Dead girls diary

Christina har alt hvad andre piger drømmer om. Hun er populær, ser godt ud, har en rig familie, mange veninder, og en lækker kæreste. Alle andre piger ville gøre hvad som helst for at få et liv som Christinas.
Indtil den dag Christina pludselig begår selvmord. Ingen vidste det ville ske, og ingen ved hvorfor. Hvad kan få den perfekte pige til at tage sit eget perfekte liv?

Chritinas mindre populære klassekammerat Emma finder ved et tilfælde Christinas dagbog. I dagbogen læser hun om de sidste uger af Christinas liv, med alle hendes forvirrede tanker og følelser, hendes oplevelser og hendes hemmeligheder. Lidt efter lidt går det op for Emma at Christinas liv måske ikke er helt så perfekt bag facaden.




11Likes
21Kommentarer
1886Visninger
AA

6. En outsider

”Emma! Eemma! Vi kører nu” Det var min mor, der kaldte nede fra gangen.

Jeg havde helt glemt min mor og Tanya, der havde siddet nede i køkkenet. Jeg skyndte mig at putte dagbogen ind under min trøje, jeg havde heldigvis taget min store mørkeblå hættetrøje på, så det var let at gemme noget på maven.

Da jeg kom nedenunder stod min mor og Tanya i gangen og snakkede. Tanya var holdt op med at græde, men hun så lige så sølle ud, som hun gjorde før.

”Du må altså ikke tro det er fordi i ikke må være her mere, men Carl kommer hjem lige om lidt så det ville være bedst hvis i tog hjem inden, hvis du forstår hvad jeg mener.” sagde Tanya undskyldende.

”Det forstår jeg godt Tanya, det er helt i orden, vi skulle alligevel til at gå,” sagde min mor.

Jeg undrede mig over hvor meget hun egentlig forstod. Jeg vidste at jeg forstod langt mere efter at have læst Christinas dagbog, men jeg sagde ikke noget. I tankerne gav jeg Christina ret i at hendes mor nok var bange for Carl.

På vej hjem i bilen snakkede min mor om Tanya. Hun virkede trist og blev ved med at sige hvor forfærdeligt det måtte være at være Tanya nu, og hvor meget Tanya havde brug for hjælp.

”Jeg har så ondt af Tanya, hun er helt ved siden af sig selv lige nu. Jeg forstår altså ikke hvad Carl laver, han burde hjælpe hende igennem det her på en eller anden måde. Men han har jo så travlt med arbejdet.”

Jeg hørte ikke rigtig efter, jeg tænkte på dagbogen. Hvis min mor vidste hvad Carl i virkeligheden var for en person ville hun ikke bare sige han havde travlt med sit arbejde.

Jeg havde ikke vidst at Carl slog Christina. Faktisk havde jeg aldrig vidst særlig meget om ham. Jeg havde kun mødt ham få gange dengang vi var små og jeg legede med Christina, han var for det meste på arbejde når vi var hos hende. Det eneste jeg vidste om ham var at han var Tanyas kæreste, og at han var bankdirektør og havde mange penge. Det var kun på grund af ham at Christina og hendes mor havde råd til at bo i sådan et kæmpe luksushus. Jeg havde altid været imponeret og misundelig. Jeg kan huske at jeg engang sagde til Christina at jeg også ville have en stedfar som Carl. En der var så rig, at jeg kunne bo i et stort luksushus, og kunne få alt hvad jeg ville have. Jeg kan ikke huske præcis hvad Christina sagde, men jeg kan huske at jeg undrede mig over hvorfor hun ikke virkede glad. Faktisk virkede hun aldrig glad når hun en sjælden gang snakkede om Carl.  

Jeg havde nok til sidst opfattet at Christina ikke kunne lide Carl, men at de ligefrem hadede hinanden, og at han ligefrem var voldelig imod hende, det havde jeg aldrig troet. Og jeg tror hendes veninder holdt tæt, for jeg havde aldrig hørt nogen snakke om det. Jeg tror ikke nogen, andre end Amalie og Trine nogensinde fandt ud af hvad der i virkeligheden skete i det perfekte luksushus.

