Dead girls diary

Christina har alt hvad andre piger drømmer om. Hun er populær, ser godt ud, har en rig familie, mange veninder, og en lækker kæreste. Alle andre piger ville gøre hvad som helst for at få et liv som Christinas.
Indtil den dag Christina pludselig begår selvmord. Ingen vidste det ville ske, og ingen ved hvorfor. Hvad kan få den perfekte pige til at tage sit eget perfekte liv?

Chritinas mindre populære klassekammerat Emma finder ved et tilfælde Christinas dagbog. I dagbogen læser hun om de sidste uger af Christinas liv, med alle hendes forvirrede tanker og følelser, hendes oplevelser og hendes hemmeligheder. Lidt efter lidt går det op for Emma at Christinas liv måske ikke er helt så perfekt bag facaden.




11Likes
21Kommentarer
1887Visninger
AA

2. En ulykkelig kvinde

Det hele startede den tirsdag eftermiddag hvor min mor skulle over til Tanya. Tanya var Christinas mor, og min mors bedste veninde. Man skulle tro at vores mødres venskab ville betyde at Christina og jeg også havde en form for venskab. Det havde vi også engang. Dengang vi var små, og gik i børnehave og i de små klasser var vi faktisk bedste veninder. Det er ret svært at forestille sig nu hvor vi er så forskellige, og aldrig sagde et ord til hinanden medmindre det var strengt nødvendigt. Men engang lagede vi sammen næsten hver dag, og fordi vores mødre var gode veninder, spiste vores familier tit hos hinanden om aftenen.

Men det venskab holdt heller ikke evigt. Da vi kom i 5. klasse begyndte vi at glide fra hinanden. Lige pludselig begyndte Christina at forandre sig, og få nye veninder. Hun begyndte at gå med mascara, og mærketøj og opføre sig meget ældre end hun var. Og hun gad ikke lege med mig mere. Hun sagde jeg var barnlig, og så havde hun også fået nye veninder, der var næsten lige så voksne som hende selv. Siden dengang har vi ikke rigtig talt sammen. Ikke fordi vi var uvenner, eller sure på hinanden, vi havde bare ikke noget sammen mere. Det stærke venskab vi havde haft lige indtil 5. klasse, var fuldstændig forsvundet, sammen med alt det vi havde haft sammen.

Nå, men den tirsdag skulle min mor over til Tanya, for at trøste hende. Tanya var selvfølgelig helt knust over sin datters død, og ifølge min mor, havde hun ikke været udenfor en dør siden, udover til begravelsen selvfølgelig. Hun havde lukket sig inde i sig selv, og kunne slet ikke tage sig sammen til at gøre noget som helst, hun brugt hver dag på at sidde derhjemme og græde. 

Min mor havde snakket i telefon med Tanya flere gange, men hun havde slet ikke haft tid til at besøge hende før nu, hun havde haft alt for travlt med sit arbejde.

Min mor spurgte om jeg ville med, og af en eller anden grund sagde jeg ja.

Jeg ved ikke helt hvorfor. Jeg havde egentlig ikke vildt meget lyst til at se min mor sidde og trøste en grædefærdig Tanya, men jeg tog med.

 

Huset var gigantisk. Jeg synes faktisk det så større ud end jeg huskede det, men det var nok fordi det var så længe siden. Jeg havde ikke været her siden en gang i starten af 5. klasse. Jeg blev altid utrolig overvældet af huset, der om muligt endnu mere fascinerende ud nu. Den store hvide facade, med de store panorama vinduer, den grønne græsplæne, der så ud som om den var klippet med en neglesaks,  og de velplejede blomsterbede, arrangeret efter farve.

Vi gik op til hoveddøren og bankede på. Der gik lidt tid før døren blev åbnet.

