hey Kate jeg hedder Sofia, godt at se dig" sagde hun og smilede venligt til mig. Jeg skulede til hende uden at sige noget. Jeg vidste at det var uhøfligt, men lige nu var jeg SÅ ligeglad. "Jeg bliver nød til at filme denne samtale, så jeg senere kan gå den igennem og finde ud af hvad der er galt" forklarede hun, mens hun gik over til et kamara og tændte det. Nu skulle jeg også afhøres?... Jeg kunne ikke fatte det!

Efter Sofia havde tændt for hele 5 kamaraer, satte hun sig endelig ned. Jeg krympede mig sammen og så nervøst over på hende, og ventede på at hun begyndte. "Nå Kate, Sikke en ære at møde den kendte Harry Styles kæreste" sagde hun med en blid stemme. Jeg fremdrog et smil. "Min datter er kæmpe fan" fortsatte hun. Jeg besluttede mig for at jo længere vi snakkede om den 'berømte Harry Styles' kunne hun ikke spørge mig om mine problemer. "Hvis det er kan jeg godt skaffe hende nogle autograffer og måske et møde" sagde jeg og smilede. Hun smilede til mig " det tror jeg nok hun vil blive glad for."

"Nå, men Kate.. vi er her jo for en grund og ikke for sniksnakke" sagde hun, med den mest pædagoiske stemme, jeg længe havde hørt. Jeg sagde ikke noget, så hun fortsatte "depression er ikke en ting der bare kommer, den kommer tit af stress, chok eller noget man tænker meget over, noget man er bange for vil ske" fortalte hun mig. Jeg så på hende og trak mine ben op under mig. "Så Kate har du været stresset over noget" "Næ" svarede jeg skarpt. "Har du fået et chok for nyligt" spurgte hun mig. Jeg sank en klump, jeg havde fået et kæmpe chok, men som om jeg havde lyst til dele det med pædagoen her. "Dumt spørgsmål, du har jo lige mistet et barn" grinede Sofia nervøst. Jeg skulede til hende. 

"Vi troede at det bare var en depression, men dine symptomer viser at du måske også kan lide af noget bekymring" fortalte Sofia mig. Jeg kiggede koldt på hende. "Kate, er du bekymret over noget?" spurgte hun mig. Lyv, lyv, lyv! sagde min hjerne, men mit hjerte synes jeg skulle fortælle hende hvad jeg tænkte. Men jeg ville ikke dele mine tanker med en, jeg ikke engang havde kendt i en halv time!. "Kate jeg kan ikke hjælpe dig, med mindre du snakker til mig" sagde Sofia. "Jeg har ikke lyst til at snakke om mine problemer, jeg takler dem selv. Jeg har ikke brug for hjælp!" råbte jeg. Jeg vidste det var synd for hende, men hun skulle ikke presse mig til noget jeg ikke havde lyst til. Hun kunne rende mig. "Jeg har en idé til, hvordan vi kommer ud med noget af din vrede" sagde Sofia og så på mig med sammen knebne øjne. Hun rejste sig og gik ud af rummet. Nu sad jeg helt alene tilbage, i et rum fyldt med kamara fedt. Jeg dækkede mit ansigt med mine hænder og anstregte mig virkelig for ikke at græde eller skrige eller ødelægge noget.

Efter omkring 10 minutter i denne her stilling, gik døren op. Jeg kiggede op og så Sofia komme hen mod mig, med en kæmpe kurv fyldt med noget. Hun stilte den fra sig bordet og vendte jeg mod mig. "Kate, kom her hen" sagde hun, jeg rejste mig stille og bevægede mig med langsomme skridt mod hende. Gulvet føltes koldt mod mine bare tær. Da jeg nåede hen til Sofia, kunne jeg se indholdet af kurven. En masse marmelade? Hvad ville hun have jeg skulle med det? Spise det? Mærkeligt..

"Vi skal ud med din vrede, så vi skal smadre syltetøj" grinede Sofia og smilede til mig. Jeg så uforståligt på hende. "Forstil dig din vrede og giv slip" forklarede Sofia. Hun tog et syltetøjs glas op. "Min mand hjælper ikke til" med de ord smadrede hun syltetøjs glasset mod væggen. "Din tur" sagde hun og smilede venligt mens hun grinede. Jeg rakte en tøvende hånd ned efter et et glas. Jeg samlede det op og lod alt fare. "Min kæreste vil ikke engang røre ved mig!" sagde jeg og smadrede glasset mod væggen. Føelsen var fantastisk. Jeg samlede endnu et glas op. "Jeg tror han er mig utro!" med de ord smadrede jeg det andet glas. 

 

Harry's P.O.V

Jeg havde taget mig sammen idag. Jeg måtte besøge Kate. Det drengene havde sagt, kørte stadig rundt i mit hoved. "Jeg er så skuffet over dig" Zayns sidste ord inden han forlod værelset, gentog sig gang, på gang, på gang.  "Jeg er så skuffet over dig." "Jeg er så skuffet over dig." "Jeg er så skuffet over dig." Arg, jeg er ved at blive skør. "Stop det, med hende luderen!" hørte jeg pludselig Louis stemme. Tænk at de kaldt Georgia en luder. Pludselig lød Louis sætning. Den sætning der nok havde gjort mest ondt. "Holder af hende? jeg må le. Du holder sgu ikke en skid af hende! Du går rundt og knalder alle der har lyst, samtidigt med at din kæreste, hende du 'elsker'. Hende du bor sammen med. Hende der skulle have været mor til dit barn, er indlagt!" Jeg sank en klump. Et sted inderst inde kunnne jeg godt se at alt det de sagde var rigtigt, men et andet sted var det jo bare sjov. Jeg følte intet for Georgia. Så længe ingen kom til skade, kunne jeg vil godt fortsætte affæren lidt endnu. Kate vidste alligvel ikke noget om det. Hun tror sikkert stadigvæk at vi svæver på den lyserøde sky. Hun er så dum nogle gange. 

Jeg parkerede bilen og traskede mod ingangen. Jeg skulle lige til at gå ind, da min mobil ringede. Jeg kiggede på serveren. 'Liam'. "Hallo" sagde jeg. "Hey Harry, hvad laver du?" spurgte han. "Jeg er på vej ind for at besøge Kate" sagde jeg. "Virkelig? Hvor dejligt det bliver hun glad for" sagde Liam med en gladere stemme. "Ville bare høre hvordan du havde det.." spurgte Liam så. "Jeg har det forfærdeligt for din information, men jeg kan ikke tale mere.. jeg har en kæreste at besøge" sagde jeg skarpt og lagde så på.

 

Mere?

igen er det den gode Julie (You know who!!!), som har hjulpet mig :) Da jeg selv er igang med at skrive på en helt ny movellas! :)

I må meget gerne læse den, den hedder 'Just a fan - One direction' Der er kun skrevet 2-3 kapitler, så i kan vist lige nå at følge med? :)

 

Btw. Jeg tager til Spanien på Lørdag, og skal være afsted i 10 dage :/ Så der kommer ikke kapitler dér :o :(

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...