Same mistakes 4 - One direction

Kate har endelig vænnet sig til tanken om et barn, mens Harry stadigvæk ikke er vild med idéen. De sætter alt på spil, og glemmer helt hinanden. Og ikke nok med utroskab, skænderier og hormoner får Kate og Harry deres hidtil største chok.

Hvis du vil vide mere, må du læse dig frem til det ;) xx

165Likes
306Kommentarer
20845Visninger
AA

2. Alt skal nok blive godt igen..

Harrys P.O.V

"Harry?" spurgte min mor, jeg kiggede på hende. Hun smilede skævt, og satte en tallerken foran mig. Hun prøvede at gøre mig i bedre humør, selvom det ikke rigtigt virkede.

"Harry, op med humøret.. vi orker ikke at se på det der sure fjæs" kom det fra Robin, jeg kiggede surt på ham og lagde hovedet ned i mine arme som var hårdt klasket ned på spisebordet.

"Bare lad mig være" mumlede jeg, min mor sukkede. Hun vidste at der ikke var noget at gøre, hvad skulle hun da ellers gøre? Overtale kate til en abort? næppe. Hun havde bare ikke fattet at min karrier var ovre. Hvis Kate fødte det barn, og det kom ud i medierne.. Only god knows whats gonna happen.

Jeg gik op på mit værelse. Gamle plakater af Frankie sandford, Audrina patrigde og .. Susan boyle - som dog var blevet overtegnet med overskæg osv.

Jeg kiggede på de få billeder, der var klistret op på væggen. Et af min familie til min 11 års fødselsdag, et af drengene efter vores første live-show.. Også et af Kate og mig. Vi stod side om side, med hovederne klistret sammen. Vi smilede stort som om vi havde vundet i lotto, eller sådan noget. Hun var bare så pæn når hun smilte, og især på dét billed.

Jeg tjekkede min mobil, baggrunden var af drengene, Kate, Eleanor og Danielle sammen.

En sms poppede op på min mobil, den var fra Liam. Han spurgte om jeg var okay. Jeg havde ikke noget svar, ærligtalt. Men jeg ville ikke gøre Liam nedtrykt, eller ked af det. Jeg skrev bare at det hele nok skulle blive godt igen. Det håbede jeg da i hvert fald.

"Harry, du har besøg" råbte min mor, jeg skyndte mig ned af trapperne,

var det mon Kate?

"Hej, Harry" smilede en pige i dørkammen. Hvis jeg skulle være ærlig, kunne jeg ikke huske hendes navn. "Hej" mumlede jeg, og kløede mig på ryggen. "Det er mig, Georgia?" sagde hun, jeg så på hende "May?" jeg kiggede stadig på hende, hun opgav tilsidst "Georgia may jagger" sukkede hun. Jeg smilede, dén Georgia. "Det vidste jeg da godt.." grinede jeg, hun smilede venligt. "Vil du med op?" spurgte jeg, hun nikkede. Min mor prøvede desperat at fange mit blik, men jeg kiggede bare ned i jorden mens jeg gik op ad trappen. En let rødmen ramte mig, da min mor spurgte om det mest pinligste en mor kan spørge om "Vil i have noget at drikke? Noget at spise? Nogle kiks, måske?" jeg gav hende et kort dræber-blik, hvilket hun heldigvis fattede.

Jeg åbnede døren til mit værelse, og lod hende komme ind. Hun satte sig på min seng, og smed sin mulberry taske på gulvet. Hun kiggede på væggen, og gav sig til at smågrine. Hun rejste sig og smilede af plakaten af Susan.

Hun gik hen til billederne, hun sukkede surt "Er du stadig sammen med hende der.. hvad var det nu hun hed?" spurgte hun overlegent. "Kate." mumlede jeg, hun trak på skuldrene og lavede trutmund.

"Vil du med iaften?" spurgte hun "Med til hvad?" spurgte jeg, og hævede øjenbrynet "Fest, selfølgelig" grinede hun "Mmmh, jeg kan ikke" "Skal du passe Kate?" spurgte hun med en barnlig stemme, som om Kate var en baby. Hun grinede bagefter, hun kunne ikke fatte at det ikke var sjovt.

 

Mere?

- Undskyld for den lange vente tid :)

Tak til min storyliner: You know who!!!

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...