Jægeren

Sofia er en hårdtarbejdende jæger, i en verden hvor hun er et udskud og altid alene. Indtil han dukkede op - og de begynder at lege med døden og synder.

12Likes
14Kommentarer
1332Visninger
AA

1. Mødet

Det var daggry, og det orange skær havde en fantastisk romantisk virkning på den smukke by Sofia gik rundt I. Vejen var lavet af ujævne sten, og husene var lavet af delvis sten og beton. Folk var begyndt at trække sig tilbage til egne huse, men der var stadig et par stykker på den åbne gade. Man kunne høre en kvindes latter i baggrunden.. Sofia gik rundt og bar på en rimelig stor kurv, og hun havde også sin lange sorte frakke, med hætte på. Den dækkede hele hendes krop, og hætten dækkede hendes hoved. Hun var uigenkendelig, ville de fleste mene. Alligevel da hun dukkede op hos slagteren kunne han genkende hende med det samme. 

-"Nej Sofia! Gå med dig" Sagde han så snart han så skikkelse gå imod ham. Han var igang med at tage sin tavle ind hvorpå der stod hvad dagens tilbud der. Tiltrods for der aldrig rigtig var kød - og når det endelig var, så var det der kun i minutter før det blev revet væk af kunderne - så foresatte han med at holde tilbud. Det gjorde livet nemmere for dem der ikke havde råd til kødet. 

-"Lad nu være Kristoffer. Vi ved begge to at jeg har brug for pengene, og du har brug for kødet" sagde Sofia, og fjernede hætten. Hun var i sikkerhed hos ham. Han var en mand af stor kraftig bygning, og han havde altid været hendes ven - nærmest hendes far. 

-"Sofia, jeg vil ikke komme i ballade igen. Du ved hvad de gør hvis de finder ud af det!" Sagde den kraftige mand, mens han bar tavlen ind. Sofia fulgte med ham ind i butikken. Han var så heldig, at han havde et kølesystem hvorved kød kunne ligge og holde sig friskere. Det gjorde rummet meget koldt. 

-"Kristoffer, hvad hvis du lader være med at sætte det til salg? Vil du ikke give det til Fru. Madsens og hendes 4 børn? Eller var det 3, nu efter vinteren?" sagde Sofia manipulerende. Hun havde en fantastisk kraft til at manipulere med mennesker - og især med Kristoffer. Det virkede så nemt, Kristoffer var et alt for godsindet og naivt menneske. Han bed sig i læben nervøst, og gik så bag kassen. Han tjente forfærdelig mange penge, og havde intet at bruge dem på. Han havde ingen kone eller børn. Han trak pengene frem og gav Sofia pengene, og Sofia gav ham kurven. Han kiggede i den, velvidende om at den sikkert var fuldstændig fuldt. Han havde ret. Den var stoppet til randen med døde kaniner, stablet op på hinanden. Sofia kiggede derefter på Kristoffer og manglede den ven - den far figur - han havde haft for hende. Han kiggede ned i gulvet, og kiggede så op på hende. Han gik derefter hen for at give hende et stort bamse kram. Han var altid så betryggende. 

-"Vi ses Kristoffer" sagde Sofia og løsrev sig fra hans kram. 

-"Nej Sofia. Ikke mere, ikke sådan her" sagde Kristoffer. Hans ord skar hele tiden i Sofia, selvom at det var det han sagde hver gang.  Sofia gik ud af døren. Det var der hun så ham. En skikkelse af en dreng der stod og stirrede stift på hende. En skikkelse der gav den barske jæger gåsehud over det hele. Han udgav en form for kulde omkring sig. Det var der, hun så de helt klare røde lysende øjne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...