One Direction - You and I. (2) ❤

Emma og drengene, er tilbage. Denne gang uden forældre der slår, i baghovedet. De er nemlig i fængsel, (som du kunne læse, i etteren)
Denne gang er der mere sjov, udfordringer, og drama.
Zayn er vist stadig ikke over Emma, som han kyssede kyssede i etteren. Niall bliver fyldt med jalousi. Kan Emma klare presset, fra to fyre? Måske tre?
- Og hvad med den voldelige fan, der overfalder Emma.

38Likes
77Kommentarer
6872Visninger
AA

8. Kapitel otte.

Jeg vågnede. Men jeg stod ikke op. Jeg havde sovet i sofaen, og ved siden af mig, var der to muffins på en bakke. Og et glas juice. Jeg drak langsomt hele indholdet, og spiste en muffin. Langsomt skimtede jeg ud af mine trætte øjne, drengene. De var udenfor. Men jeg kunne ikke se Louis. Jeg rejste mig, og tog et top, og et par jeans. Jeg gik ind på Louis' værelse. Han sad på sin stol, og kiggede ud af vinduet. Jeg lagde en hånd på hans skulder. "Hvad sker der Lou?" spurgte jeg sødt. Han vendte sig om, og betragtede mig. Så lagde han armene om mig, og krammede mig blidt. Han var pludselig meget lille, og følsom. Jeg nussede ham i håret, og smilede lidt. "Jeg savner Elenore," sagde han kort, og vendte sig om igen. "Det er jeg ked af Louis," sagde jeg trøstende. "Du er den eneste, der sikkert forstår mig," sagde han. Jeg nikkede, og nussede ham på ryggen. "Er dig og Zayn kærester?" spurgte han mig. Jeg rystede langsomt på hovedet, og kiggede væk. "Jeg synes eller, at i passer godt sammen," mumlede Louis. Jeg skulle lige til at åbne munden, da min mobil ringede. Jeg trykkede 'svar'. Jeg lavede et jeg-skal-lige, ansigt til Louis, og gik ind i stuen. "Hey det er Maya," sagde hun i den anden ende. Jeg smilte for mig selv. "Hejsa!" sagde jeg kort, og satte mig i sofaen. "Vi du med ud og shoppe? vi kan mødes ved cafe norh. Jeg er på ferie her i en måned," sagde hun. Jeg nikkede. "Ja klart. Jeg kommer så hurtigt jeg kan," sagde jeg og lagde på. Jeg gik ind til Louis, krammede ham, og forklarede ham det der var sket. "God tur," sagde han, og tog min hånd. "Tak Loui," sagde jeg, og gik ud i gangen. "Hils drengene fra mig!" råbte jeg til Louis, og skubbede døren i.

Jeg gik ind til cafeen, og så Maya sidde ved et vindue i bunden af cafeen. Jeg løb hen til hende, stillede min taske og satte mig. "Hej!" sagde hun smilende. Jeg smilede tilbage. Vi bestilte lidt kakao, og begyndte at snakke. Når jeg begyndte at snakke, om hvordan hun havde det i Irland, så skiftede hun emne. Hun ville nærmest kun snakke om One Direction. "Er det rigtigt at dig og Niall, har slået op?" spurgte hun. Jeg nikkede. "Ja. Har du fået en kæreste?" hun rystede på hovedet. "nej. Hvorfor slog i op?"

Efter vi havde været der tid nok, gik vi ud på gågaden for at shoppe lidt. "Se Emma!" sagde hun, og pegede ind af et vindue. "Se lige de sko!" sagde hun begejstret. "Wow de er dyre," sagde jeg, og pressede næsen mod vinduet. "Hm.." mumlede Maya. Hun gik ind i butikken, uden at se tilbage. Lidt efter kom hun tilbage. Hun havde skoene i hånden, og gemte den under sin jakke. "Hvad fanden laver du Maya?" hviskede jeg. Hun tyssede på mig, og gik med hurtige skridt væk fra butikken. "Maya læg dem tilbage!" råbte jeg. Men Maya gik bare. Hun var for hurtig. "May.." nåede jeg at råbe. Jeg blev skubbet ned i jorden. Jeg så ikke hvem det var, men da jeg kiggede op kunne jeg se det. Det var tre piger, der havde skubbet mig. De stod bare og stirrede på mig. Jeg rejste mig langsomt op. "Hvad har I gang i?" spurgte jeg, og glattede mine bukser. "Du er fanme en stor luder," sagde den ene. Jeg rynkede panden. "Hvad er det, I bilder jer ind?" spurgte jeg forskrækket. "Først tager du Niall. Så snaver du Zayn. Og nu Louis?" sagde hun surt. Jeg hævede mine øjenbryn. Der var ikke noget at sige til det. - Det var rigtigt. "Gider I ikke, at lade mig være?" spurgte jeg dem rart. De rystede på hovedet. Jeg kiggede hurtigt frem. Pyha! Maya var på vej, her over. Jeg kiggede på pigerne. "Lad mig være, sagde jeg!" Pigerne var sikkert mega store, One Direction fans. Den ene skubbede til mig. Jeg skubbede igen. Alle pigerne begyndte, at slå og sparke mig. Det gjorde så ondt, at jeg faldt på jorden. Jeg lukkede langsomt øjnene i. Jeg åbnede dem hurtigt, og så at pigerne løb væk. Maya var en meter fra mig. Hun kom hen til mig, og trak mig op. "Hvorfor fanden gjorde du ikke noget?" spurgte jeg surt, og vendte om, og gik hjem. Jeg var sur, forskrækket, ked af det, og trist.