Da vi kom hjem gik jeg med det samme op på mit værelse. Jeg ville læse videre i Christinas dagbog. Det var ligesom med en rigtig spændende bog, man bare bliver nød til at læse videre i. Forskellen er bare, at med en bog ved man at det bare er en historie, med i en dagbog er det virkelighed.

Det virkede så mærkelig at sidde med Christinas dagbog i hænderne. Alle hendes inderste tanker, som hun aldrig havde delt med nogen, hendes dybeste hemmeligheder, som hun aldrig havde fortalt til nogen. Det lå alt sammen i min hånd.

Jeg skulle lige til at læse videre, da min mobil ringede. Jeg havde været så optaget af mine egne tanker, at jeg fik et helt chok, da en gammel Kings of Leon sang lød fra min lomme.

”Hej Emma!” lød Lauras glade stemme.

”Hej!”

”Jeg ville bare lige snakke for jeg keder mig helt vildt meget! Hvad laver du?”

”Er lige kommet hjem. Min mor skulle over og besøge Christinas mor, du ved, for at trøste hende og sådan, og så var jeg lige med.”

Laura blev stille og lød knapt så glad.

”Hvordan har hun det? Hun er meget ked af det, er hun ikke?”

”Jo hun er helt nede, hun virker helt ved siden af sig selv. Men det kan jeg nu også godt forstå.”

Vi snakkede i over en halv time. Laura kedede sig virkelig meget, hver gang jeg forsøgte at sige farvel, kom hun med et nyt emne at snakke om.

Laura er det tætteste jeg kommer på en bedste veninde. Siden Christina, har jeg aldrig haft nogen rigtig slyngveninde. I starten havde jeg forskellige veninder i perioder, men jeg blev ret hurtig sådan lidt en outsider. Det er ikke sådan at jeg er totalt upopulær og ingen gider snakke med mig. Jeg kan sagtens snakke med de andre i min klasse, jeg er bare aldrig blevet lukket ind i nogen af de populære kliker. I et stykke tid holdt jeg mig mest for mig selv. Men så begyndte jeg at snakke med Laura, og vi blev hurtigt rigtig gode veninder.

Laura er også lidt en outsider. Hun har sin egen stil med masser af farver, ternede skjorter og cowboystøvler. Hun går tit ned i genbrugsbutikken for at finde gamle mærkelige skjorter og nederdele hun kan bruge. Mange synes hun er mærkelig, men jeg synes hun er cool. Det bedste ved hende er at hun næsten altid er glad, og at hun ikke er bange for at sige sin mening.  

Ud over Laura har jeg også Stephanie. Stephanie var i lang tid rigtig gode veninder med Christina, og de andre populære piger. Men Christina er kendt for at skifte sine veninder ud tit, og lige pludselig var Stephanie ikke god nok til hende. Det var i hvert fald sådan jeg havde forstået det. Stephanie har aldrig fortalt os hvad der skete. Måske faldt de bare fra hinanden? I hvert fald holdt alle Christinas venner lidt efter lidt op med at snakke med Stephanie, de mistede interessen for hende, da hun ikke længere var inde i varmen hos Christina. Så havde hun ingen.

Laura og jeg begyndte at snakke med hende, og lidt efter lidt havde vi dannet vores egen lille klike, Laura, Stephanie og jeg.

Vi smilede alle tre glade til mig fra pauseskærmen på min gamle hp computer. Vi var egentlig en ret underlig flok, som vi stod der side om side. Lille buttede Laura, med sit underlige genbrugstøj, sine cowboystøvler, og sit korte pjuskede hår. Stephanie, der egentlig var meget smuk og eksotisk, høj og slank, med lange mørkebrune krøller og flotte brune øjne. Og så var der mig, lille og tynd, altid i lidt for stort drengetøj, og med glat orangerødt hår, og fregner i hele ansigtet.

Men selvom vi var en underlig flok, havde vi det sjovt sammen, og jeg holdt af dem eftersom de var mine eneste venner.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...