Turen ned i den mørke kælder

Dette er historien om Christian som er alene hjemme fredag den 13.
Christian har ikke nogle helt normale forældre og en hemmelig kælder hvor der sker mærkelige ting.

9Likes
13Kommentarer
992Visninger
AA

4. Det sidste kapitel

Da jeg vågnede igen var der mørke og kun mørke. Jeg kunne ikke se min egen hånd foran af mig. Jeg ledte efter min mobil og lygten men fandt kun mobilen. Klokken var 23:45 så jeg havde været væk i en halv time. Jeg lyste rundt omkring mig og fik et chok da jeg så djævlestatuen igen. Jeg var i vores egen kælder igen, men hvordan kunne det lade sig gøre, da jeg var løbet ud? Jeg ledte igen efter den lygte jeg havde i starten, men fandt den ikke. Jeg rejste mig op. Jeg gik over til kælderdøren. Den var låst. "Hvad er det lige der sker?" tænkte jeg. Jeg gik ned igen. Lige pludselig anede jeg, at der stod en pige foran djævlestatuen. Hun stod og græd. Jeg kikkede godt efter og så var der ikke nogen. Nu var jeg meget bange fordi jeg var jo alene hjemme. Hvem havde låst døren? Jeg gik op til den igen og lagde øret til døren. Stilhed, der var ikke andet end stilhed derude. Jeg kikkede ud under den lille revne nederst ved døren. Der var mørkt der ude. Hvad er der sket mens jeg var besvimet? Nå jeg måtte altså se at komme ud... Der er kun fem minutter til midnat nu. Jeg kan huske at jeg har læst et eller andet sted, at mellem midnat til klokken 01:00 var de død blev vækket til live. Jeg skulle ihvertfald ikke være i den kælder i det tidsrum! Jeg prøvede at sparke døren ind, men uden held. Jeg ledte efter noget tungt at kaste mod døren, men det eneste som var tungt nok skulle være statuen, og den kunne jeg ikke løfte. Hvad var det at gøre? Jeg var alene hjemme, kunne ikke se andet end lyset fra min mobil og det var næsten midnat. Stemmen var der igen "Kom ud før det er forsent, din død ville være  her hvis du ikke kommer ud" Jeg forstod det hele denne gang. Min død? Hvad mener hun med det? Jeg kikkede på min mobil igen. klokken var 23:59. "FUCK" Råbte jeg i skræk for hvad der ville ske nu. Jeg kikkede mig nervøst omkring. Kikkede hurtigt på min mobil igen. Stadig 23:59. Den skiftede til 00:00. Nu var jeg bange. Jeg kikkede mig omkring og det første jeg lagde mærke til var dæmonstatuen der begyndte at få røde øjne. Nu begyndte den at ryste. Jeg var meget bange og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Stjernen som var tegnet op i midten begyndte også at lyse. Hele huset rystede. Jeg kikkede over mod dæmonen igen. Den lille pige stod der og græd. Jeg kikkede bag mig der var en kvinde i en lang hvid kjole. Jeg løb op til døren og bankede den ind så hårdt jeg kunne. Døren gik op. Jeg løb ind i stuen. Der sad en i vores sofa. Hvem var det? Jeg kendte ikke personen. Jeg kunne se det var damen fra kælderen. Hun havde stadig kjolen på. Hun begyndte at skrige så jeg løb. En der så ud til at have været død i mange, mange år sad på vores trappe. Jeg løb videre ovenpå og kunne høre skrig fra min forældres værelse. Der var nogen som bankede på døren til mit værelse, jeg kunne også høre skrig der inde fra. Jeg løb der ind. der var blod på vægene og på gulvet. Der lå små døde børn på gulvet og det lugtede grusomt. Jeg løb ned i gangen igen og over til hoveddøren. Den var låst. jeg prøvede og sparke den ind. Den var umulig at åbne. Ude i køkkenet fandt jeg en meget stor kniv, næsten en økse. Ude ved hoveddøren prøvede jeg at skære gennem døren. Der kom hul så jeg kunne se ud til forhaven. jeg rev brædderne fra hinanden. Jeg kunne se meget længere ude, at vi var det eneste hus der havde problemer. Fra kælderen kom der spøgelser flyvende op. Alle sammen skreg. Over fra trappen løb det ned med blod. En gang i mellem kom der en hånd eller et hoved rullende ned. Det sidste jeg nåde at se var den lille pige som stod ved siden af mig. Hun kikkede bare på mig og jeg så at halvdelen af hendes ansigt var væk. Det var brændt væk. "Farvel Christian" sagde den lille pige.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...