[Indsæt titel her]


5Likes
5Kommentarer
1116Visninger
AA

1. Nat.

Jeg vidste ikke hvem hun var. Hendes klare blå øjne stirrede på mig. Hendes hvide kjole flagrede i den kolde vind. Jeg stod på en gang. Rækker af symmetriske skabe spejlede sig i hendes grå neglelak. Jeg var på en high-school.

Den skarpe kniv så så malplaceret ud i hendes lille skrøbelige hånd. Alligevel så hun så beslutsom ud, så selvsikker. Hun var yngre end mig, blegere. Hun var et lille barn. Med tunge skridt nærmede hendes beige-farvede sandaler mig. 

Jeg havde ingen anelse om hvad der foregik. Mit rystende åndedrag måtte være meget afslørende, men jeg kunne ikke kontrollere det. Hun løftede kniven, og placerede den ved venstre side af min hals.

Det store blad borede sig ind i mit kød, og min vejrtrækning blev panisk. Mine forvirrede øjne fangede noget af det blod der flød ned på min bare skulder, og betragtede det på mine fingre. Den mørkerøde væske gled diskret ned af min hånd, og dryppede ned på flisegulvet. Det gippede i mig, da hun trak kniven væk fra min hals. Hendes vrede øjne skulede ind i min sjæl, og hun udstødte et skrig, da hun kastede kniven igennem min hals.

Min svedige krop satte sig med et sæt op i sengen. Mine øjne flakkede rundt i rummet. Jeg var på mit værelse. Den samme bogreol, den samme blå-stribede dyne. Der var ikke sket noget.

Jeg tog mig til halsen. Min puls dunkede lynhurtigt igennem min tynde hud. Jeg kunne ikke mærke andet end sved. Jeg rejste mig op, og gik hen til spejlet. Mit, stadig forvirrede, ansigt studerede omhyggeligt hver eneste synlige legemsdel. Der var intet at se. Et langt lettet suk susede ud fra mine lunger.

En lang stråle af lys fra vinduet, afslørede at det var tidlig morgen. Jeg tøvede lidt, og greb så min hårbørste. Men det var umuligt at gøre mig klar, når min krop stadig processerede hvad der var hændt for nogle få øjeblikke siden. Pigens blå øjne... Jeg kunne ikke få dem ud af hovedet. De var så udtryksfulde, opsat på at få mig til at angre. Men angre hvad? Hvad havde jeg gjort?

Mit sind blev revet ud af de spørgende tanker, da jeg så et par klare blå øjne bag mig i spejlet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...