Drengen fra fortiden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2012
  • Opdateret: 15 maj 2012
  • Status: Færdig
Året er 2163. Det er lykkedes forskerne Kathleen Winther og Mark Kristensen at bygge en fungerende tidsmaskine, og det vækker stor opsigt over hele verden. Der er strenge regler for tidsrejser: Tal ikke med nogen. Tiltræk dig ikke opmærksomhed. Undgå at ændre på noget. Tidsrejserne tjener et udelukkende videnskabeligt formål, og forskernes eneste opgave er at foretage historiske dataindsamlinger. Men hvad sker der, når Kathleen møder en mørkhåret dreng i fortiden? En dreng med så klare, blå øjne, at hun ikke bare kan glemme dem igen...

58Likes
99Kommentarer
5446Visninger
AA

1. Avisudklip

 

VERDENS FØRSTE TIDSMASKINE ER EN REALITET

I århundreder har mennesket spekuleret på muligheden for at rejse i tiden. I de seneste år har adskillige forskere forsøgt at bygge en fungerende tidsmaskine, men indtil i dag har de alle været uden resultater. Nu er det store gennembrud endelig kommet, og det kommer overraskende nok fra vores eget, lille Danmark.

Den 3. juni 2163 færdiggjorde et forskerhold fra Aarhus Universitet verdens første tidsmaskine. I spidsen for projektet står forskerne Kathleen Winther og Mark Kristensen, som har arbejdet sammen på deres forskning i tidsmønstre og molekylebaner gennem de sidste fire år. Det er nu lykkedes dem at bygge en funktionel tidsmaskine, og de udtaler, at de allerede har foretaget seks succesfulde testkørsler.

Forskergruppen har offentliggjort en samling billeder af tidsmaskinen, og flere reportere har fået særlig tilladelse til at se apparatet, som befinder sig i et af universitetets underjordiske laboratorier. Det lader ikke til, at historien er et fupnummer. Dette har vakt stor opsigt blandt forskere over hele verden, som er bekymrede over de fatale ændringer, som Winther og Kristensen risikerer at skabe i tidens naturlige bøjningsmønster. Andre forskere affejer disse bekymringer som falske og påstår, at det slet ikke er muligt. Mark Kristensen har dog udtalt, at de først og fremmest vil bruge tidsmaskinen til historiske formål. De har allerede lavet aftaler med nogle af verdens førende historikere, og vil foretage dataindsamlinger i fortiden i løbet af de næste par måneder.

Vi har interviewet de to forskere om deres opsigtsvækkende opfindelse. Mark Kristensen fortæller, at… (fortsættes side 3, sektion 2)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...