One Direction - You and I. (2) ❤

Emma og drengene, er tilbage. Denne gang uden forældre der slår, i baghovedet. De er nemlig i fængsel, (som du kunne læse, i etteren)
Denne gang er der mere sjov, udfordringer, og drama.
Zayn er vist stadig ikke over Emma, som han kyssede kyssede i etteren. Niall bliver fyldt med jalousi. Kan Emma klare presset, fra to fyre? Måske tre?
- Og hvad med den voldelige fan, der overfalder Emma.

38Likes
77Kommentarer
6857Visninger
AA

10. kapitel ti.

"I dag er det Emmas fødselsdag. Hurra, hurra hurra!" Sang drengene. Jeg gned mig i øjnene, og satte mig op i sengen. Drengene havde gaver i deres hænder. "Den er fra mig," sagde Liam stolt, og gav mig en sød lille gave. Jeg åbnede omhyggeligt gaven op. Et kamera! "Så kan du prøve at være bag kameraet," sagde Liam smilende. Jeg gav ham et knus. Louis gav mig en T-shirt, hvor der stod: "Louis + Emma" og en ny pung. Jeg smilede. "Tak." Han fik også et knus. Harry gav mig en taske med massere af makeup, og jeg sprang ham om halsen. Inden jeg fik de sidste gaver, tog jeg Louis' T-shirt på. Den var rigtig sød. Louis smilede stort. Niall gav mig en fotobog, med alle vores minder, og jeg måtte indrømme, at en tårer faldt ned af min kind. Så gav han mig, også et sødt tørklæde, af hans eget design. Zayn sad spændt og så på, mens jeg åbnede hans gave. Det var en sølvring. Den var rigtig sød. Zayn lænede sig frem, og hviskede: "Der står noget, inden i." Jeg kiggede ind i ringen, og ganske rigtig. Der stod trykt:" A angle sendt from heaven." Jeg smilede sødt, og gav ham et kram. "tak!" sagde jeg glad, mens jeg nussede ham på ryggen. Jeg var rigtig glade, for alle de gaver, og jeg studerede dem nøje, da vi spiste morgenmad, i køkkenet. Jeg tog tørklædet og ringen på. Og så lagde jeg nogen af mine penge i pungen. Jeg shinede mig op, med Harrys makeup. I dag skulle jeg absolut ingen ting. Slappe af med drengene. "Tillykke, forresten," sagde Niall og kyssede mig på panden. (venskabeligt selvfølgelig) Jeg smilede tak, og tog en bid af mit æble. Louis kiggede ned af mig. "Den klær' dig," sagde han, henvendt til T-shirten. Jeg nikkede. "Jo tak." Resten af morgnen, sav vi bare og spillede Playstation, og gumlede skumfiduser. Men op på dagen, havde Zayn planlagt noget til mig. Det var kun ham og mig. Han tog min hånd. "I aften klokken 23, mødes vi udenfor," hviskede han i mit øre. Jeg nikkede, og slap hans hånd. Sommerfuglene fløj rundt forstyrret i min mave. Til frokost fik vi pizza fra fryseren. Jeg gav alle drengene et kram. Det havde været en hyggelig fødselsdag, indtil videre. Pludselig ringede det på døren, og jeg gik ud, og åbnede. Maya stod udenfor, med en gave i hånden. Hun havde et trist smil, på læben. "Tillykke," sagde hun. Hun rakte mig gaven, og jeg tog den hurtigt ud af hånden på hende. Jeg skulle til at lukke døren. Men hun stoppede mig. "Undskyld, at jeg ikke hjalp. Jeg har desuden afleveret skoene tilbage." Jeg nikkede, og ignorerede hendes blik. "Vi ses," sagde jeg, og prøvede at lukke døren. Jeg var stadig sur. En rigtig veninde ville hjælpe mig. Og jeg havde det som om, at hun kun ville være sammen med mig, for at se One Direction.   "Men Emma. Igen.. Undskyld," sagde hun, og fik døren i hovedet. "hej," mumlede jeg. Da jeg vendte mig om, stod Louis lige foran mig. "Hvad har du fået?" spurgte han, henvendt til min gave, fra Maya.  Jeg trak på skuldrene, og kastede gaven i skraldespanden. Han sendte mig, et spørgende blik. Jeg trak igen på skuldrene, og lagde mig i sofaen, som var optaget af Liam og Harry. "Skal fødselsdagspigen have fodmassage?" spurgte Liam høfligt. Jeg nikkede, og sukkede. "Ja tak. Det kunne være dejligt," sagde jeg, og lagde mine fødder på hans lår. Han begyndte at massere. Det var klamt, men dejligt. "Syng!" mumlede jeg. Drengene kiggede på mig. "Syng en sang," sagde jeg, og lukkede øjnene i. "Javel, prinsesse," sagde Zayn. "Hvad skal vi synge?" spurgte Harry. "Forever Young," sagde jeg. Jeg elskede virkeligt den sang, og jeg elskede teksten, selvom det ikke var deres sang. Efter lidt begyndte de at synge. Jeg fik kuldegysninger, når de kom op, på de høje toner. Langsomt faldt jeg i søvn... "EMMA!" En prikkede mig. Jeg åbnede øjnene. "Klokken er otte!" sagde Louis. Jeg gned mig i øjnene, og rejste mig op. "Har I spist aftensmad?" spurgte jeg træt. Louis smilede. "Nej, vi ville vente på dig," sagde han venligt. "tak," sagde jeg, og gav ham et knus. Jeg gik ind, i spisestuen. Og ganske rigtigt. Drengene sad ved det lange bord, med mad foran sig. Min favoritretter. Karry i kylling, spaghetti, cola, og en masse frugt. Jeg sprang alle drengene om halsen. "Hvor er det fint," sagde jeg, og satte mig ved bordenden. Drengene spiste bare stort, og kiggede på mig. "Lad os!" sagde Zayn, og tog en potion spaghetti. Jeg tog alt, og begyndte at spise. Alle var i godt humør. "Hvornår skal du møde Elenore?" spurgte jeg Louis, der var i gang, med at spise et kyllingelår. Han lagde kyllingelåret på sin tallerken, og tørrede sin mund. "Det ved jeg ikke.. Måske i morgen?" sagde han hurtigt. Jeg nikkede, og spiste videre. Sådan gik aftnen. Vi snakkede, og lyttede ivrigt, når de andre talte. Det virkede som om at Zayn og Niall, ikke var uvenner mere.  

