Jason McCann

Denne novelle er om en pige som hedder Melissa og en dreng som hedder Jason, de er begge vilde med hinanden i smug.. Mon det nogensinde bliver til noget?

19Likes
27Kommentarer
8171Visninger
AA

36. Jasons synsvinkel.

Da jeg kom hjem fra Melissa igår, var min mor ved at gå helt crazy. "Årh, Jason, dér er du! Vi må have fundet noget tøj til dig til imorgen, skal du ikke have det der helt vildt flot.." "Moar.." Sagde jeg. "Reelaax, du er nærmest mere spændt end mig!" Jeg var på vej op af trappen, da hun kom, greb fat i min arm og gav mig en krammer. Jeg vred mig hurtigt fri, og skyndte mig at løbe op af trappen med hend lige i hælene! Det var ret akavet syntes jeg. Hun tog rundt om mig bagfra, og gav mig en virkelig stor krammer.. Jeg mener, en VIRKELIG stor en.. "Jeg har strøget det der jakkesæt!" Sagde hun helt hyper agtig, så jeg næsten blev bange for hende. "Omg, mor." Hviskede jeg. "Jeg kan vel bare tage noget tilfæ.." Hendes øjne blev mega store, og hun rystede voldsomt på hovedet. Jeg gik lidt baglæns, og stirrede mærkeligt på hende. "Moar, helt ærligt.." "Du skal have det jakkesæt på!" Råbte hun. "Det er et skolebal!" "Nemlig.." Sagde jeg, og gik ind på mit værelse. Under hele aftensmaden sad vi og diskuterede hvilket tøj jeg skulle have på - vi har stadig ikke fundet ud af det.

Vi havde kun 4 timer i dag, for lærerne skulle gøre klar til i aften. Skønt! Jeg kyssede Melissa farvel, og Chris og jeg tog hjem til mig. Vi nørdede fifa en times tid, drak tre dåsesodavand hver.. Okay syv.. Og så blev Chris sendt hjem for at skifte tøj. Jeg skrev hurtigt til Melissa: 'Skal vi så følges? Kan hente dig. I en overraskelse♥' Og hun svarede: 'Selvfølgelig, gentlemand ;*♥' og jeg begyndte at smile helt vildt. Mit smil stivnede dog noget hurtigt, da jeg fandt ud af, at jeg egentlig ikke havde nogen overraskelse at hente hende i. Jeg skreg et lille, piget skrig og løb ned til min mor. "Moar!!" Råbte jeg. "Jeg mangler en overraskelse at hente Melis.." Jeg fik øje på telefonbogen, og fik en idé. "Neej, glem det!" Jeg slog hurtigt op under 'Andy's', og det så Alex åbenbart. "Hvor pokker vil du få de penge fra, lil'bro?" Lød det fra ham.  "Det koster vel ikke mere end 200 dollars?" Spurgte jeg mistænktsomt. "Hvor har du lige ´200 dollars fra?" "Nogen sparer op, i forhold til visse andre." Svarede jeg bare. "Haha! Ja, og det er i hvert fald ikke dig!" Grinede han. "Så, så, ikke det der dræberblik. By the way, hvor er det tøj du skal have på?" Jeg så på Alex. "Shiit.. Okay, jeg.. Hejhej!" Jeg skyndte mig at løbe op på mit værelse, og tog en hvid T shirt på, med en rød, ternet skjorte på. Bukserne blev cowboybukser.

Alex stod med telefonen op til øret. "Andy's tager den ikke!" Han kiggede på mig. Jeg rev den ud af hånden på ham, og tog den op til øret. "Øh, Alex, du har ikke ringet op." Han nikkede og kiggede dumt på mig. Jeg smilede, rystede på hovedet og tastede nummeret til Andy's. "Andy's hvad kan jeg hjælpe med?" Lød det. "Hey, det' Jason. McCann. Jeg vil gerne bestille en limousine. Ja til skoleballet. Først henter du mig, så Melissa Shaw, og så til skolen. Ja, det er en overraskelse. Ja, til Melissa. Great, tak! Vent, er 200 dollars nok? 600? Er du sikker? 350.. Finno." Alex listede væk, og jeg skyndte mig at sige ses, og lægge på. "ALEX! PLEASE!" Råbte jeg. Han begyndte at løbe. "Come on, bare 100!" Jeg løb efter ham. "A.. Lex!!" Han smilede, råbte 'God fornøjelse!' og smækkede døren til hans værelse i. Jeg sukkede og himlede med øjnene. Jeg havde kun 250 dollars i min pung, så jeg måtte spørge mine forældre. Min mor hvinede og gav mig straks 250 dollars, selvom jeg sagde jeg kun skulle bruge hundrede. Hun kysede mig en million gange, og begyndte på alt sit: "Det er fordi du er sådan en gentlemand, årh hvor er jeg stolt af dig. Du behandler piger med respekt. Årh, jeg elsker dig, min søde, søde skatter!" "Jaer moar. Jeg elsker ligesom også dig." Sagde jeg, krammede hende, og skyndte mig ud at vente. Snart efter kom limousinen. Det var vildt godt aftenvejr! Jeg satte mig ind bagi, og rakte så 400 dollars til chaufføren. Han kiggede undrende på mig, og jeg nikkede bare. Så, nu er vi på vej hen til Melissa. Gad vide hvad hun mon siger til det.. Håber hun bliver glad!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...