Jomfru rejsen (Oneshot)

En kort novelle om en pige der var med på "Titanic"

1Likes
4Kommentarer
749Visninger

1. Jomfru Rejsen

 

 

Jomfru-Rejsen

 

 

Hun var 17 år og skulle nå skibet ”Titanic” inden kl. 12.00 og klokken var allerede mange. Hun havde glædet sig så meget til at komme over og se sin onkel. Hun skulle rejse på 3. klasse. Og var meget spændt.” Titanic ”blev kaldt for drømme skibet. Hun havde set billeder af det. Hun nappede sin kuffert. Og gik af sted. Hun tog en hat på, og rettede på kjolen. Hendes tante og hendes bror skulle rejse sammen med hende.

 

Turen til havnen var lang. Men omsider var de fremme. Hun gik hen til broen. Og skulle igennem en sundhedstest. Hun og hendes bror fik lov at komme om bord. Men hende tantes gjorde ikke. Hun måtte der for vinke farvel ved kajen.

 

Skibet var helt fantastisk. Kæmpestor hvis man skulle sige det med et ord. Hun kiggede på sin billet. Hmm… Ned af gangen og til højre vurderede hun. Hendes bror så også på sin. Men skulle den modsatte vej. Kvinder og mænd boede adskildt på 3. klasse. Hun drejede ned af gangen og ind i sit værelse. Der var to køjesenge, et skrive bord og to kommoder. Han lagde sin kuffert på sengen og gik på opdagelse.

Dagene fløj af sted – 12 april – 13 april…. Og nu i dag 14 april - dagene var gået hurtig siden skibet sejlede fra England den 9. april.

 

Hun havde lige spist og ville gå til køjs nu…. Hun vågnede med et sæt. Hun var rullet ned på gulvet. Alting helte til den ene side. Underligt tænkte hun. Hun tog et sjal om sig og gik ud. Hun måtte klamre sig til væggen for ikke at falde. En anden var også kommet ud – hvor er alle folk henne lød det. Hun rystede på hovedet. Noget vådt og fugtigt mødte hendes fødder. Hun så ned – VAND!råbte hun. Vandet var iskoldt. Men det varede ikke længe før det gik op for dem at skibet var ved at synke. Det skib der IKKE kunne synke. Kunne det være muligt. Hun løb op af trappen. Et gitter der var blevet trampet ned lå foran udgangen. Hvad skulle det betyde? Hun løb op på båddækket. Der var iskoldt. Kulden slå mod hendes kinder. Hun kiggede rundt til alle sider. Der stod mennesker. Masser af mennesker. Børene græd, Og de voksne stod og klamrede sig til hinanden. Var skibet virkelig ved at synke? En officer kom forbi – Er der flere redningsbåde? Spurgte hun. Men officeren rystede på hovedet og pegede ud mod havet på en lille hvid prik. – Det var den sidste der sejlede, sagde han tørt og gik videre uden at sende hende et blik. Båden var nu så lodret at folk var begyndt at blive skyllet væk. Hvad skulle hun gøre?

Hun gik hen til rælingen. Holdt fast og klatrede langsomt, men bestemt op på den. Hun lukkede øjnene og hoppede. Det føltes som at blive stukket at tusindvis af knive.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...