Vildfarne Hjerter - Færdig

Året er 1752, da den unge Rosalynn skal møde sin trolovede. Manden, Linden er et par år ældre end hende, og tilsyneladende perfekt. Han er smuk, intelligent og tryg. Men samme dag, går Rosalynn med sin far på byen kro, og møder den unge, vilde, og interessante Will. Will roder sig ud i problemer konstant, og har det med at trække andre med ind i dem. Og Rose er ingen undtagelse.
Alligevel finder Rose ham fascinerende, og forelsker sig langsomt. Men hun har jo Linden, og derudover, er Will, den fattige kroejers søn, slet ikke et passende parti, for en så velstående ung kvinde som Rose.

39Likes
88Kommentarer
4851Visninger
AA

5. Hvordan en Dame bør Behandles

Uden at jeg kunne nå at gøre noget, greb to af dem brutalt fat i mine arme, og begyndte at slæbe mig længere ind i skoven. Ikke at jeg ville have kunnet nå at stille noget synderligt op.

Den før så fortryllende skov, mistede lidt af sin magi, for hvert træ vi passerede, og snart var den omdannet til et frygtindgydende mareridt.

”Og hvad er navnet på denne smukke ungmø så?” spurgte en af dem der ikke slæbte mig af sted, ud i den tomme luft. Intet svar kom ham i møde, og det forventede han tydeligvis heller ikke, for ham og hans kumpaner begyndte straks at gætte.

”Mon hun er en Sterling? En Whitehall? Winterfell? Ashby? Hvor mange rige familier er der i den by, udover herren?”

Mændene lå lidt over deres gætteleg, men nåede aldrig frem til en konklusion. I stedet ankom vi til en lejr. Eller nærmere et lettere ynkeligt forsøg på en.

”Hvor mange penge kan jeg herre være indehaver af, med en lejr som denne?” Det var det første jeg sagde, og den første hånende kommentar jeg kunne erindre nogensinde at have udgydt, men det føltes temmelig tilfredsstillende, med en snert af frygt for hvordan reaktionen på den ville være.

Men de ansigtsudtryk der nu prydede banditternes ansigter var al frygten værd. De spændte fra chok til morskab, og tilbage til direkte skræk for det faktum at jeg rent faktisk var i stand til at tale.

”Og hvem end denne herre er, kan I så venligst finde ham, så jeg måske kan befinde mig i mere... Passende selskab?” Denne tilføjede bemærkning var stærkt præget af sandhed, eftersom jeg ikke så disse primitive røvere som passende selskab for en ung kvinde som jeg selv, overhovedet, men jeg var udmærket bekendt med hvor meget den ville irritere dem.

”Gutter, i hørte damen.. Find Churchhill, så vi kan få denne yderst belastende ,” han kastede et sigende blik på mig; ”opgave overstået.”

Churchhill? Navnet fik tusinder af små farverige sommerfugle til at flagre i mit indre, men det tog dog et øjeblik før jeg huskede hvorfor. Navnet virkede helt malplaceret i mine bortføreres beskidte munde, men jeg huskede alligevel hvor jeg havde hørt det før.

Linden Churchhill. Men sandsynligheden for at det var ham, eller bare en af hans fjerne slægtninge der var indblandet i dette attentat, var minimal. Navnet Churchhill var da yderst sædvanligt. Var det ikke?

En af mændene forsvandt ind i et af de ramponerede telte, og kom kort efter ud, med en anden mand efter sig.

Den anden mand var lavere, og mindre kraftig, samt renere, men jeg kunne ikke få et glimt af hans ansigt, før den anden mand rykkede sig. Dette så han dog ikke ud til at planlægge at gøre foreløbig.

Endelig, efter et yderst langt, belastende øjeblik, rømmede manden foran den mystiske herre sig, og sagde med en sarkastisk tone: ”Min ærede jomfru... Lad mig præsentere dem for vores tidligere omtalte herre, Churchhill.”

Den beskidte mand trådte et skridt til siden, og afslørede endelig min sande bortfører.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...