Forever - Fortid

Jeg tænker tit tilbage på den lange fortid. Det føltes som en evighed. Men det var det også. Jeg søg ned i de tusind mange dagbøger. Der var fra år 1842 til 2012. Jeg stirret på dem i lang tid. da begyndte en tåge at danse for mine øjne. og mit liv af spillet som en film.

0Likes
0Kommentarer
757Visninger
AA

2. Endnu en dag

Jeg stirret op i loftet, ude af stand til at tænke. Jeg lå i den lille seng på det lille pensionat. Jeg så igen tågen, men denne gang ikke bange for hvad der ville ske.

 

Jeg var tilbage i huset. Jeg stod og så på min fars kiste der blev sænket ned i det mørke hul. Min mor ville ikke komme, hun sad bare der hjemme og hulkede. Jeg husket alle de historier mor havede fortalt om dem. Hvordan de mødtes. Hvordan de blev forelsket. osv. Et levende væsen kunne ikke elske nogen så højt som hun elskede min far. Der var alt for meget smerte ved at komme her. og jeg havede ikke tænkt mig at regne med forældre. Jeg var sikker på at hun ville dø af sorg, eller begå selvmord. Det var bare et spørgsmål om tid. Jeg mærkede en trøstende hånd på min skulder. Jeg pøves ikke at vende mig om for at vide det var Stefan, han havede altid været så trøstende og vidste hvor slemt jeg havede det. Hans mor døde for lang tid siden. "Det gør ondt, men man overlever" Sagde han. jeg nikkede som svar. Tårende piblede frem i den sstore blå øjne. Stefan så på mig "Det her er den værste del" Sangde han med en glasagtig undertone. Jeg kunne mærke på ham at han gennem levede hans mors begravelse igen. "Men... Hvad gør man for at fortsætte normalt?" Spurgte jeg med rystende stemme. "Det bliver ikke normalt men, du vil lære at leve med det" Svarede han trøstende og kysset mig på hovedet. Vistod længe der. Han holdrte min egne hånd og havede sin anden hånd på min skulder og jeg stod lænet op af ham. Selvom alle var gået stirret jeg stadig på skriften 'James Delroy' og ved dens side forstillede jeg mig en gravsten hvor der stod 'Lilyan Delroy'. Smerten gennemboret mit hjert og jeg lænet mig tungt ind til Stefan.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...