Ikke bare en brik i deres spil

”Hvad er det du spiser?!?” spurgte han, han var helt sikkert sur. Men det var han sgu hele tiden! ”Snickers..” mumlede jeg. ”Og hvem har sagt du må spise den? Du har et møde med Hayley Thompson på torsdag! Har du glemt det?” ”Nej, det har jeg ikke glemt” sagde jeg roligt. ”Og der er ikke nogen der skal give mig lov til at spise chokolade” jeg hævede stemmen. ”Det er mit liv og jeg gør hvad jeg vil! Jeg er ikke din marionetdukke!”

Isabella Montez har været model så langt tilbage hun kan huske, og hun er en af de rigtig gode. Men hun er ved at være træt af sit liv. Hun er aldrig hjemme, ser aldrig sin familie og han kun en veninde. Men skal hun opgive sin livslang karriere for at få det tilbage?

1Likes
0Kommentarer
577Visninger

5. 5.

 

”Daniel kan du annullere kontrakten med Hayley Thompson?” ”Hvorfor vil du nu det?” spurgte Daniel froviret. Det var lørdag morgen og vi skulle snart med flyet hjem til Danmark. ”Fordi at billederne skal tages på min mors fødselsdag” svarede jeg. ”Hold nu op! Din mor fylder år igen næste år” ”Det er ikke sikkert! Jeg har knapnok set min søster i 3 måneder! Jeg vil ikke det her mere! Jeg vil ud og rejse, se verden og bo i lille kedelige Danmark med en 8 til 4-job som jeg næsten ikke for noget for. Jeg vil tage en uddanelse. Jeg har fået nok af det her liv!” Jeg kunne  mærke at jeg rystede. ”Hør her” sagde Daniel venligt ”Nu skal du ikke gøre noger dumt, du fortryder det bare.” ”NEJ!” ”Lad os nu lige snakke om det” ”Vi har ikke noget at snakke om!”Jeg rejste mig fra bordet og løb gennem hotellet op til mit og Simones værelse. Jeg kunne høre at hun var i bad. Jeg fandt en blog med papir og en kuglepen frem. Jeg ville skrive et brev til Simone så hun vidste hvor jeg var.

 

Hej Mone

Du flyver med Daniel hjem til Danmark, men jeg tager ikke med. Jeg må bare væk. Jeg kører ud i lufthavnen nu og tager et fly væk. Jeg ved ikke hvorhen…Hvis Daniel spørger så ved du ikke noget. Hvilket du heller ikke gør…Når du kommer hjem vil du så ikke ringe til mine forældrer. Sig at jeg er okay og at jeg nok skal ringe snart. Og sig at jeg elsker dem. Jeg ringer til dig når jeg kommer frem..

Knus din Isabella

 

Jeg lagde brevet på hendes pakkede kuffert, tog min egen og listede ud af døren. Jeg tog en taxa ud til lufthavnen. Jeg sad hele vejen der ud og tænkte på Simone. Jeg havde slukket min telefon så de ikke kunne få fat på mig. Mon hun havde ringet. Taxa’en standsede og jeg hoppede ud. Gav chafføren pengende og tog min kuffert. Jeg stod længe bare og kiggede på den store bygnig. Måske var det en dårlig idé. Måske skulle jeg bare vente på dem her. Nej! Nu havde jeg bestemt mig! Jeg gik målrettet ind i lufthavnen. Jeg var ikke engang sikker på om jeg kunne få en billet et sted hen. Jeg gik hen til service skranken og spurgte om der var muglighed for at jeg kunne komme med et fly. Og det kunne jeg åbenbart godt.

 

Og her står jeg nu. På vej til Bolivia og har aldrig følt mig mere fri.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...