Baby Goodnight.!

Rebecca også kaldt Becca er 15 år gammel, og gudeskøn, hendes forældre hader hende og de kalder hende alt muligt lort, og nu har Becca fået nok, så hun er begyndt at slå uskyldige mennesker ihjel, og når hun har slået 17 mennesker ihjel træder troldmanden Raggie til, og sender Becca på kostskolen hvor lederen Roseline begynder at holde rigtig meget af Becca, og Roseline begynder at snakke med Becca og hun får Becca til at græde, men det er ikke tåre der kommer fra hendes øjne det er blod. Men det skræmmer ikke Becca eller Roseline. Når Becca starter på kostskolen begynder flere og flere unge dø, og næsten alle mistænker Becca, kan hun hjælpes eller skal hun dræbes og forvandles til aske? Kan Nogle af Beccas nye venner og Roseline rede Becca?

4Likes
6Kommentarer
1225Visninger
AA

1. The KIller.!

”Rebecca din dovne blodsuger, du skal ikke ligge og sove hele dagen væk du skal op.” Lød det fra min mor Catelin, hun hadede mig ligesom min far hadede mig, jeg ved ikke hvorfor de havde altid hadet mig siden jeg kom ind i familien, og jeg kunne ikke forklare hvorfor, det havde de bare. Jeg rejste mig op fra sengen, og sagde. ”Øh. Mor du er altså selv en blodsuger.” Jeg kunne se vrede i min mors øjne men jeg var kold, fuldstændig ligeglad. Jeg kunne læse min mors tanker hun ville slå ud efter mig, men jeg undvig det, hun kunne kun løbe hurtigt, og det kunne min far også, så min mor blev altid sur over at jeg undvig hende, og jeg var hurtigere end hende. Min mor vendte sig om og gik ud af mit værelse, og jeg redte mit sorte hår og lod det hænge, så gik jeg ud af værelset og ned i køkkenet, godt nok havde vi et køleskab, men det var tomt, jeg fattede bare ikke hvorfor vi havde det, vi spiste jo ikke almindeligt mad, det eneste vi spiste eller drak var blod. Da jeg kom ned i køkkenet sagde min far til min mor. ”Nå du fik Rebecca op til sidst, og hun er endda lige så grim som hun plejer at være.” Min mor nikkede og svarede. ”Ja, du har fuldstændig ret.” Jeg kiggede koldt på dem og gik ud af hoveddøren, og gik ud i skoven, jeg hoppede op i et træ og ventede på at der skulle komme en vandre så jeg kunne slå ham ihjel, jeg var så sur, og jeg havde ikke engang styr på hvor mange jeg havde slået ihjel. Imens jeg sad i stilhed så jeg en komme gående, og jeg hoppede lige ned i hovedet på ham og sagde. ”Baby Goodnight.” Jeg bed i hans hals og jeg kunne mærke det varme blod strømme ind i munden på mig, og ned af min hage, og manden skreg, men det gik ikke længe så var han stille, og jeg hoppede op i træet igen, og begyndte at hoppe fra træ til træ. Jeg kom lidt længere ind i skoven og så en dreng på min alder, og han så sød ud, men jeg var stadig rasende, så jeg lurede på ham og når han mindst ventede det hoppede jeg ned i hovedet på ham også, og begyndte at bide, det smagte bedre end alt andet jeg havde smagt, og imens jeg var ved at suge hans krop tom for blod hørte jeg en stemme sige. ”Hey du hvad laver du?” Jeg kiggede op på ham med mine røde øjne, og der rende blod ned af min hage, og han blev bange og sagde. ”Der findes ikke vampyrer, det er umuligt.” Jeg bøjede hovedet igen, og sugede videre og så slap jeg drengen så han faldt om, og så tog jeg hjem, imens jeg sad på mit værelse bankede det hårdt på døren nede i gangen, og så hørte jeg min mor råbe. ”Rebecca kom her ned.” Jeg åbnede døren og det tog ingen tid så stod jeg nede i køkkenet og så den store troldmand min mor havde fortalt mig om i starten, Raggie, han kiggede på mig og sagde. ”Rebecca Hex, også kaldt Becca, du skal med det samme starte på kostskolen, for alfer, formskiftere, hekse, og troldmænd, da du har overtrådt nogle meget vigtige regler, et du har slået 17 mennesker ihjel, og der var en der opdagede dig imens du slog et uskyldigt menneske ihjel, pak alle dine ting, du har 10 minutter, så tager jeg dig med til kostskolen.” Jeg nikkede koldt, og løb op på mit værelse, og fandt kufferter og løb rundt inde på mit værelse og pakkede alle mine tinge, og så lagde jeg kufferterne ovenpå hinanden og løftede dem op så let som ingen ting. Jeg lagde det på gulvet, og gad ikke sige farvel, det eneste jeg sagde, var. ”Gid I vil brænde i helvedet.” Og med de ord slog Raggie to gange hårdt ned i gulvet og vi kom til kostskolen, og ud kom en ikke gammel men heller ikke helt ung dame mig i møde, og da hun præsenterede sig kunne jeg mærke at hendes hud var lige så kold og bleg som min, og hun hed Roseline. Jeg nikkede til hende og skulle lige til at svare, da hun sagde. ”Ja jeg er vampyr lige som dig.” Jeg nikkede og tænkte. >Hun kan læse tanker, hvad kan hun så mere.< Hun smilte og tænkte >Jeg kan løbe hurtigt, jeg kan læse tanker, jeg er stærk og jeg har i stand til at få folk til at slappe af bare ved at kigge på dem, men det kan godt være svært ved en vampyr.< Jeg nikkede bare og spurgte. ”Hvor er mit værelse.” Hun smilte til mig og svarede. ”Du skal dele værelse med en der hedder Angela, også formskifter men ikke vampyr, hun kan forvandle sig til vareulv.” Jeg kiggede på hende og spurgte. ”Er du fuldstændig vanvittig? Skal jeg dele værelse med en køter?” Hun kiggede på mig, og svarede. ”Rebecca Hex, sådan taler vi ikke om folk her.” Jeg kiggede koldt på hende med mine røde øjne, og svarede. ”Nå men det gør jeg. Hvor er mit værelse?” Roseline kiggede på mig og svarede. ”Kom med.” Hun gik og jeg løftede mine kufferter op, og vi gik op af trapper, jeg havde et værelse oppe på tredje sal, vi gik hen til et værelse, og det var værelse nummer 17, og jeg gik ind, og der sad der en køter, jeg rullede med øjnene, og satte mig hen på sengen det ikke engang var redt efter at jeg havde lagt kufferterne på gulvet, jeg rejste mig op og smed dynen og puderne på gulvet og lagde sengetøj på, og jeg gjorde det lyn hurtigt. Da jeg havde det, begyndte jeg at pakke ud, også lyn hurtigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...