Kære Kamille... Jeg er forelsket i min bedsteveninde

Benjamin på 15 års liv kører på skinner. Skolen er nem, vennerne er der og piger kan lide ham. Han har bare et par problemer. Det største er nok, at han er forelsket i sin bedsteveninde, men prøver at glemme det. Hun er så anderledes fra de andre piger og så har hun sin egen populære brevkasse ved navn Spørg Kamille. Og hvad så når hun flytter til London? Læs!

5Likes
9Kommentarer
1323Visninger
AA

3. Bedstevenner

Nogle dage efter sidder vi der igen. Hun besvarer spørgsmål og jeg skriver med pigen fra København. Kat guider mig igennem, hvad jeg skal skrive helt præcist. Nu spørger du, hvorfor jeg har gang i hende fra København. Og jeg svarer, fordi jeg ikke kan rende rundt og være forelsket i en der er no-go.

Pigen, som hedder Katja, foreslår at vi skal skype og jeg er med på den. Kat forholder sig fuldkommen roligt på min seng, mens vi ”flirter”.Endnu en grund til at jeg aldrig vil tage mod til at fortælle hende om mine følelser. Det virker ikke til hun har de samme. Ellers ville hun nok ikke kunne sidde så roligt og se på det her.

”Oh my gosh! Oh my gosh!” lyder det pludseligt, med en britisk accent. Det kan kun være Kat, da hendes far er englænder og hun derfor er oplært til at snakke flydende engelsk, med britisk accent. ”Rolig Kat,” siger jeg. ”Jeg er helt rolig,” udbryder Katja, som jo ikke ved noget om Kat. ”Det var heller ikke dig jeg snakkede til,” indrømmer jeg overfor hende. ”Ben! Jeg skal låne din computer! Jeg skal på skype med Agnes nu!” hviner Kat i baggrunden og kommer løbende hen og river min computer til sig. Agnes er hendes nok eneste, men bedste veninde hun har, som er et år ældre end os.

Da hun kommer i tanke om, at jeg faktisk havde gang i noget sætter hun den tilbage. ”Åh undskyld! Det glemte jeg,” udbryder hun. ”Hvem er det?” spørger Katja. ”Det er Kathleen, min…” siger jeg, men kan ikke få mig selv til at sige det. ”Jeg er hans kusine,” indskyder Kat. Den værste løgn ever. For vi ligner overhovedet ikke hinanden.

Hun har rødblond hår, grønne øjne, er lys i huden med røde æblekinder og 1,67 høj med spinkel kropsbygning. Kropsbygningen er omtrent det eneste, hvor jeg ikke kan sige modsat. Jeg er 1,81, spinkel på en anden måde, flere muskler kan man sige, altid solbrun hud, brune øjne og sort hår.

”Ja, det er rigtigt,” siger jeg. Katja kigger vurderende på os. ”Det tror jeg ikke på,” siger hun så. Kat smiler bare charmerende. Kat er kun charmerende nu hun gider, hvis ikke er hun direkte det modsatte. ”Ok, indrømmet. Men tæt på. Vi kunne lige så godt have sagt vi var tvillinger,” smiler hun. ”Sandt nok, der er ikke en dråbe af samme slægt i os, før Adam og Eva, men jeg har kendt hende siden hun var 5 dage gammel og der var jeg 0 dage gammel,” tilføjer jeg. Katja kigger endnu en gang vurderende på mig og hende, mens jeg bare vil have Kat væk.

”Hvad var det der hastede så meget Kat?” spørger jeg. Hun lyser op. ”Nå ja… Det var bare One Direction der endelig kommer til Danmark og der kommer billetter til salg i aften,” jubler hun. ”Det siger du ikke?!” udbryder Katja. ”Jo, er det ikke fedt!” hviner Kat. Jeg har sagt, at Kat ikke er normal. Altså der er bare et punkt, hvor hun er. Fangirling af One Direction. ”Ben, kan vi ikke snakkes i morgen. Jeg tager hjem til Agnes,” siger hun og pakker sin taske.

Jeg kan nævne alle de ting der er i den. Penalhus, iPad, skolebøger, mascarra, læbepomade, håndcreme, et par bøger, som lige nu er Hunger Games og Tempestous og en halv plade mørk chokolade. ”Ses,” siger hun og så er hun væk. Katja og jeg er knapt kommet i gang med samtalen igen, før Jakob braser ind.

”Dude! Hvem var den steg der lige gik?” spørger han. ”Ja, og her har vi så min bedsteven, der normalt ikke går op i piger, men synes min bedsteveninde er lækker,” sukker jeg. Jeg vender mig mod ham. ”Det ved du godt. Det var Kat, min bedsteveninde, hende jeg er sammen med når jeg er ikke er sammen med dig,” forklarer jeg. ”Hende der så os male…?” hentyder Jakob. Jeg nikker. ”Det er løgn!” siger han. ”Nej, spørg hende selv,” siger jeg. Det er mærkeligt, for Kat og Jakob har aldrig rigtigt mødt hinanden, selvom jeg har kendt dem begge 2 i 9 år. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...