One Direction - You and I. (2) ❤

Emma og drengene, er tilbage. Denne gang uden forældre der slår, i baghovedet. De er nemlig i fængsel, (som du kunne læse, i etteren)
Denne gang er der mere sjov, udfordringer, og drama.
Zayn er vist stadig ikke over Emma, som han kyssede kyssede i etteren. Niall bliver fyldt med jalousi. Kan Emma klare presset, fra to fyre? Måske tre?
- Og hvad med den voldelige fan, der overfalder Emma.

38Likes
77Kommentarer
6756Visninger
AA

1. Kapitel et.

Langsomt lod jeg min hånd lægge på Nialls ryg. Han kyssede mig kort på kinden, og gik videre. Vi ledte efter en lejlighed til os. Som vi kunne være i, når (de) ikke var på turne. Drengene var lidt nede med, at Niall skulle flytte fra dem. Men vi var sikre på, at vi ville bo tæt på dem. Niall pegede på en lejlighed. Vi vidste godt, at det måske var gammeldags, ikke at kigge på nettet. Men vi fik jo samtidig, en god gåtur ud af det. "Se den!" Sagde han. Vi gik ind. Der var flyttemænd, der tog tingene ud. "Hvad.. Kan vi købe det her?" Spurgte vi, da vi kiggede os omkring. Jeg var i hvert fald, positivt overrasket. En egendomsmaler nikkede. Vi snakkede om prisen, og andet. Alt var positivt. Men der måtte være en hage?

"Nej nej. Det koster det. I får lige papirene." Han gav os det. Jeg nikkede. "Skal vi?" hviskede jeg til Niall. Han trak på skuldrene. "Vi.. Vi ser på det," Sagde jeg. Egendomsmaleren, trak et kort op af sin bukselomme, og forærede det til mig. Jeg smilede. "Fint!" Vi gik hjem til drengene, der ventede i spænding på resultatet. De sad ude i haven, og 'legede'. Louis spillede fodbold med Zayn. Liam lærte Harry at spille guitar. Niall og jeg fik deres opmærksomhed. "Vi har måske fundet et sted!" Sagde Niall. De var selvfølgelig glade på vores vegne, men man kunne se deres ansigter, var både triste og skuffet. Jeg gik ind og krammede dem. "Så så," trøstede jeg.

Drengene virkede anderledes, nu hvor jeg var 'almindelig' - eller ikke-hjemløs. Nu havde vi heller ikke noget at snakke om. Eller jo.. Jeg sprang ned i sofaen. Zayn lagde sig i den anden ende. Og nu hvor sofaen ikke var stor, fyldte han lidt. Jeg grinede. Han grinede også. Han satte sig på en anden måde. = At han sad lige ved siden af mig. Jeg smilede bare, og fulgte med i tv'et. Og som sædvanlig blev Niall syg af jalousi. "Slap af, Niall," mumlede jeg. Han satte sig i en anden sofa, og skævede over mod os. Lige siden (jeg ved et uheld) havde kysset med Zayn, overvågede Niall mig. Jeg sendte Niall et dræberblik, selvom han ikke så det. Louis satte sig på min mave, og jeg stønnede. Lidt efter lagde alle drengene sig oven på mig. Jeg stønnede, og grinede samtidig, og det lød meget komisk. "Drenge af!" Råbte jeg. De lyttede ikke. Louis gik af mig, og hentede et glas vand. Han hældte det direkte ud over mig. Jeg blev sur, men stadig (for sjov)

"Hvorfor?" Grinede jeg, og kiggede ned af min våde trøje. Louis trak på skuldren. "Hvorfor ikke?" Sagde han. Jeg grinede, og løb efter ham. Han skreg som en lille pige. Liam gav mig et glas vand, og jeg hældte det ned af hans ryg. (under trøjen) Han grinede, og skreg. Jeg grinede selv, og var stolt af det.

Han trak mig ind i et kram. Vi grinede. "Jeg elsker dig Louis," grinede jeg. "Jeg ved det!" sagde han som en diva. Jeg daskede ham på skuldren. Det var forår, og græsset stod højt i haven. Jeg udnyttede det, ved at skifte til badetøj, og jeg lagde mig på græsset og solede mig. Niall kom lidt efter ud til mig. Han havde bar overkop, og havde sin guitar med. Jeg nikkede spændt på hvad han ville synge.

Han begyndte at nynne, lidt efter sang han. Og jeg vidste hvilken det var, hundrede procent. "Moments," Sagde jeg stille. Han nikkede. Jeg sang med, selvom det sikkert ikke lød godt. Da han sang færdig krammede jeg ham. "Det er en god sang, søde." Han smilede stolt. Han var fantastisk, selvom jeg inderst inde, ikke troede på, at han stolede på mig. Han kunne ikke klare, at jeg snakkede med Zayn alene. Han burde stole på mig. JA, jeg havde begået en fejl dengang, men det ville ikke gentage sig.

Nogen gange havde jeg bare mere lyst til Zayn, end Niall. Niall var så følsom, og stille her for nyligt. Men Zayn. Han var med på den værste, hvis man kunne sige det sådan. Ham kunne man komme til, og grine, og have det sjovt.

Så jeg rejste mig, og gik hen til Zayn. Han var lidt trist, fordi vi alle sammen havde en at være sammen med. Jeg lagde en hånd på hans skulder, og satte mig ved siden af ham. Vi sad bare på sofaen, i tavshed. Jeg smilede sødt til ham. "Hvad sker der?" spurgte jeg.

"Jeg synes bare.." begyndte han. Han kiggede væk, og bed sig i læben. "Åh. Emma.. Jeg kan ikke.. Ikke her."

Jeg blev rystet. Var det alvorligt? Jeg skimmede langsomt en tårer på hans kind. Jeg trak ham med ind i deres skur. Der jeg mødte Niall første gang. Vi stod ansigt til ansigt.

"Hvad er der?" Spurgte jeg trøstende.

Han sukkede. "Dengang at vi kyssede. Det føles bare.. Så rigtigt. I lang tid har du bare været i..." Begyndte han. Men Louis stak hovedet ind, så vi blev afbrudt.

"Vi skal spise kage!" råbte han som en baby. Vi gik ud af skuret, og Zayn gik langt foran mig.

Hvad prøvede han at sige?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...