Kys fra en engel

Da sekstenårige Emma finder sin bror på randen af selvmord, tager hun en beslutning, som ændrer hendes liv for altid. Hun vælger at gøre en ende for ham. Dette viser hende en helt ny side af verden, som hun aldrig før havde drømt om. En verden, hvor skytsengle fejler og tilbringer resten af evigheden som en grå skygge, og hvor kærlighed er en forbandelse, som aldrig bliver mulig. Da Emma forelsker sig i sin afdøde brors skytsengel, må hun træffe et valg, som kan betyde alt for hendes fremtid og skæbne.

0Likes
0Kommentarer
497Visninger

1. De faldne

Jeg ser dem overalt. På gaden og i skolen ligger de henslængt, som grå skygger, og eksisterer kun i deres eget sind. Og i mit. Alle omkring mig går ved og igennem dem, uden så meget som at bemærke den kolde temperatur i luften, den bidende stilhed, ikke engang den nagende ensomhed som skabes omkring deres væsen. De hvisker til mig. De siger, at jeg skal komme dem nærmere, at jeg skal række ud, og tage deres hånd. 

 

Det er de faldne skytsengle. De, som ikke formåede at holde liv i deres sjælepartnere, og som på brutal vis har forandret skæbnen. Englene bliver sendt her til vores verden, for at leve et liv fuldkomment isoleret fra alt. Mange lægger ikke mærke til, at jeg ser dem. De ser ikke hinanden. Deres sind er svøbt i en tung tåge. Deres grå øjne er udtømt for tårer. Kun mennesker som mig, kan for alvor se dem. De mennesker, som har budt døden velkommen, og som ikke lukker af for den. Jeg dræbte min bror. Han tiggede og bad mig om, at afslutte hans lidelser, og jeg bukkede under. Nu er jeg forvist til at leve et liv blandt faldne engle. Dødsenglene. 

 

"Emma, hvorfor handlede du som du gjorde?" Min psykolog kigger mig dybt i øjnene. Jeg ser væk, bliver nærmest flov over hendes indtrængende blik. Hvad mon hun ser i mine dybe, brune øjne? Jeg rømmer mig. Hun har spurgt om det selv samme spørgsom siden første gang jeg kom her. Altid det første spørgsmål, jeg svarer aldrig. Hun giver mig et øjeblik, ser derefter ned i sine papirer, og spørger mig om noget andet. Noget lettere. Sandheden er, at jeg ikke ved det. Havde det ikke været for den grå silhuet ovre i hjørnet, havde jeg sikkert fortalt at det var hans egen vilje, at jeg blot ville opfylde min kære brors sidste ønske. Men noget fortæller mig, at det ikke er hele sandheden. 

 

Egentlig gik det ikke op for mig,  hvad jeg havde gjort, før kirken var fyldt op af mennesker i sort. Før hulkene og tårerne gennemtrængte alt. Før min mor lagde en rose på hans kiste, og jorden blev drysset hen over den. Først der, mærkede jeg den gennemtrængende skyldfølelse. Jeg havde taget hans liv, og det var alt han ville. Men jeg tog også ham fra alle de mennesker, som elskede ham. Jeg tror aldrig min mor vil tilgive mig det. Min far er lettere tilgængelig. Han viser vrede, han græder og slår, men alt er bedre end den uendelige tavshed min mor sender mig. Hendes blik siger det hele. Jeg er ikke længere hendes barn, i overført tilstand. I mine årer flyder hendes blod, men i hendes sind kunne jeg være død. Tavsheden er det værste. 

 

En regnfuld eftermiddag så jeg for første gang min brors afdøde skytsengel. 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...