Kære Kamille... Jeg er forelsket i min bedsteveninde

Benjamin på 15 års liv kører på skinner. Skolen er nem, vennerne er der og piger kan lide ham. Han har bare et par problemer. Det største er nok, at han er forelsket i sin bedsteveninde, men prøver at glemme det. Hun er så anderledes fra de andre piger og så har hun sin egen populære brevkasse ved navn Spørg Kamille. Og hvad så når hun flytter til London? Læs!

5Likes
9Kommentarer
1319Visninger
AA

5. Den værste fødselsdag

Ja! I dag er min fødselsdag. 7. februar. Jeg har fået lov til at holde fest, med alkohol, alle nådigst. Jeg har haft travlt hele ugen og nu kommer sådan cirka hele byens ungdom. Ikke fordi det er noget stort. Det er nemt nok. Jeg har også inviteret Kat, men jeg ved ikke om hun kommer. Hun har været lidt ved siden af sig selv for tiden og hun går generelt ikke til fester. Folk begynder at komme godt op af aftenen.

Nogle af de sidste der kommer, er hende og Agnes. De griner og smiler. ”Tillykke du gamle!” griner hun. ”Og velkommen i de 16åriges rækker.” Hun rækker mig en gave og jeg ved udmærket hvad det er. Jeg løber op og henter min til hende. ”I lige måde,” siger jeg. ”Uh! Gad vide hvad det er,” joker hun. En stor pose Big Ben ligger der i min og i hendes ligger der kamillete. Sådan har traditionen mellem os altid været. Noget med vores navn. Jeg gav hende en kat, da vi blev konfirmeret. ”Hvornår regner du med at være godt fuld?” spørger hun. Jeg kigger undrende på hende. ”Ja, svar nu bare,” ryster hun på hovedet. ”Udfordrer du mig?” spørger jeg smilende. ”Hvis du synes,” smiler hun drillende. ”Ok, så er jeg ikke fuld når alle er gået,” siger jeg. Vi giver hånd. ”Så vil jeg gerne snakke med dig,” siger hun helt alvorligt. Det undrer mig og hende og Agnes sender hinanden ildevarslende blikke. ”Jeg tror sgu bare jeg går ind og drikker,” siger Agnes. ”Jeg går med,” smiler hun.

Det er en fantastisk fest, også selvom jeg ikke drikker. Eller jo, det gør jeg, men ikke så jeg bliver fuld. De fleste andre har ikke begrænsninger. Jeg er dog glad, da den sidste er gået. Jeg går omkring og kigger efter Kat. Jeg går ud på terrassen og finder hende der. Månelyset skinner ned på hende. Hun smiler til mig og jeg kommer i tanke om noget. ”Du har ikke bøjle på,” udbryder jeg. ”Nej, jeg fik den af i dag, men jeg har til gengæld fået den her,” siger hun og viser mig noget på indersiden af hendes tænder. Det kræver at jeg kommer helt tæt på hendes mund. Jeg er lige ved at kysse hende. ”Hvordan var festen så?” spørger hun. ”Har du siddet herude hele festen?” spørger jeg undrende. Jeg så hende da snakke med nogle drenge. ”Nej, jeg vil bare gerne høre fra dig, hvordan din fødselsdag har været,” svarer hun. ”Den har indtil videre været ret god,” smiler jeg og læner mig tilbage.

Der er stille lidt. Jeg overvejer, at fortælle hende om mine følelser for hende og skal faktisk lige til det. ”Jeg havde noget jeg skulle tale med dig om,” siger hun. ”Mine forældre skal skilles.” Det kommer ikke, som nogen overraskelse, da grunden til at vi er hos mig er at de altid skændes. ”Skal jeg sige tillykke eller have ondt af dig?” spørger jeg. Hun smiler trist. ”Du mangler detaljer. Far og mor har skændtes om myndighederne på os,” siger hun og trækker vejret. Hun har 2 yngre søstre, en på min søsters alder, hvilket vil sig 10 og en på 6. ”Far fik mig og han flytter tilbage til England,” siger hun hurtigt. Jeg er sådan helt: Hvad?! ”Hvornår?” spørger jeg. Hun synker og kigger undskyldende på mig. ”Det har åbenbart været undervejs længe, selvom jeg kun har vidst det en uge, så jeg rejser på mandag,” mumler hun. ”Hvorfor skal du altid ende galt?” udbryder jeg. ”Rolig,” siger hun og slår armene om mig, noget hun sjældent gør. ”Det skal nok gå. Det er trods alt livet,” siger hun. Men den bedste fødselsdag er nu gået til en af de værste.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...