Take a Chance

Emma Caroline Tanner er 17 og hendes liv var perfekt, lige indtil et uventet besøg. Af besøget får hun en nyhed, der vil ændre hendes liv for evigt. En nyhed hun ikke havde forventet en normal aften. En nyhed hun har svært ved at binde sig til, og hun er bestemt ikke glad for den. Nægter hun, eller tager hun nyheden til sig med åbne arme?

3Likes
6Kommentarer
695Visninger

1. Wait, What?

’’Emma! Der kommer gæster, om lidt, vær klar! ’’ min mors stemme, rungede igennem huset. Jeg ignorerede hende, og puttede mig længere ned i min seng. Ikke lige nu, det orker jeg sku ikke. Jeg tændte min iPod, og proppede høre dimserne i ørene, satte noget musik på og døsede. Min mor åbnede døren idet jeg gabte.

’’Emma Caroline Tanner, kan du så stå op!’’ Hvæsede hun og trampede over til mit klæde skab, ’’vores gæster er her om lidt, og for en gangs skyld må du gerne se godt ud!’’

Ser jeg da ikke altid godt ud? Jeg satte mig op i sengen og kiggede dumt på hende. Det var da ikke mit problem at der kom gæster? Og det var sikkert også bare en af fars kunder. Jeg sukkede og svang benene ud over sengen, solen skinnede og fuglene sang. Jeg hev hoved telefonerne af og smed dem ned i skuffen. ’’Hvad skal jeg tage på?’’ Spurgte jeg og kiggede min mor over skulderen.

Hun hev en hvid sommer kjole ud og viste mig den. Jeg måbede.

’’Den har jeg ikke set før! Har du smuglet den ind i mit skab?!’’ udbrød jeg og slog hånden mod min pande. Fandens til mor, hun vidste de ville komme, og havde planlagt det her!

Hun kastede kjolen i min favn, og fandt et par hvide stiletter frem og smilede, ’’Ta’ det nu bare på min skat’’.

Jeg skulede af hende, ’’Fint’’.

Hun forsvandt hurtigt og lod mig være. Jeg strøg hånden over det glatte stof, den var faktisk ret flot. Jeg hængte den op på døren og begyndte at klæde mig af. Kjolen gled let på og jeg dyppede mine fødder ned i skoene. Jeg smuttede over til mit spejl og studerede mit udseende. Jeg greb min børste og lod den glide gennem mit let bølgede, blonde hår. Jeg nikkede tilfreds og skulle til at gribe håndtaget, da det ringede på døren.

’’Emma!’’ Råbte min mor, ’’Kom ned!’’

Jeg sukkede og himlede med øjnene, ’’Jaja! Jeg kommer nu!’’

Jeg smuttede ned af trappen, og fik øje på 3 fremmede mennesker i gangen. En dame, en mand, og så en fyr på måske, min alder? Jeg smilede og fortsatte ned. Min mor vendt sig om mod mig og klappede i hænderne. Jeg himlede med øjnene igen og stilte mig ved siden af min mor. Min far stod og snakkede med manden og kvinden, de så begge meget fine ud. Kan man sige det? Whatever, jeg mener man kan sige det. Fyren derimod så lidt snobbet ud, men jeg vil ikke dømme ham ud fra hans udseende. Jeg rakte ham hånden og smilede, men han gryntede bare og svarede på et spørgsmål min far stillede ham. Til gengæld, rettede hans forældre, deres opmærksomhed mod mig.

’’Hun ser noget bleg ud, Felicity, syntes du ikke?’’ sagde manden og kiggede på sin kone.

Jeg snerpede munden og sendte mit mor et blik, men jeg fik kun et advarende tilbage. Jeg sukkede og rakte hånden ud.

’’Jeg hedder Emma..’’ sagde jeg og smilede lidt anstrengende til dem.

’’Ja gu’ gør du det! Vi ved da hvem du er’’ svarede konen irriteret og viftede min hånd væk.

Hun udstødte en eller anden lyd, der åbenbart skulle forestille et grin, for både hendes mand, min mor og min far, begyndte at grine. Fyren stod bare og kiggede undersøgende på mig. Jeg spændte kæben, og bed mig i tungen for ikke at sige noget dumt. Okay.

Min mor tog sig til brystet, og lavede en bevægelse med sin hånd, mod spisestuen, ’’Skal vi?’’

De andre nikkede og gik ind og satte sig. Jeg fulgte med og satte mig ved siden af min mor. Felicity gav mig et dræber blik, min mor havde set det og rømmede sig, ’’Emma skat, du skal sidde med Oliver’’. Hun undskyldte og viftede mig hen mod fyren. Jamen okay da.

Jeg trak på skuldrende og satte mig ved siden af Oliver.

Min far kiggede bekymrende fra mig, til min mor. Han hviskede noget i øret på hende, det han sagde fik hende til at stivne, og ryste på hovedet. Han sukkede og foldede hænderne på bordet.

’’Caroline,’’ Jeg stivnede, brugen af mit mellemnavn tegnede ikke godt. ''Der er noget vi skal tale om, jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det men..'' 

Et irriteret grynt kom fra Oliver, ''Vi skal giftes''. 

A hva'?

_____________________

Jeg kommer nok ikke til at opdatere NOGET SOM HELST, da jeg skal konfirmeret på søndag, så hvis jeg opdatere bliver det nok først på onsdag.. Men WOOP NY HISTORIE! :D Denne gang er det ikke om 1D<3 Men alligevel har det lidt noget at gøre med HTDL, for jeg har ikke skrevet noget til på fredag, så det her er en ''undskyld-jeg-ikke-har-noget-parat-som-jeg-havde-lovet-men-værsgo-her-er-noget-andet'' gave..xD Hope you like.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...