Klokken blev mange. Pludselig stod Zayn foran mig. Han havde Mayas pakke i hånden. Han sendte mig et spørgerne blik. "Jeg.." begyndte jeg. "Det er et par vildt dyre stiletter?" Sagde han. Jeg nikkede. "Hun.. Hun..." Stammede jeg. Hun havde jo sagt undskyld. Hvorfor var jeg så sur? "Jeg ved ikke hvorfor.." sagde jeg. Zayn var åbenbart skuffet over mig. Han tog selv gaven, og åbnede den. Da jeg så stiletterne.. "Wooooow," Sagde jeg. Jeg fortrød inderlidt, at jeg havde smidt de dejlige sko ud. Jeg slog ud efter skoene, men Zayn tog dem. "Kun hvis du ringer, og siger undskyld til hende," sagde han. "Undskyld for hvad?" spurgte jeg undrende. "Du var vildt kold overfor hende, ikke?" sagde han. "Nej Zayn.." sagde jeg tikkende. Jeg fik til sidst fat i skoene, og Zayn kiggede ondt på mig. "som du vil," sukkede han, og gik ud i køkkenet.

Klokken var 23, og jeg stod udenfor. Zayn burde være kommet, men han var der ikke. Jeg frøs, og gik ind igen. Måske var han ved, at gøre klar? Men da jeg gik ind på hans værelse, kunne jeg hører ham snorke let. Han holdt ikke engang, sin egen aftale? Alle de andre sov, hvis jeg lagde mig ved Zayn, ville han vågne. Og det var lidt akavet, nu hvor at han var sur på mig.

Jeg lagde mig i sofaen, med et tæppe over mig, og tænkte dagen igennem. Langsomt. Så langsomt, at jeg faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...