Han reddede mit liv

Det er min historie til 'forbudt kærlighed'. Den handler om Jade, der en kold aften støder ind i en mand, der prøver at overfalde hende. Underligt nok dukker ser et mystiks væsen op, og redder hende... men 'væsnet' forsvinder dog ligeså hurtigt som det kom. Men hvad sker der, hvis der er regler for det væsen, og at det er nødt til at dræbt, eller selv at blive dræbt.

8Likes
25Kommentarer
2107Visninger
AA

1. Frygt

Jeg går gennem gaden... Hvorfor skulle jeg også have ventet, til det var mørkt. Jeg hader mørke.                                               De fleste gadelygter er gået ud, og de som virker lyser kun svagt. Det er fuldmåne, og dens lys udstråler rent spøgelses lys. Min ånde laver hvis skyer i luften, og mine skridt giver genlyd i gaderne. Jeg stikker mine hænder i jakkelommen. Det er koldt. Mit blik et rettet ligeud, og jeg tør ikke kikke i andre retninger. 

"Rør dig ikke..." Jeg stivner. Det var en mandestemme. Meget dyb og hård. Jeg tør ikke vende mig om. Alle mulige billeder glider gennem mit hoved, selvom mit blik stadig er rettet ligeud.

"Vend dig om." Jeg tager  en dyb indånding, og vender mig om. Det skulle jeg ikke have gjord. Den sorte pistol peger direkte mod min mave. Manden har en sort jakke op. En stor næse, og pjuskede øjenbryn. Jeg kan ikke tyde hans øjne.

"Hvad har du i tasken, der?" Han peger mod min taske med pistolen. Åh nej. Jeg har selvfølgelig lige været i byen, så jeg har min pung og min splinter nye mobil i. Og så var tasken selvfølgelig også helt vildt dyr.

"Svar mig..."

Jeg tager en dyb indånding mere, men det hjælper ikke.                                                                                                                           "Det...det...de...de... jeg har ikk... ikke noget deri." Manden begynder at grine. En latter, der bare for mig til, at skælve endnu mere.

"Hør her... Hvis du bare giver mig din taske vil jeg lade dig komme hjem til din mor og far." Jeg ved, hvad han mener, og han ligner en der sagtens kunne finde på, at bruge pistolen. Jeg kaster min taske over til ham, for jeg skal ikke nyde noget af, at komme nær ham. Han begynder straks, at gennemrode dem.                                                                                                                 Min mobil lander tungt på fliserne, og bliver efterfulgt af en pose med hosebum. Han roder min pung igennem, men smider også den på jorden. Så rettet han blikket mod mig.

"Nårh... der var ikke noget...." Jeg ser ham rette pistolen mod mig. Jeg ser ham smile. Jeg ser noget stort springe på ham, sammenstidig med, at han skyder mig.

 

(der kommer mere)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...