Divided Kingdom

Percy er en dreng der ikke helt kan styre sin vrede og derfor bliver omtalt som ''problembarn''. Men da Percy forsvinder i en tunnel der fører til fortiden, vil begge parter have fat i ham. Den ene part siger at de andre er oprørere der prøver at ødelægge et velfungerende rige, men oprørerne siger at kongedømmet er dårligt og dvaskt og at der behøves en ny konge. Men hvem har ret? Hvis Percy dømmer forkert vil det ødelægge fortiden og dermed også fremtiden. Så kommer han aldrig hjem, for der ville ikke være noget at komme hjem til....

9Likes
7Kommentarer
1053Visninger
AA

1. Prolog

En spytklat i nakken var den dråbe der fik bægeret til at flyde over. Percy vendte sig rundt med et brøl af raseri og hamrede sin knyttede næve lige ind i synet på Thomas.  I det øjeblik kunne Percy se alle detaljerne i Thomas ansigt, lige fra desperationen til frygten og en mærkelig følelse.. måske sorg? Percy var egentlig også lige glad med Thomas, for det eneste Thomas bestilte var at mobbe Percy så nu følte han at Thomas fortjente det lige meget hvor ondt det gjorde på ham. Så forsvandt øjeblikket og Thomas udstødte et skingert skrig af forbavselse og smerte da hans næse brækkede med en knasende lyd.

 Godt tænkte Percy da blodet sprøjtede ud af Thomas næse. Så kan det dumme svin lære det. Percy syntes stadig Thomas var et svin, men læreren havde det tydeligvis ikke på samme måde da hun råbte og skabte sig mindst lige meget som Thomas. Percy hørte ikke et ord af det møgfald læreren gav ham, da han spurtede mod døren. Det lød næsten som om hun havde forberedt det, det havde hun garanteret gjort. Det kunne ligne hende.

 Men lige som han var kommet ud af døren hørte han alligevel slutningen på det møgfald læreren gav ham ''...og du kan bare vente dig dit psykotiske problembarn!!!. Han fik tårer i øjnene, han hadede når folk brugte det ord om ham. Men han tørrede dem af i sit ærme og spurtede ubevidst mod den forladte legeplads, da den havde været et af de få trygge steder han havde haft som lille. 

Da han nåede legepladsen løb han mod det lange sorte rør og kravlede ind i det. Der var fugtigt og ulækkert, det føltes slimet og råddent, men det var alligevel bedre end klasseværelset med den tunge luft og lugten af svedende teenage-børn.  Hivende efter vejret kravlede han videre alt imens han følte sig forslået og udmattet. Han tvang sig selv til at slappe af og koncentrere sig. Han ville garanteret blive smidt ud af skolen, men det var der ikke noget at gøre ved. Han kravlede videre ind i den slimede tunnel og fik øje på et lille, pulserende, blåt lysglimt. Nysgerrig som han var kravlede han hen imod det pulserende blå lys.

Langsomt voksede det sig større og han opdagede at det var tunnelen der fortsatte. Han huskede ikke tunnelen som så lang og slet ikke som blå, men de kunne jo sagtens havde lavet den længere og sat blå lamper i den. Men så opdagede han at det var tunnelen der pulserede. Og den kom på en eller anden måde nærmere. Nu prøvede Percy ihærdigt at flytte sig, væk fra den blå tunnel, men han kunne ikke røre sig. Da den blå tunnel rørte ham skreg han, et fortvivlet skrig for tunnelen var iskold og den føltes omklamrende, som om den prøvede at finde alle hans hemmeligheder frem. Kort tid efter var der kun blå tunnel og han forsvandt i alt det blå. I avisen dagen efter blev det blå lysglimt og de uforklarligt knuste ruder og andre knuste ting, omtalt som '' en forstyrrelse i naturens balance fremkaldt af den globale opvarmning,'' men mange lokale sagde at de havde hørt et skrig. Et skrig så frygteligt at blodet i deres årer næsten var frosset til is. Men de blev bare afvist som '' opmærksomhedskrævende vagabonder '' og der blev ikke tænkt mere over den sag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...