Han reddede mit liv

Det er min historie til 'forbudt kærlighed'. Den handler om Jade, der en kold aften støder ind i en mand, der prøver at overfalde hende. Underligt nok dukker ser et mystiks væsen op, og redder hende... men 'væsnet' forsvinder dog ligeså hurtigt som det kom. Men hvad sker der, hvis der er regler for det væsen, og at det er nødt til at dræbt, eller selv at blive dræbt.

8Likes
25Kommentarer
2263Visninger
AA

3. Tilbage

"Åh... Jade, hvor er det godt, at du er tilbage." Jeg ser mig rundt i lokalet. De andres u interesserende blikke, er blevet skiftet ud med de nysgærrige blikke, og min læres hårde stemme er blevet blid. Mit blik bøder Sashas, og hun smiler. Jeg kan ikke lade hver med, at smile igen, da jeg ser hende.

Resten af skoletiden bliver jeg nærmest overfaldet af elever. De fleste spørger om jeg er okay, men der er også få, som vil vide hvad der skete. Jeg har ikke fortalt nogen, om hvad jeg så. Det er ikke nødvendigt at sige det, hvis jeg ikke selv ved hvad det var.                                                                                                                                                                                                                   I sidste time har vi historie. - Mit hade fag. Jeg sidder ved siden ad vinduet, og jeg kan ikke modstå fristelsen til, at se ud. Se på de store træer, der danner en skov en lille kilometer herfra. Se på bladene der danser i vinden. Se de mørke skyer, der langsomt trækker sig sammen, og til-sidst vander hele byen. 

Jeg ville gerne have været sammen med Sasha kunne hun ikke idag. Hun skulle være sammen med kærsten. Så jeg må selv gå hjem. Gennem byen. Forbi det sted, hvor jeg blev skudt. Min arm gør sjovt nok ikke særlig ondt mere, men jeg føler alligevel smerten, hver gang jeg tænker på det.                                                                                                                                           Da jeg når 'stedet' kan jeg ikke lade hver med, at se mig omkring. Det er ligeså koldt som sidst jeg var her, men nu pisker regnen ned. De høje huse der kun lige står på rækker, danner en masse mørke hjørner, og jeg for mig selv taget sammen til, at gå videre....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...