”Marianne!” udbrød Tanya mens hun forfjamsket tørrede øjnene og rettede på håret. Jeg havde set hende flere gange siden dengang i 5. klasse, og hvis ikke man ikke vidste bedre kunne man have troet hun var Christinas storesøster. Men nu så hun mildest talt forfærdelig ud. Meget tyndere og mere spinkel, som om hun kunne knække samme hvert øjeblik. De afblegede permanentkrøller, havde fået leverpostejsfarvede udgroninger, og sad i total uorden. Det smalle ansigt var blegt, og havde fået mindst 50 nye rynker. Hun havde store mørke rander under de matte øjne, der var ophævede som om hun lige havde grædt. Hendes tøj var bestemt heller ikke det dyre modetøj jeg så hende i sidst. Hun var iført en nusset reklame t-shirt, der var så stor at den fik hendes spinkle krop til at se endnu mindre ud, et par grå jogging bukser, med beskidte pletter, og to forskellige sokker.

Hun så virkelig sølle ud. Jeg fik helt ondt af hende bare ved synet. Det tror jeg også min mor gjorde, for hun fik straks et medlidende udtryk i ansigtet.

”Åh Tanya!” udbrød hun og lagde armene om Tanya, som en mor lægger armene om sit grædende barn.

Da Tanya var kommet fri af min mors arme, så hun på mig.

”Emma,” sagde hun som om hun først nu lagde mærke til at jeg også var her. ”Er du også med? Hvor var det pænt af dig at tage med.”

Jeg smilede og blev en smule genert. Hvad skulle jeg sige?

Tanya rettede sig op og begyndte hektisk at rette på sit uglede hår igen.

”Undskyld. Ja undskyld i skulle se mig sådan her, jeg ser forfærdelig ud. Kom indenfor.”

Vi fulgte med hende ind i det kæmpestore samtalekøkken, der som altid var pinligt rent.

 Tanya virkede lettere distræt. Hun vimsede rundt i køkkenet, og lavede kaffe, mens hun uden held forsøgte at gøre sig selv mere præsentabel ved at rette på sit hår og glatte sin t-shirt.

”Jeg er ikke begyndt at ryge igen, det er jeg altså ikke,” mumlede hun, mens hun hastigt skubbede et overfyldt askebæger om bag ved mikrobølgeovnen.

Min mor smilede overbærende.

”Det er helt okay Tanya, jeg har ikke noget imod du ryger i din situation”

”Jamen jeg ryger altså ikke, det gør jeg ikke!” blev Tanya ved. Hun virkede helt ude af sig selv.

Tanya satte kaffe på bordet, og fandt en sodavand til mig. Så satte vi os ned ved det alt for store køkkenbord.

”Hvor er du blevet stor Emma.” Hendes blik fik mig til at føle mig en smule utilpas.

Hun synes jeg var blevet stor? Hendes egen datter var vokset mindst 20 centimeter og 3 bh størrelser mere end mig. Jeg var overbevist om, at hvis man så mig og Christina ved siden af hinanden, ville man tro hun var min storesøster. 

 ”Det er så længe siden, det hele går så stærkt” fortsatte hun.

”Det er ligesom Christina, hun var også blevet så stor” Idet hun nævnte Christinas navn, begyndte tårerne at strømme frem i hendes øjne.

”Undskyld! Undskyld jeg er sådan. Jeg har været helt ude af mig selv på det sidste. Jeg kan slet ikke finde ud af det, nu hvor..” resten af sætningen blev kvalt i et højt hulk, og Tanya tog hænderne op foran ansigtet.

Min mor lagde en trøstende arm om hendes skuldre, der rystede af gråd.

”Det er okay Tanya, det er okay,” sagde hun, men Tanya hulkede bare endnu højere.

Det føltes meget voldsomt at sidde her og se et voksent menneske græde og være så ulykkelig. Tanya plejede altid at virke så tjekket og cool. Som om hun havde styr på alt og ikke blev berørt af noget. Men det her var helt anderledes. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv.

Jeg bestemte mig for at gå på toilet, noget jeg tit gjorde når jeg bare gerne ville slippe væk.

Jeg mumlede noget om at jeg gik på toilet, idet jeg smuttede ud at døren, men jeg tror slet ikke de opdagede jeg gik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...