Stilhed

Sekunder blev til minutter. Minutter blev til timer. Timer blev til døgn. Alt sammen i en dis. En levende dis af fløjlsblødt mørke. Sorg. Død. Mord. Krig. Ord der løb af sted.

11Likes
13Kommentarer
1101Visninger

1. Sekunder

Sekunder blev til minutter. Minutter blev til timer. Timer blev til døgn. Alt sammen i en dis. En levende dis af fløjlsblødt mørke. Sorg. Død. Mord. Krig. Ord der løb af sted. Ord der løb fra ens tunge. Ord der flød ud i disen. Ord der smeltede sammen med alt andet. Flød ind i en evig intethed. Et håb om at sove. Et håb om at dø. Et håb om at glide væk ligesom ordene, der blev glemt. Men mørket forbliver. Hendes bevidsthed forbliver. Verden er sløret. Forsvundet i kanterne. Ligesom hende. Men det er ikke hendes kanter der er forsvundet, det er hendes indre. Hendes indre der er blevet formørket at krig. Hendes indre der er blevet glemt sammen med ubetydelige ord.

Mørket omsvøber hende, som dyner omsvøber børn. Det er som en kappe, der holder alt ude. Alt, bortset fra stilheden. Hendes hoved er et mylder af ord, ord der bliver smidt væk, glemt i længslernes tåge.

Øjne der åbner langsomt. En bevidsthed der langsomt fungerer. En smerte der river gennem en arm. En arm der tilhører hende. Gips. Blod. En blød mumlen for hende til at kigge op. Grønt møder sølv. Øjne møder øjne. En tåre triller fra et øje. En hånd mødes med en kind. Blidt, forsigtigt.

Sårbare øjne møder øjne der er hårde af had. En hånd mødes med en kind. Hårdt, brutalt. Grå øjne lyser af ondskab. Grønne øjne skinner, mens tårer triller. Kærlighed. Et lille ord det betyder meget. Ordene løber gennem hendes hoved.

Bange øjne møder hans øjne. Hans hånd mødes med hendes kind. Blidt, forsigtigt. Hun kigger væk. Vil alligevel ikke helt møde hans blik. Det gør ondt. Mere ondt end da han fandt hende. Da han troede hun var død.

En kniv er fremme. En kniv stikker. Dybt. Dybt ind i hende. Hånden er hans. Hendes øjne møder hans. Kærlighed møder had.

En kniv er fremme. En kniv stikker. Dybt. Dybt ind i ham. Hånden er hendes. Hans øjne møder hendes. Kærlighed møder had.

Blod på hendes hånd. Blod fra hans bryst. Blod over det hele. Virkelighed. En kniv. En kniv stukket dybt i hans bryst. En slap hånd på hendes kind. En død hånd på hendes kind.

Et sind der forstår. En hånd der dræber. Hende og ham. Alene, men sammen. Først ham, så hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...