Stjernestemplet

At være stjernestemplet betyder at man er dømt til aldrig få sit livs store kærlighed. Det er det våben en mystisk ondskab bruger mod indbyggerne i landsbyen Dragslund.
Da Erika flytter til byen sammen med sin mor Theodora, bemærker hun straks at der er noget galt. Hendes ellers så rolig beherskede mor viser et åbenlyst had mod sin egen fætter. Folk virker bange for den lokale kirke. Og samtidig bliver hun tiltrukket af den mystisk dreng Nikolaj, som insistere på at hun ikke graver dybere ind i byens hemmelighed, inden det bliver for sent for hende at kunne slippe væk.

9Likes
13Kommentarer
2324Visninger
AA

10. Kælderrum og mareridt

"Hvor længe tror du at hun sover?"

 "Ved jeg ikke. Skal vi bikse noget te sammen?"

 "Ja, det er vigtig at hun ikke vågner nu."

 Hvad snakkede de om? Hvem skulle ikke vågne? Hende selv? Hun prøvede at åbne øjnene, men det var umuligt. Hun trak vejret dybt og kunne lugte... en våd lugt, man altid forbandt med en kælder.

 Var hun nede i en kælder?

 Så mærkede hun en våd klud blive presset mod hendes næse. Den duftede af forskellige urter. Hun følte sig døsig og det sortede for hende igen.

 

Hun drømte. Hun drømte om de uhyggelige gule øjne, der stirrede gennemborende på hende. Så... et form for ansigt. Et iskoldt stort firben... med vinger.

 En drage? En ond drage? Så så hun et stjerne. Næsten magen til den hendes mor havde, dog så var mønsteret anderledes.

 Pludselig føltes det som om hun var ved at falde ned i et mørkt endeløs hul.

 

Det første hun så, da hun vågnede op, var et hvidt loft.

 Hvor var hun?

 Det var et helt hvidt rum. Der var ingenting, på nær den seng, hun lå på. Der var ingen vinduer, hvilket bestyrkede hendes ide om at hun var nede i en kælder.

 Men hvilken kælder?

 Hun prøvede at rejse sig op fra sengen, men hendes ben var følelsesløse.

 Hvad var der sket? Hvad lavede hun her?

 "Nåh, du er vågne?" sagde en stemme bag hende.

 Chokeret vendte hun sig om stirrede ind i et par velkendte grønne øjne.

 "Nikolaj?" spurgte hun.

 "Nå, du kender mit navn? Det var rart at vide," sagde han muntert, mens han rettede på sine briller.

 "Hvad forgår der?" spurgte Erika strengt. "Hvorfor er jeg her? Hvor er jeg for øvrigt?"

 "I kælderen i mit hus," svarede han. "Men du skal ikke blive her meget længere. Du skal et andet sted hen."

 "Hvad? Hvorfor?"

 "For at få dig i sikkerhed," mumlede han med sammenbidte læber. Han tog noget tøj op fra gulvet og sagde: "Skift tøj. Du skal være klar om et kvarter."

 Uden at Erika kunne nå at sige noget, så gik han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...