Da jeg åbnede døren til huset, sad drengene i stuen. Jeg gik ind til dem, og lagde mig ned. Jeg tog mig til panden, og lukkede øjnene. Louis kiggede mærkeligt på mig. "Er du dårlig?" spurgte han alvorligt. Jeg rystede på hovedet. "Jeg har bare.. lidt hovedpine," sagde jeg. Men jeg havde det nu også, som om jeg skulle kaste op. Men jeg gad ikke skabe problemer. "Er du sikker?" Spurgte Louis, og lagde sin hånd på min pande. Zayn gik hen til mig. "Er der sket noget?" spurgte han. Jeg rystede på hovedet. Harry smilte kort. "Det er der jo. Det kan vi se!" sagde han. Jeg kiggede i jorden. "Er det ulovligt, hvis man overfalder folk?" spurgte jeg. Niall kiggede skræmt på mig. "HAR DU OVERFALDT NOGEN?" Jeg rystede på hovedet. "Der er nogen som har overfaldt hende," sagde Louis. "Er det ikke rigtigt Emma?" Jeg nikkede. "Det gjorde satme nas," sagde jeg. "Jeg tror det var, Direction fans."

Drengene nikkede. Jeg kiggede ned på mig selv. Det var først nu, at jeg lagde mærke til, at der var hul i mine bukser. Det var på knæet, og blodet summede ud. "fuck," hviskede jeg. Louis hentede en klud. Han holdt om mig, og pressede den våde klud mod såret. Der sad vi i lidt tid, så rejste Zayn sig, for at lave frokost. "Kan du lave mad?" spurgte jeg sødt. Zayn smilede stort. "heh.. Det er lige meget," sagde han, og tog det han skulle bruge. "Skal jeg hjælpe?" spurgte Harry, og rejste sig fra sofaen. Det endte med at alle drengene undtaget Louis hjalp til. Han sad stadig tæt på mig.

Louis lagde sin anden hånd, på min ryg og nussede den. - Var jeg hans nye Elenore?

Da drengene var færdig med maden, satte vi os ved bordet. Louis tog min hånd, og nussede den. Niall lagde mærke til det, men han smilede bare. Jeg prøvede at smile, men det lignede det ikke, kunne jeg mærke.

Efter vi havde spist, gik jeg ud i haven, for at tænke lidt. Sådan er jeg. Har nogen gange brug, for at være lidt alene. Men der gik ikke lang tid, så tog ind sine hænder om mine hofter. Jeg vendte mig om. "Zayn," sagde jeg. Han smilede, og bed sig i læben. Pludselig begyndte han at synge...

You should let me love you Let me be the one to give you everything you want and need Baby good love and protection Make me your selection show you the way love's supposed to be Baby you should let me love you, love you, love you, love you, yeah

Det lød fantastisk. Vi stod bare ude i haven alene. Jeg krammede ham blidt. "Let me love you," sagde han. Jeg smilede, og bed mig i tungen. "Mig?" spurgte jeg sjovt. "Dig!" sagde Zayn.

Jeg lænede mig frem. Nu skete det! Zayn lænede med, og spidsede læberne. Han lagde hovedet på skrå, og lagde hænderne om min mave. Men lige da vi skulle til og kysse, kom Louis ud. Hvorfor skulle han altid afbryde os?

"Øhm.. kom lige Emma!" råbte han. Jeg kiggede direkte op i Zayns øjne. "Undskyld," sagde jeg, og hoppede hen til Louis. "Kom med!" sagde Louis, og tog min hånd. Han førte mig om bag haven, og ind i skuret.

"Emma der er noget jeg vil sige," sagde han, og lænede sig op af væggen. Jeg tog mig til hovedet, og rystede. "jeg kan ikke," mumlede jeg. Louis rynkede panden. "Hvad mener du?" Jeg lukkede øjnene. "Niall. Zayn. Dig! Jeg.. Det er altså svært Louis," sagde jeg. Louis nikkede. "Må jeg sige det, alligvel?" spurgte han. Jeg nikkede langsomt.

"Emma du er en virkelig sød pige. Sødere end sød. Du er vildt fantastisk," begyndte han. Jeg tog hans hånd. "Og det er jeg virkelig glad for at du siger!" Louis smilede. "Så jeg tænkte på om du.." begyndte han, men jeg afbrød. "Nej Louis! Jeg kan ikke komme sammen. Det er alt for svært," sagde jeg. Louis rystede på hovedet. "Nej nej Emma. Det er ikke det. Vil du ikke hjælpe mig, så jeg kan være sammen med Elenore igen?" sagde han. Jeg kunne ikke lad vær med at smile. "Jo selvfølgelig Louis," sagde jeg, og krammede ham. "Men nu skal jeg altså ind til de andre," sagde jeg, og gik ud af skuret.

Jeg var på en måde lettet, over det ikke var hvad jeg troede. Jeg fålede hænderne sammen, og kiggede op i himlen. "Tak gud!" sagde jeg. "tusind tak!"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...