En krigers vise

Et rytmisk digt om en kriger og hans forsoning med sig selv.

0Likes
0Kommentarer
663Visninger
AA

1. En krigers vise

 

 

En krigers fred, ligger i en vise

Der Spillede brat, i sommerens brise

Igennem år, havde krigeren kæmpet

Kampe mod mørket, hvori han var lænket

 

Af alle kampene, hvori han sejrede

Blev sjælen kold og krigen belejrede

Hver en tomme, af hans ensomme hjerte

Han blev så stærk, og følte ingen smerte

 

Så en sommer, var mørket fordrevet

Men nu var der tomhed, hvor mørket havde levet

Krigeren kaldte, fra kysten i vanvid

Hvor kan jeg hvile, for nu for altid

 

Vinden vendte, og krigeren kendte

Den stemme der bag ham, svaret sendte

En kvinde der lyste, som solen stråler

Med et sind som hans, der lider men tåler

 

Blomsterblade dalede, så nænsomt i vinden

Hun smilte blidt, og strøg ham på kinden

Sagde så, lad svagheden komme

Og jeg vil fylde dit hjerte, tomme for tomme

 

Årene gik, og alderdommens blik

Hvilte på manden, og gaven han fik

Sårbar var han, men lyset brændte

I sjælens gyder, hvor vinden vendte

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...